Løhde udsætter løfte om lynhurtig behandling

I stedet for at vente 60 dage før du kan tage på privathospital på det offentliges regning, så kom direkte på privathospital uden én eneste dags ventetid, efter at du er henvist. Sådan lød et af Venstres, Konservatives og Liberal Alliances valgløfter før valget.

Men løftet, der er rettet mod de mange tusinde patienter, som hvert år bliver henvist til ikke specialiseret ambulant behandling, stod ikke i regeringsgrundlaget efter valget. Og det er der en grund til, forklarer sundhedsminister Sophie Løhde (V).

”Det her forslag ligger ikke først i bunken af initiativer, jeg vil se på her og nu. I første omgang er jeg mere optaget af at få realiseret retten til hurtig udredning og behandling, kræftplan IV og alle de andre initiativer, der er nævnt i regeringsgrundlaget,” siger Sophie Løhde. Venstre lagde op til, at garantien gradvist skulle få flere og flere behandlinger i kategorien: "Ambulant ikke specialiseret behandling", som er en væsentlig del af de samlede behandlinger i sundhedsvæsnet. 

I den netop indgåede økonomiaftale mellem staten og regionerne om næste års økonomi i sundhedsvæsnet omtaltes den såkaldte straks-garanti dog heller ikke.

S: Det er frækt 
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er på en gang glad og irriteret over meldingen fra sundhedsministeren.

Han er irriteret, fordi blå blok og særligt Sophie Løhde som sundhedsordfører ofte beskyldte Helle Thorning-regeringen for, som Løhde formulerede det: at bekæmpe privathospitaler i stedet for ventelister.  

”Det er faktisk lidt frækt. I snart fire år kritiserede Venstre regeringen for ikke at gøre nok for at mindske ventetiden til behandling. Og nu siger Sophie Løhde så, at deres eget forslag her ikke ligger først for. Det er utroværdigt,” siger Flemming Møller Mortensen.

Trækker tæppet væk
Han understreger dog samtidig, at han er meget glad for, for at regeringen ikke er gået gang med at gøre forslaget til virkelighed. Forslaget vil nemlig skade sundhedsvæsnet, vurder Flemming Møller Mortensen.

”Det vil trække tæppet væk under det offentlige sundhedsvæsen, hvis patienterne pludselig kan tage på privathospital fra dag ét,” forudser Flemming Møller Mortensen.

”Vi ser allerede i dag kapacitetsproblemer mange steder i sundhedsvæsnet, fordi man mangler personale med de rette kvalifikationer. Med straks-garantien så ville privathospitalerne jo trække endnu mere personale ud af det offentlige sundhedsvæsen,” siger Flemming Møller Mortensen.

Skeptiske læger
Han hæfter sig ved, at blandt andet Lægeforeningen advarede mod tiltaget, da Venstre lancerede tiltaget i efteråret 2014.

”Der kommer jo ikke flere læger af, at man indfører flere patientrettigheder. Og vi ser en risiko for, de praktiserende speciallæger og lægerne fra sygehusene i yderområderne søger ansættelse på privathospitalerne i de store byer. Det er her privathospitalerne hovedsageligt er placeret, og det er her, mange læger helst vil arbejde” sagde Lægeforeningens daværende formand, Mads Koch Hansen.

Han forklarede samtidig, at Lægeforeningen heller ikke anbefaler straks-garantien, da den ifølge foreningen ikke bidrager med at sikre, at de mest syge bliver behandlet først.

Skeptiske patienter
Danske Patienter var heller ikke ovenud begejstrede for forslaget ved lanceringen.

”…det er jo godt for de patienter, som så hurtigt bliver behandlet. Men vi kan godt frygte, at regionerne så trækker penge væk fra de behandlingsområder, hvor patienterne ikke har en garanti. Det var en uheldig bivirkning, vi så med behandlingsgarantien,” sagde Danske Patienters formand, Lars Engberg, da forslaget blev lanceret.