*Det talte ord gælder*



Kære alle sammen

Vi er klar til valg.

Vi går et rigtigt spændende efterår i møde.

Det gør vi langt fra alene.

Lad os også sige velkommen til de 2.440 nye medlemmer, der har meldt sig ind siden sidste landsråd.

****

Jeg glæder mig.

For i kommuner og regioner er vi velforberedte.

Og jeg tror, at vi får to gode valg.

Og hvis det skulle komme så vidt: Tre gode valg.

Kære Mette Frederiksen oppe i Aalborg.

Du trykker bare på knappen.

Vi er klar!

Er vi ikke?!

****

Mette Frederiksen siger, at det ikke behøver være lystbetonet at gå på arbejde.

Det er muligt.

Men i den konservative folketingsgruppe har vi i den grad lyst til at klø på hver eneste dag.

Rygtet siger, at socialdemokraterne savner corona-restriktionerne så meget, at deres fest lukker kl.

22.

Men her skal vi nok få det hyggeligt - her er det kun den gode stemning, der smitter!

****

Nu skal vi lige et smut rundt i hele Danmark.

For jeg ønsker Socialdemokraterne en god kongres i Aalborg, et godt årsmøde til Dansk Folkeparti i Herning og et godt landsmøde til Det Radikale Venstre i Nyborg.

Vi er her i Tivoli Kongresscenter.

Men jeg vil også sige, at man i det hele taget ved, hvor man har Det Konservative Folkeparti.

På skattepolitikken.

På udlændingepolitikken.

VI vakler ikke på udlændingepolitikken.

Man ved, hvad vi står for på erhvervspolitikken.

På retspolitikken.

I dag vil jeg gerne sikre mig, at alle også ved, hvordan jeg ser på velfærd.

For vores dejlige land befinder sig i en brydningstid.

****

Vi står over for et vigtigt efterår i politik.

Statsministeren har lige lanceret en reform for et årti.

Som jeg vil tro er inspireret af Poul Schlüters ”Århundredets Plan”.

Hendes vil selvfølgelig være mindre konservativ.

Og 90 år mindre ambitiøs.

Poul Schlüter modbeviste påstanden om, at konservative hænger fast i fortiden.

Jeg vil tilføje: Når vi er bedst, tænker vi generationer frem.

For så tænker vi ikke kun på den lette løsning.

Men på den bæredygtige løsning.

Poul Schlüter er i år gået bort.

Han efterlader sig en politisk arv, der er større end nok alle andre danske statsministres.

Han har inspireret en generation.

Og formet det danske samfund for endnu flere.

Da Schlüter blev statsminister, nærmede Danmark sig statsbankerot.

Der var underskud på betalingsbalancen, inflation i fuld galop.

Og et socialdemokrati, der havde opgivet at holde styr på budgetterne.

Men det fik Schlüter styr på.

Kære Mie, tak fordi du har lyst til at være her i dag.

Det er, som altid, en stor fornøjelse at være sammen med dig.

Med Poul Schlüter blev vi gjort til et opsparende samfund.

Vi sparer selv op til pension nu.

I dag er det blevet så almindeligt, at man kunne finde på at sige, at ”sådan har det altid været”.

Sådan lyder det, når værdier slår rod i næste generation.

Den ansvarlige statsminister.

En statsmand.

Og et fyrtårn, der har kunnet vise os vejen.

Nu er han her ikke længere.

Jeg håber, at vi kan ære Poul Schlüter, den største konservative, endnu en gang.

Han skal have tak.

****

Jeg ville ønske, at jeg ikke havde anledning til det, jeg skal sige nu.

Men jeg kan stadig ikke slippe tanken om Else Marie Larsen.

Plejehjemsbeboer i dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”.

Kan I huske, at man ser de to medarbejdere, der var inde på Elses værelse?

De stod og overvejede, om de kunne blive afsløret.

