Lisbeth Knudsen: Bander, magtesløshed og håb

KOMMENTAR: Midt i bandepanikken. Ved udgangen af 2016 er der registreret godt 1.257 personer med tilknytning til rocker-/bandemiljøerne. Det er det laveste opgjorte antal siden juni 2009.

Nu må det stoppe. Det er helt uacceptabelt, hvad der foregår. Det er udansk og utrygt med skyderier i gaderne. Statsministeren må sætte sig for bordenden, og der må tages flere politiske initiativer. Justitsministeren står hver dag på skærmen efter en ny skudepisode og skruer op for retorikken mod bandekriminaliteten. Han har for længst har opbrugt arsenalet af stærke indignationsord og lovet bål og brand så mange gange, at det virker som magtesløshed mere end handling. Oppositionen kræver helt pr. automatpilot endnu mere handling. Men ingen har præcis det greb, der skal til.

Intet demokrati kan leve med politisk magtesløshed over for rå vold og kriminalitet, der bringer almindelige menneskers liv i fare på gader og stræder. Og selv om banderne mest skyder på hinanden, så kommer helt udenforstående jo af og til i skudlinjen, og banderne skaber frygt og utryghed der, hvor kampen om de kriminelle markeder er flyttet ud på åben gade, og angreb besvares med hævnangreb.

Banderne må helt forbydes, lyder det nu. Rigsadvokaten tror på, at der for første gang kan føres en sag ved domstolene, der forbyder i hvert fald ”Loyal To Familia”-grupperingen på baggrund af de aktuelle skyderier. Det vil så være en helt anden type gennembrud, hvis det lykkes at få domstolene med på det, end de tidligere bandepakker I, II og III, som blot skruer op for straffe, visitationszoner, mobile politistationer, forbud mod bandeklubhuse, exitprogrammer, opholdsforbud m.v.

Godt at initiativet prøves, men om det får den ønskede effekt; at banderne opløses og forsvinder, er mere tvivlsomt, så længe de lukrative, kriminelle markeder findes. Men så kan der sættes hak også ved det politiske initiativ. Og vi fik en lille smule has på det med magtesløsheden.

Når man iagttager, hvad der sker i et sådan lidt længere perspektiv end sidste uge, så har vi haft store bandekonflikter med sådan cirka 10-12 års mellemrum.

Vi havde den store rockerkrig 1996-1997 mellem Hells Angels og Bandidos. Opgøret mellem de to grupper fyldte medierne næsten dagligt, indtil den stoppede halvandet år senere, næsten lige så pludseligt som den var begyndt. Krigen kostede fem dræbte, der var 40 drabsforsøg, og undervejs bliver der skudt med meget kraftige våben. Blandt andet skydes der fra et tag i nærheden af HA's klubhus i Titangade i Nørrebro-bydelen i København med en panserværnsraket direkte mod klubhuset under en fest. To bliver dræbt. I alt i Norden er der 11 drab og 74 drabsforsøg. Alt det har vi bare glemt.

Afslutningen på opgøret sker på Karlebo Kro 25. september 1997. Her mødes Bandidos-talsmand Jim Tinndahn med "Blondie", en af de fremtrædende HA-folk, der nogle år før rockerkrigen havde udstået sin straf for dobbeltdrab. De laver en fredsaftale med forsvarsadvokat Thorkild Høyer som mellemmand, og krigen stopper.

I 2008-2009 er den gal igen. Denne gang mellem Hells Angels, deres supportere i AK81 og flere nye indvandrerbander. Fredsaftalen efter den store nordiske rockerkrig betød en deling af Danmark mellem Hells Angels og Bandidos. Men siden voksede indvandrerbanderne i tal og styrke og ville have andel i markedet. Det var bl.a. BGP (Blågårds Plads), Brothas, der er en sammenslutning af banden Copenhagen Nordvest, en bande fra Husum og en fra Mjølnerparken, Black Cobra (Roskilde og Køge), Bloodz (Greve), VHK (Værebros Hårde Kerne), TGV (Tåstrupgård) og senest Loyal To Familia (LTF). Banden består primært af folk med indvandrerbaggrund, men også af etniske danskere. Den har i dag haft kraftigt vokseværk med afdelinger flere steder i københavnsområdet, men blandt andet også i Hillerød, Helsingør og Nivå, Aarhus, Køge, Hundige og i Sverige. Og dengang medførte krigen skyderier, drab og krav om en øget politiindsats. Gadekrigen døde så ud igen, men banderne gik ikke i opløsning.

