Køb abonnement
Annonce

Dødsfald: Enken efter Olof Palme, børnepsykolog Lisbet Palme (87)

18. oktober 2018 kl. 14.31

Hun var gift med den daværende socialdemokratiske statsminister i Sverige, Olof Palme, fra 1956 frem til hans død i 1986.

Lisbet Palme stod ved siden af sin mand, da han blev skudt og dræbt i Stockholms centrum i 1986.

Hun var uddannet psykolog og trænet i observation, og to gange udpegede hun Christer Pettersson som manden, der skød og dræbte hendes mand.

Byretten dømte Pettersson til livsvarigt fængsel, men i appelsagen tre måneder senere troede landsretten ikke på hendes vidnesbyrd, og Pettersson blev frikendt.

Hun og Sverige måtte siden leve med, at ingen blev dømt for mordet på hendes mand – en af de store i svensk politik i det tyvende århundrede. Sverige som retsstat blev kraftigt udfordret af sagen.

Altinget.se citerer tidligere statsminister Göran Persson, der til den svenske avis Aftonbladet i anledning af dødsfaldet siger:

"Hon har alltid utstrålat en stark integritet och ett stort socialt engagemang. Hon var tillsammans med Olof ett par som på många sätt dominerade svenskt samhällsliv och svensk politik under många år." 

Efter mordet på sin mand blev Lisbet Palme i 1990'erne engageret i ledelsen af den svenska Unicef-komité, noterer Altinget.se.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026