Kunne andre nu lugte, at de ikke have hjulpet Else med en ren ble, efter at hun havde haft dårlig mave.

De to ansatte på plejehjemmet taler hen over Else om, hvor dårligt hun lugter.

Men de bliver enige om ikke at skifte hende.

Der bliver blandt andet sagt:

- ”Kan vi ikke bare lægge et håndklæde i stolen?”

- ”Hun er helt våd.”

- ”Vi skal gøre det igen alligevel.

Hun bliver ved med at …”, ja jeg vil ikke sige hele citatet, det er simpelthen ikke værdigt.

Der bliver sagt:

- ”Så giver vi hende bare et tæppe om”

- ”Ja, ja, lige præcis” siger den anden.

En af dem sagde også det her om at hjælpe Else:

- ”Det kan ikke betale sig.”

Else gør selv opmærksom på sin situation.

Det ændrede ikke noget.

Med afføring i bleen får Else tæpper rundt om sig i kørestolen og bliver kørt ud til de andre beboere.

Jeg bliver så skuffet og vred, når jeg tænker på det.

Hvor er værdigheden?

****

Tiden er gået, og mediernes dagsorden er skiftet, regeringen har sendt lidt flere penge.

Men det er ikke en løsning.

For så sender man bare penge til en ledelse, der ikke fungerer, og som ikke ved, hvordan man bruger pengene til de ældres fordel.

Det er værdierne og værdigheden – det er ledelsen, vi skal gøre noget ved.

Jeg er utryg ved, om alle ældre får den pleje, de har fortjent, her i Danmark.

Det er så urimeligt.

Her har vi en generation, som har slidt og slæbt et helt liv.

Den generation, hvor mange endda kom ud at tjene efter konfirmationen, og arbejdede lige indtil pensionsalderen.

De har ikke stået og krævet alverdens ting fra de offentlige kasser.

De har ikke beklaget sig over at skulle arbejde for pengene.

De har ikke beklaget sig over at skulle svare enhver sit.

De har skabt deres eget liv og deres egen tilværelse ved hårdt arbejde.

De er forbilleder.

Den generation ER taknemlig, og det er kun sympatisk.

Men de har krav på, at vi passer på dem.

Vi skal give dem en pleje, hvor værdigheden og respekten for det medmenneske man står over for, betyder det meste.

Hvis nogen påstår, at vi ikke har råd til værdighed, eller at velfærden er skåret helt ind til benet, mens vi samtidig har en af verdens største offentlige sektorer, så er det en stor systemfejl.

Så gør vi altså noget helt forkert.

Så bruger vi pengene forkert.

****

Fællesskabet skal træde til i nødens stund.

Nogle gange kalder vi fællesskabet for skatteyderne.

Og deres udsendte er hjemmehjælperen, som drikker kaffe med ens mormor, før forbindingerne skiftes.

Fordi dygtige hjemmehjælpere mærker i deres hjerte, at de skal tage sig af andre mennesker.

Fordi medmenneskelighed kræver, at der er et menneske at være sammen med.

****

Andre gange er fællesskabet ens familie.

Eller ens venner, uanset hvor ung eller gammel man er.

Sådan et fællesskab løser også meget.

Fordi almindelig nervøsitet før en eksamen, spildt mælk og knuste teenagehjerter ikke er det offentliges anliggende.

Det er måske nogle pudsige eksempler.

Men faktisk har SF foreslået, at det offentlige skal betale for en psykolog, hvis skoleelever har kærestesorger.

Der mener vi konservative, at man lige begynder med at gå hjem og tale med mor.

Eller far.

Som også har prøvet at få sit hjerte knust i det store spisefrikvarter.

Det er ikke alt, der føles alvorligt og stort, som det offentlige skal løse.

Men hvor ville livet også være fattigt, hvis det eneste fællesskab, vi forstod, var den offentlige sektor.

Nogle gange skal vi også kunne sige til hinanden: ”Ja, det gør ondt.