Nu har vi så 2017, og krigen står mellem to indvandrerstyrede grupperinger – LTF og Brothas – og kampen er stadig om hash-markedet og kriminelle territorier og magt. Vi er der, hvor de seneste måneder har betydet 34 skyderier i gaderne, syv knivoverfald, et drab, 3105 visitationer, 39 beslaglagte skydevåben og 64 fængslinger af bandemedlemmer. Det skønnes, at LTF har 225 bandemedlemmer, og 80 af dem sidder lige nu i fængsel. Men stopper det krigen? Stopper det rekrutteringen til banderne?

Der er gået symbolpolitik og politisk råbekonkurrence i at være den hårdeste i udtalelserne om banderne og ønsket om at få dem hen, hvor peberet gror. Det ønsker vi vist alle sammen. Og mere politi på gaderne, udvisning af dømte kriminelle, hvor det er muligt, og resten bag lås og slå her i landet så hurtigt som muligt, er der vel heller ikke nogen, der er imod. Men løser det problemet?

Hvis det skulle lykkes at få domstolene til at erklære LTF ulovlig som forening, vil det så stoppe bandekrigerne, eller får de bare et nyt navn og fortsætter deres jagt på territorier og magt over de kriminelle transaktioner? Hvis LTF opløses, vil der formentlig være en anden bande, som får overtaget. Så kan der gå nogle år igen i retssystemet med at få den ulovliggjort.

Ja, undskyld den pessimistiske udlægning her. Men det er jo de kriminelle markeder, der må gøres noget ved. Det er det, der giver banderne grobunden, magten og pengene, der må angribes. Det, man kan håbe på, er, at hele indsatsen for at stoppe rekrutteringen til banderne og ødelæggelsen af deres pengestrømme optrappes. Den kamp er mindre synlig. Den er et langt sejt træk, som man siger.

Det er noget af det, der lå i Københavns Kommune og politiets ti-punktsplan fra august, der indeholdt bl.a. hjemmebesøg hos alle unge under 18 år på Nørrebro, der risikerer at blive rekrutteret til bandemiljøet. Systematisk udveksling af oplysninger på tværs af myndigheder om unge over 18 år med banderelationer. Styrket samarbejde mellem politi og det kommunale gadeplansarbejde, beboerforeninger og andre organisationer. Og en fokuseret jobskabelsesindsats i forhold til de unge, der kunne blive fristet af at starte med at løbe kriminelle ærinder for banderne. Det er en målrettet indsats for at ramme den økonomiske fødekæde til banderne.

For en god ordens skyld og for proportionerne: Lad os lige slutte af med lidt statistik fra Justitsministeriets forskningskontor fra august i år, så humøret kan komme lidt op igen. Ved udgangen af 2016 er der registreret godt 1.257 personer med tilknytning til rocker- /bandemiljøerne. Det er det laveste opgjorte antal siden juni 2009.

Af det tal er 70 pct. rockere og 30 pct. bandemedlemmer. Faldet i antallet af registrerede bandemedlemmer er større end faldet i antallet af registrerede rockere.

Rockerne var i gennemsnit knap 30 år, da de blev registreret, mens bandemedlemmerne var godt seks år yngre. Der er ikke umiddelbart tegn på en udvikling i retning af, at de ny-rekrutterede er blevet hverken yngre eller ældre. Og de, der har forladt rocker-/bandemiljøerne i 2016, var i gennemsnit medlem i knap tre år.

----------

Lisbeth Knudsen er ansvarshavende chefredaktør og direktør for Mandag Morgen samt formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Hun har været koncernchef for Berlingske Media og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Før det var hun blandt andet nyhedsdirektør i DR. Hver anden fredag skriver hun en klumme i Altinget, som alene er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bosse: Dansk formandsskab må ikke blive trojansk hest for nationalisme Bosse: Dansk formandsskab må ikke blive trojansk hest for nationalisme Næste artikel Sigrid Friis: Eventyret om heltene fra det danske forsvar Sigrid Friis: Eventyret om heltene fra det danske forsvar
  • Anmeld

    Regula Maltry · pens. lærer

    Kriminelle bander

    Hvad med at starte med at undersøge varerne som de kriminelle bander handler med ? Skærpe kontrollen med nogle (f.eks. våben) og gør andre lovlige, offentligt tilgængelige, f. eks. Cannabis (Hash). Det sidste kunne sælges fra Apotekerne (kontrolleret). Så ville man allerede tage en stor indtægt fra visse bander. Især nu hvor man har konstateret, at Cannabis-olie er smertestillende.

  • Anmeld

    hans preben pedersen · Vi Grønne EUer !!!!!

    VIL , JA !!!! VIL !!!! POLITIKERNE LØSE STOFMISBRUGERKONFLIGTTEN ????????

    Der er mange stemmer i utilfredse vælgere !!!!!!!! Der skal nytænkning til !!!!!!
    Forsat god tornerosesøvn !!!!!!!! Venligst hp.

