
Løhde i Stuegang om jysk sundhedsmafia og Trumps priskrig

Er jyder særligt dygtige til at hive penge ud af statskassen til sundhedsvæsenet?
Måske. I hvert fald har sundheds-og indenrigsminister Sophie Løhde (V) noteret sig, at regionerne altid sætter en jyde i spidsen for de årlige økonomiforhandlinger med regeringen.
Det fortæller hun i denne udgave af Politisk Stuegang.
Og selvom det er sagt med et glimt i øjet, er kampen mellem Øst- og Vestdanmark om en ny økonomisk udligningsmodel ramme alvor, hvor regionerne har blikket stift rettet mod den nye fordeling mellem regionerne.
Regeringen skal snart komme med sit bud på en ny model, og i programmet løfter Løhde lidt af sløret for, hvad der skal ændres.
Interviewet kommer dog vidt omkring. Lige fra Trumps medicinpolitik til forebyggelse og borgmestrenes dilemmaer i de nye sundhedsråd.
Her er nogle af dagens emner:
- Trump og medicinpriser: Pres på dansk life science
Most Favored Nation – hvad betyder det for Danmark, patienter og virksomheder? - Medicinrådet under pres
Skal Medicinrådet også tænke på medicinalindustriens ve og vel i deres vurdering af ny medicin? - Reformen af almen praksis
Er regionerne alligevel endt med for svage håndtag til at styre lægerne? - Regional udligning: Ny model på vej
Hvilke ændringer overvejer regeringen? - Ny folkesundhedslov: Gamechanger eller papirtiger?
Løhde sætter nye ord på, hvordan folkesundhedsloven kommer til at se ud. - Borgmestre i de nye sundhedsråd
Løhde kommer med gode råd til borgmestrene i de nye sundhedsråd. Man kan ikke altid både have høj kvalitet og tilbud i alle kommuner. - Forårsaftalen på sundhedsområdet
Lyngennemgang af forårsaftalen mellem regeringen, Danske Regioner og KL.

Emner i denne artikel
Indsigt
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Er toppolitik blevet for brutalt? Her er månedens tre mest interessante bøger
- Er det nu, vi får en ny regering? Her er personerne i de afgørende forhandlinger








