Men det går over.”

Det er en af de samtaler, som bør være en naturlig del af livet.

Det skal vi kunne klare.

For hvis vi selv trækker os fra den almindelige omsorg, så får vi en velfærdsstat men mister velfærdssamfundet.

I andre tilfælde kan en ung have brug for professionel hjælp.

Alt for mange mister gnisten og plages af negative tanker og urimelige selvbebrejdelser.

Eller angst.

Jeg synes, at vi skal prioritere at hjælpe DEM.

Den offentlige sektor skal ikke være et tag-selv-bord.

For vi SKAL have råd til at hjælpe de udsatte.

****

Vi bor i et vidunderligt land.

I Danmark bliver intet menneske afvist i hospitalets svingdør, fordi hun ikke har penge til en behandling.

I Danmark betyder en svær skolegang eller ledighed ikke, at man så skal bo på gaden.

I Danmark vil vi aldrig svigte et menneske, som har brug for hjælp.

Hvor er vi heldige, at vi hver især har det gode hjerte, at vi gerne gør noget for vores medmennesker.

DET kan man kalde solidaritet.

Eller næstekærlighed.

Eller moral.

Og politiske partier kan forsøge at tage patent på det.

Men det er noget, der bor inde i hjertet på os alle sammen.

Og hjerter kan ikke sådan sendes til patentkontoret.

 

Politiske partier kan ikke tage patent på medmenneskelighed.

Bølgerne kan gå højt i de politiske debatter.

Også her i efterårets valgkampe.

Men: Kære venner, lad aldrig nogen frarøve jer følelsen af at være medmenneskelige.

Det er jo kernen i dem, vi er.

****

Hvis der skulle sidde en ude bag tv-skærmen og se med.

Som måske har stemt på et venstreorienteret parti.

Okay, måske ser du med ved en fejl.

Måske er fjernbetjeningen i stykker.

Det kan være, at der står Landmand søger kærlighed i tv-oversigten, og nu hænger du på mig.

Og så tænker du måske: Hvad er nu det?

En borgerlig, der holder en tale om velfærd?

Jeg ved nemlig godt, hvad nogle danskere tænker om Det Konservative Folkeparti.

De tror, at vi vil skære i de ældres pleje og de syges behandling og bruge pengene på skattelettelser.

Det er faktisk, hvad nogle siger om os.

Det vil jeg gerne modsige i dag.

På den ene side undrer det mig, at der skulle være nogen, der tror det.

For er der virkelig nogen, som tror, at jeg kan leve med, at der er for få ansatte på hospitalerne?

Tror I, at jeg ville skære i plejen til jeres nærmeste?

Eller at jeg ville fyre de hjemmehjælpere, mine forældre har brug for?

Men okay.

Når nu venstrefløjens beskyldninger om nedskæringer har kørt i ring, uanset hvor meget de offentlige udgifter er steget.

Så er der nogen, der tror på dem til sidst.

Men i dag rækker jeg hånden frem.

Til alle dem, der vil lytte.

Skal vi ikke give hinanden det løfte, at vi sørger for en værdig ældrepleje?

Skal vi ikke sikre, at der kommer ansatte nok på hospitalerne?

Skal vi ikke gøre folk trygge ved at give dem en familielæge tæt på, hvor de bor?

****

Kære dig, der ser med.

Hvis du da ikke har fået fjernbetjeningen til at virke.

Jeg tror, at vi kan finde fælles fodslag.

Fordi jeg tror, at vi dybt inde i os selv ønsker at blive enige, så vi kan sige til næste generation: ”I behøver ikke bekymre jer, vi har taget hånd om, at der er omsorg til farmor og farfar.

Jeg vil ikke love, at jeg er den, der bruger flest penge.

Jeg kan faktisk garantere, at Socialdemokraterne og venstrefløjen vil love jer et større forbrug igen og igen.

Men jeg kan love, at jeg vil bruge penge nok.