  • Anmeld

    Thomas

    Politiet er brudt sammen ligesom SKAT

    Tak for en god og kritisk sammenfatning, Lisbeth Knudsen. Jeg vil dog fortsætte i det pessimistiske spor, hvor du slap.

    Det danske politikorps er reelt brudt sammen. Men de færreste vil indrømme det. At politiet ikke længere kan håndhæve loven, er en ubehagelig tanke.

    Som efterhånden mange førhen velfungerende offentlige instanser har politiet været udsat for politiske reformer, som har haft økonomisk-ideologiske afsæt og ikke faglige begrundelser. Det danske politi kan bedst sammenlignes med SKAT, som har ca. halvt så mange medarbejdere, og som bliver tvangsopløst næste år: Langt det meste fungerer, men det, som ikke gør, giver et tilstrækkeligt billede af, at der i Danmark anno 2017 ikke er lighed for loven.

    Vi hører ofte Søren Pape Poulsen give den som barsk justitsminister, men på en god dag er han Komiske Ali om igen. Efter snart tre måneder med udvidet visitationszone, militærfly, politihelikopter med skarpskytter og minibus på Blågårds Plads er ingen (som i 0 personer) blevet sigtet for skyderi eller drab i bandekonflikten. Vi beboere er for længst begyndt at begrænse vores børns aktionsradius, for politiet kan intet. Og i mørket er alle katte grå.

    Hele Danmark er berørt af politiets sammenbrud, ikke kun hovedstaden. De sidste års bizarre sommerforbrydelser, nemlig udsmidning af store sten fra motorvejsbroer samt løsnede hjulbolte på tilfældige biler, er heller ikke blevet opklaret. Ikke et eneste sølle vidne har politiet magtet at finde til de gentagne uhyrligheder. Røverier, tyverier, økonomisk kriminalitet, almindelig vold og hærværk står desuden nederst på politiets liste over sager, der skal efterforskes. Skulle man være så heldig, at ens sag kommer for en dommer, kan der gå måneder og år, fordi også retssystemet er nedprioriteret politisk.

    I et velfungerende Folketing ville Søren Pape Poulsen blive stillet over for et brølende mistillidsvotum for sin fabelagtige inkompetence. Som det er med SKAT, er det også her ministerens eget (på overfladen meget anstændige) parti, der under sin forrige regeringsperiode var med til at smadre det system, han har fået folkets mandat til at passe på. Til Søren Pape Poulsens held sidder en hel opposition, som selv har andel i misligholdelsen af den statslige sektor. Socialdemokratiet, De Radikale og Socialistisk Folkeparti stemte sammen med Dansk Folkeparti også for politi- og domstolsreformen i 2006, så man forstår godt den larmende tavshed. Og dog, én mand viste faktisk format. Københavns overborgmester bad under konfliktens foreløbige kulmination i sommer Folketinget om at skride hårdt ind over for de ... ludfattige tiggere. Åh, alt det vi har sammen, Frank.

    Vi borgere udsættes for et massivt svigt fra vores politikere i disse år. Nu mærker vi resultaterne fra Anders Fogh Rasmussen opgør med landets forvaltende institutioner. I et svagt øjeblik kan jeg næsten forstå, at Loyal to Familia og Brothas skider på det hele. Vores politikere har gjort det i lang tid.

  • Anmeld

    Morten Holgersen Kandidat Nye Borgerlige, Faaborg-Midtfyn · Entreprenør

    Total

    grænsekontrol og ingen kriminelle udlændinge vil få noget af kriminaliteten til at forsvinde.
    Vi forlanger mere politi, meget mere.
    Og meget mindre overadministration.
    Mvh

  • Anmeld

    Børge

    Gå efter pengene !

    Tak for det overblik du gav os med dit opslag Lisbeth Knudsen.

    Også din kommentar Thomas, fortæller videre på den deprimerende oplevelse vi Borgere har af et Neo Liberalistisk Folketing, med forskellige farver på Tingets Lederplads.

    Mit opslags overskrift, skulle fortælle om den historiske sejr myndighederne havde i USA med at bekæmpe Al Capone. Men blev 'Banderne' derovre bekæmpet ? Overhovedet ikke. De trives fortsat fint. Akkurat som i Danmark.

    Politiet burde være de nærmeste til at erkende problemet og de har nok også de mest realistiske løsningsmodeller. Men politiserende ledere i politiet har travlt med statistikker og politiske mål, samt eksekvering af fantasifulde besparingspålæg, hvilket ikke efterlader meget råderum for den enkelte politimand nede i maskinrummet.

    Og for en god ordens skyld. Jeg har ikke løsningen på bandekriminaliteten, ikke mindst fordi jeg ikke er intelligent nok til at være i opposition til taxameteradvokater og andre juridiske charlataner, der tydeligvis spiller på bandernes banehalvdel, istedet for at bruge deres overmåde store kendtskab til loven i Borgernes interesse.