Jeg vil love, at opgaverne skal løses med værdighed, ordentlighed og omsorg.

Og lige så vigtigt: Det Konservative Folkeparti vil altid stå vagt om en økonomi, der er sund, så der er råd til velfærd.

Det kan I kalde mit velfærdsløfte.

****

Vi har alle sammen nogen, vi skal passe på.

Når virkeligheden kommer tæt på os, så træffer vi – uanset politisk ståsted – det rigtige valg for vores egen familie.

Det gør de også på venstrefløjen.

Der træffer man også modige og rigtige beslutninger, fordi det er det bedste for ens barns tarv.

Også, hvis det betyder, at man skal bruge eksempelvis en privatskole.

Fordi forældre er først og fremmest forældre.

Og så er de alt mulig andet derefter.

****

Jeg er søn først.

Sådan er prioriteringen i mit liv.

Det betyder, at jeg går og bekymrer mig for mine forældre.

Ikke hvert eneste minut.

Men det betyder utroligt meget for mig, min ro og velvære, at de har det godt.

Og at de kan vælge den løsning, de har brug for.

Vi kan leve hele livet, som vi selv vil.

Men når vi bliver gamle, så indsnævrer dele af det politiske Danmark valgmulighederne.

Det er ikke værdigt.

Vi har da også lyst til at bestemme selv, når vi kommer op i årene.

Jeg synes, at alle skal have lov til at vælge, hvor deres pleje skal komme fra.

Hvem der kommer og gør rent, og hvem der leverer maden.

Ligesom jeg mener, at alle har lov til at vælge en fri- eller privatskole.

Der er en værdighed i at træffe sin egne valg.

Tro det eller ej, man kan faktisk leve sit liv, på en måde som ikke står i Socialdemokratiets partiprogram.

****

Kan I huske, at jeg sagde, at vores dejlige land befinder sig i en brydningstid?

Det sagde jeg, fordi det er nu, vi vælger, om Danmark skal være et land med frit valg.

Eller ensretning.

Det Konservative Folkeparti er partiet, der vil give dig velfærd på din måde.

Regeringen vil give jer velfærd på én måde.

En ufri måde.

Der gør man intet for, at de ældre kan få andet end det offentlige plejehjem.

Der får man at vide, at private dagtilbud stort set burde forbydes.

Der vil regeringen fratvinge folk private lejligheder, så der kan flytte familier fra ghettoerne ind.

Der kan man midt i en smittebølge med corona læse, at børn ikke kan få den samme hjælp til at blive testet, hvis de går på en privatskole.

Burde vi ikke kunne forvente en mere moderne og tidssvarende tilgang til velfærden og det frie valg?

Men det får vi ikke fra Socialdemokratiet.

Nu vil de også adskille unge - og fordele dem - ikke ud fra afstand til skolen, men ud fra forældres løn.

Det står i den gymnasieaftale, de lige har vedtaget med venstrefløjen.

Den betyder, at dine børn eller børnebørn fremover skal deltage i et lotteri.

Vinder de, må de gå på det lokale gymnasium.

Taber de, skal de køre i bus i en time ud af kommunen og en time hjem igen.

Vennerne kan de se i bussens bakspejl, for de skal gå på det lokale gymnasium sammen.

Det kan også ødelægge jeres børns mulighed for at være en del af jeres lokale sportsklub eller forening.

Er det virkelig vores Danmarks bedste bud på en skolegang?

Hvad med, at vi prioriterede nærheden og vennerne.

Men regeringen respekterer ikke familiernes ønske om at vælge selv.

Og den definerer dig som menneske ud fra, hvad der står på din lønseddel.

Det overrasker mig ikke, hvis de foreslår samme regime for folkeskolen.

Det, regeringen kan tilbyde, er velfærd på en tvungen måde.

Vi vil hellere tilbyde dig det frie valg.

Det Konservative Folkeparti vil tilbyde dig velfærd på din måde.

****

Nu skal der ikke gå Shakespeare i den.

Nu tænker I nok, at det er der vist heller ingen fare for.

Men spørgsmål er ikke:

Velfærd eller ikke velfærd.

Vi skal have velfærd.

Det rigtige spørgsmål er, hvordan vi får råd til både velfærd og en økonomi, hvor vi kan lette skatten.

For det er godt for danske familier at have mere til sig selv efter skat.

Det giver råd til uforudsete udgifter.

Mulighed for at spare op til det, man har talt så længe om hjemme ved spisebordet.

Noget man drømmer om at opleve sammen.

Det er normalt og godt at ønske, at ens familie får mere overskud.

Skattelettelser skal ikke være et fy-ord.

Det er bare andet ord for familie-nær velfærd.

Vi kan godt få både lavere skat og bedre velfærd.

Fuldstændig som en familie kan få råd til en ekstra ferie uden at skulle skære i budgettet.

Nemlig ved at tjene mere.

Det er derfor, at vi skal have vækst.

Når familierne har det godt, har Danmark det godt.

****

Der skal ske noget.

For som professor i nationaløkonomi Nina Smith siger:

Vi politikere skal op i gear med reformerne.

For ellers hænger den danske velfærdsmodel ikke sammen økonomisk.

Det siger jeg lige igen.

Vi skal reformere.

Ellers hænger velfærden ikke sammen.

Regeringen har brugt omkring 19 milliarder kr. på at aflive mink, begrave mink og så grave mink op igen og brænde dem.

Corona-epidemien kommer til at koste os 400 milliarder kroner på vores BNP.

Dertil kommer alle ekstraudgifterne til sundhed.

Vi har alle set testteltene, vi har stået i køerne, vi ved, at pengene er brugt.

Her kommer så det mærkelige.

På samme tid har regeringen oprettet flere store nye udgiftsposter.

En Arne-pension til de SÆRLIGT udvalgte.

Overførselsindkomsterne er sat op.

Arbejdsløse udlændinge er blevet givet en bonus.

Det hænger ikke sammen.

Mette Frederiksen ødsler med jeres penge.

Dansk økonomis udfordring er ikke, at vi opkræver for lidt i skat.

Men at vi bruger for mange penge forkert.

Tillad mig at citere Thatcher:

”Problemet med socialisme er, at til sidst løber du tør for andre menneskers penge”

****

Der bliver brug for et oprydningshold efter Mette Frederiksen og hendes støtter Pia Olsens Dyhr, Enhedslistens Mai Villadsen og resten af forbrugsbanden.

Det skal vi samarbejde med de andre partier i den borgerlige familie om.

Kære Jakob, Kristian, Pernille, Alex, Isabella og Lars.

Tak, for alt det, vi kan samarbejde om.

Jeg respekterer jer hver især, og jeg ved, at I ønsker det bedste for Danmark.

Vi går til opgaven på forskellige måder, og det synes jeg, at der skal være plads til.

Jeg kan sagtens se en borgerlig regering for mig, hvor vi hjælper hinanden med at finde de rigtige løsninger for Danmark.

VI er klar.

Der er brug for os alle sammen.

****

Jeg frygter, at vi er på vej ind i et efterår, hvor det private erhvervsliv skal betale regningen for endnu højere offentlige udgifter.

Jeg frygter, at regeringen vil lappe på økonomien med endnu en omgang regninger, der dumper ind ad brevsprækken.

Vi kommer til at diskutere velfærdslov, finanslov og Ydelseskommissionens anbefalinger.

Kort sagt: Hvem skal have pengene.

Og hvem skal af med dem.

Det bliver en vigtig debat.

Vi har brug for at gøre noget.

I dag modtager hundreder af tusinder danskere i den arbejdsdygtige alder penge fra det offentlige.

I dag kan et par på kontanthjælp opleve, at der kun er en gevinst på 1.100 kr. om måneden, hvis den ene tager et job.

Undskyld, men så betaler vi jo folk for at sidde derhjemme.

Det er ikke rimeligt over for dem, der står op og går på arbejde.

Er det virkelig det samfund, vi ønsker at give videre?

Et samfund, hvor kassedamens indtægt bliver mindre end den arbejdsløses? Nej.

Men nu taler regeringen og andre partier åbent om at sætte dagpengene op med hele 5.000 kr. om måneden.

Mine damer og herrer, der er brug for en sikker borgerlig stemme i efteråret.

Der er brug for en borgerlig retning.

Og JEG bidrager gerne til at sætte kursen.

****

Lige nu mister vi milliarder af kroner.

For vi har problemer, selvom der bliver købt mange danske produkter.

For vi har maskiner, som står stille.

Varer, der ikke bliver pakket, og produkter, som ikke bliver solgt.

Fordi der mangler nogle til at tage arbejdet.

I hotelbranchen melder 80 procent om mangel på arbejdskraft, det samme gælder for 63 procent i restaurationsbranchen.

Hvordan i alverden forventer vi at få råd til velfærd, hvis vi er nødt til at afvise udenlandske kunders penge?

Er det ikke indlysende, at vi har brug for reformer?

Vi kan da ikke sige til de kommende generationer, at pengene nærmest lå på gaden, uden at vi samlede dem op.

Kommende generationer vil dømme os, hvis vi ikke tager økonomisk ansvar. Men DET gør vi i Det Konservative Folkeparti.

****

Vi har også brug for flere hænder, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.

Det skal vi.

Ikke for forretningens skyld, selvom der godt kunne være seriøse penge i det for vores land.

Men fordi vi tænker på de kommende generationer.

I sidste måned kom det frem, at Golfstrømmen er i risiko for at blive stærk svækket og kollapse.

Golfstrømmen er, som I ved, Danmarks radiator.

For den transporterer varme fra troperne til vores del af kloden.

Uden den vil der være 6-10 grader koldere her i Danmark.

Og vejret bliver mere ekstremt.

Klimaforandringerne er på vej.

Vi skal, som alle andre skal, selvfølgelig udlede mindre CO2.

Det er derfor, at vi var det første borgerlige parti, som meldte os klar på at nå 70-procents målsætningen.

Det var derfor, at vi forlangte en ny klimalov før valget.

Og var det eneste borgerlige parti til at indgå den første klimalov.

Med 5,8 millioner indbyggere er Danmark alt i alt ikke den store belastning på verdensplan.

Men derfor kan vi godt gøre en stor forskel.

For hver en dansk klimaløsning, udlandet køber, har vi hjulpet klimaet meget mere, end vi kan gøre alene herhjemme.

Hvis vi tænker sådan, tænker vi internationalt.

Og dét gør en forskel for kommende generationer.

****

Noget andet, der kan give sved på panden, er den internationale konkurrence-situation.

Skal vi lige tage et kig på, hvad socialdemokraterne har gjort for at hjælpe opgangstiderne på vej?

De har valgt at fokusere på, at ingen kommer til at tjene for meget, uha, for så kan nogen blive misundelige.

De har sat skatterne op 39 gange.

Det svarer til at give en Tour de France-rytter i udbrud en cykel af bly.

Det er ikke sådan, man forbedrer Danmarks konkurrenceevne.

Vi har brug for markante skattelettelser på arbejde og på virksomheder.

Kære regering, kom ind i kampen!

Læg jalousien og lighedsmageriet bag jer.

Let skatten på arbejde, sæt en grænse for overførselsindkomsternes størrelse, og hold op med at forstyrre de virksomheder, der tjener pengene i det her land.

Så skal I se et Danmark med overskud, som vi vil være stolte af at give videre!

****

Det er nu, at alle skal bidrage.

Det er alt for let at blive enig med sig selv om, at samfundet skylder os alt muligt, at skatteyderne sender en for lille check hver måned, og nogen må da også snart give os et arbejde, og ved I, hvor svært jeg har haft det.

Jo, jo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra alle dem, der vil have alverdens rettigheder, hvad de selv har tænkt sig at bidrage med.

Der er i dag ledige, som vil have huslejen betalt af tjeneren og rengøringshjælpen, imens de selv siger nej til den slags job.

Fordi de føler sig for fine til de job.

Der er tydeligvis nogle ydelser, som skaber magelighed.

Og magelighed på andres regning, det skal stoppes NU.

****

Her i september præsenterer vi et ældreudspil.

Fordi de ældre skal opleve en bedre hverdag.

De skal tilbydes mere hjælp.

Og selv vælge, hvad hjælpen skal gå til.

Hvad enten det er til madlavning i eget hjem, rengøring.

Eller sågar at få pyntet mere op til jul, hvis de ikke har en familie, der kan hjælpe dem.

Jeg er helt med på, at det sidste, det kan kynikere let gøre grin med.

Men de kan jo prøve at sætte sig ind i, hvordan det er, hvis man er alene i sit hjem, ens ægtefælle er død og livets farver så tilmed falmer i det, der engang var hjerternes fest.

Jeg understreger: Det er den ældre, der selv må vælge, hvad hjælpen skal gå til.

Klogeågerne og kynikerne må pakke sammen.

Det her handler om værdighed.

****

Vi kan gøre en forskel nu.

I kan gøre en forskel nu.

Lige om lidt skal vil til valg i alle kommuner og regioner.

Om lidt vælger vi, hvor meget ansvar vi vil tage.

Vi vælger, hvad der skal være fælles, og hvad vi selv kan tage os af.

Vi vælger, om vi vil have valgfrihed eller ensretning.

Om vi vil ligge under for skræmmefortællinger.

Eller om vi tør træffe det valg, som vi inderst inde ved er rigtigt.

****

Jeg har så stor respekt for jer, der stiller op.

For I vil noget med jeres lokalområde.

Kære alle spidskandidater, der stiller op til kommunal- og regionsrådsvalgene.

Kom her op på scenen.

Nu, hvor I bliver valgt, vil jeg give ét råd:

Når I bliver valgt, så sidder I der på vegne af borgerne.

I vil opleve, at nogle løsninger er lettere for kommunens administration end andre.

Men hvis det går ud over borgerne, siger vi fra.

Gør som i Helsingør hos Benedikte Kiær.

Hun er gået sammen med OK-Fonden om et nyt plejehjem.

Her er særlige oplevelser til demensramte.

De skaber trivsel og gør ældre mere selvhjulpne.

Dét er værdighed.

På Frederiksberg med Simon Aggesen i spidsen er man begyndt at bygge et kombineret plejehjem og klubhus for de unge i boldklubben.

Fordi vi kan bekæmpe ensomhed ved at mødes.

Hos Michael Ziegler i Høje Taastrup kommer man ikke på plejecenter.

Der kommer man på plejehjem.

Siger det ikke det hele?

Sådan kan jeg give gode eksempler fra alle kommuner og regioner, hvor vi konservative har afgørende indflydelse.

****

Alle, der stiller op til valg i efteråret.

Rejs jer op.

Giv dem en hånd.

****

Vi vil være en bevægelse, der insisterer på, at alle dele af Danmark ledes ud fra borgerlige værdier.

Hvis vi tør tage fat på også de svære diskussioner.

Hvis vi står sammen og møder vores politiske kollegaer med åbent sind.

Hvis vi tør tænke ikke bare måneder men også år eller årtier frem.

Hvis vi tør stå ved vores værdier og leve efter vores højeste idealer.

Så kan vi meget sammen.

Måske kan vi endda sammen nå derhen, som Poul Schlüter fortalte om.

Han udtrykte det i sit livs sidste interview: Der kommer en konservativ statsminister igen.

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser