Løkke hyldet efter tab af regeringsmagten: ”Partiet går frem. Der er ingen grund til, han skal gå af”

FREMGANG: Lars Løkkes regering må lade livet, men den markante fremgang til Venstre giver ham længere tid at løbe på som formand for partiet. Claus Hjort har en klar mening om, hvordan et formandsskifte bør foregå. Og Venstre-toppen giver DF skylden for blå bloks nederlag.

"Er det en vinderfest eller en taberfest, du skal ind til?"

Spørgsmålet gik til Jakob Ellemann-Jensen, da han omgivet af kameraer landede på øverste trin af trappen op mod Landstingssalen, hvor Venstre holdt valgfest. Klokken var 22, og omkring halvdelen af stemmerne var talt op.

"Jeg har ikke været derinde endnu, så det ved jeg ikke," svarede Ellemann.

Det var også svært at svare på journalistens spørgsmål alene ud fra valgresultatet. For Venstre tabte regeringsmagten med en ordentlig afklapsning til blå blok, men gik selv markant frem. Hele ni ekstra mandater til Venstre endte det med efter en lang valgkamp med en sejr ved europaparlamentsvalget og to opsigtsvækkende meldinger fra Løkke om at danne regering over midten undervejs.

Og det var de ekstra mandater, Venstre-medlemmerne valgte at gå mest op i på den hede valgaften. Der var god stemning, VU'erne i mørke jakkesæt og stramme pangfarvede kjoler fik taget selfies med Tommy Ahlers, og de midaldrende gav hinanden mandeknus, rygdunk og talte stolt om en god valgkamp.

Når Venstres Lars marcherer frem
Da Lars Løkke Rasmussen tæt på midnat kom op ad den store trappe med sin hustru i hånden og en pastil i munden stod det klart: Det var en slags vinderfest. Han var afgående statsminister, men blev modtaget som en helt.

VU'ernes slagsang gjaldede – "Når Venstres Lars, når Venstres Lars, når Venstres Lars marcherer frem, så er han ikke til at stoppe" – og Løkke blev klappet op på scenen af en propfuld sal af svedende mænd og kvinder.

Han lignede ikke en mand, der er på vej ud af dansk politik lige med det første.

"Vi står til den klart største mandatmæssige fremgang," sagde Løkke til salens jubel. Til højre for ham på storskærmen, der sendte live fra en af de store tv-stationer, dukkede Kristian Jensens ansigt op i closeup. Næstformanden smilede, da han så, han var på.

Men partiets fremgang, som Løkke nu stod og fejrede, kan blive endnu en sten på Kristian Jensens vej mod at blive formand for Venstre. På valgaftenen var der i hvert fald ingen stemning af behov for et akut formandsskifte.

Heller ikke selv om Løkke et øjeblik længere inde i talen kom med det "men", der fik salen til at blive stille, før han konstaterede, at "magten skifter". Og at han vil meddele dronningen, at regeringen går af.

Han skal ikke undermineres
"Partiet går frem. Jeg ser ingen grund til, han skal gå af som formand," sagde eksempelvis tidligere minister Bertel Haarder allerede, da den første exitpoll tydede på en fremgang på tre mandater.

"Han skal ikke undermineres. Det vil jeg i hvert fald ikke være med til," fastslog Haarder.

Politisk ordfører Britt Bager sagde, at hun "klart forventer, at Løkke vil blive siddende", og at hun "inderligt håber det": 

"Vi har fået fremgang ved europaparlamentsvalget, og vi får fremgang i dag, så jeg mener ikke, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om han kan fortsætte som leder," sagde hun.

Heller ingen af de tre, der oftest nævnes som mulige efterfølgere til Løkkes post, gjorde foreløbig mine til at åbne diskussionen.

"Jeg synes ikke, det er en aktuel debat," sagde Kristian Jensen affærdigende.

"Jeg er ikke kandidat til noget som helst andet end Folketinget," sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Og Inger Støjberg ville heller ikke ind i nogen diskussioner om Løkke eller hans strategi i valgkampen.

Kristian Jensen: Tallene tæller
Da statsministeren en uge inde i valgkampen tog de fleste på sengen med meldingen om, at han var klar til en SV-regering, hvis der ikke blev blåt flertal, blev det bemærket, at stort set ingen af hans partifæller var hurtigt ude og bakke ham op.

Finansminister Kristian Jensen understregede på det tidspunkt modsat, at en borgerlig regering var bedst for Danmark.

Så hvad mener han om Lars Løkke Rasmussens strategi nu, hvor Venstre er endt med at gå så meget frem? Var det i virkeligheden et klogt kursskifte?

"Jamen altså, tallene tæller. Det ser ud til, at Venstre får stor opbakning til den kurs og den politik, vi har ført, og det synes jeg er væsentligt," sagde Kristian Jensen, som var fortrukket til Venstres andet lidt mere stille festlokale ved siden af Landstingssalen.

Her var lyset dæmpet, og der var siddepladser foran tv-skærmen. Han havde lige været henne og lægge hænderne på skuldrene af sin hustru og spørge til, hvordan hun havde det, før han igen svarede på spørgsmål.

Tror du, det er Løkkes beslutninger og strategi, der har givet det gode resultat?

"Det er svært at sige, hvad der har givet hvilke resultater. Det er positivt, at Danmark har givet os et styrket mandat, og det tager vi med os," sagde Kristian Jensen, mens han skrev noget på sin telefon.

Opbakningen til Løkkes kursskifte var mere klar, når man spurgte hans støtter som Lars Christian Lilleholt, Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder og Britt Bager.

Løkke har set helt rigtigt ved at gå efter midten, da han konstaterede, at det blå flertal var væk, mener de. For Venstre er et parti, der vil have indflydelse, og den holdning er også stærk i baglandet, sagde Venstre-topfolkene.

Når man talte med menige Venstre-medlemmer og kredsformænd til Venstre-festen, var der da også en del, der hyldede Lars Løkke Rasmussens nye fokus på den politiske midte og talte om hans gode politikernæse. Men andre mente, han har svigtet både det borgerlige projekt, de andre blå partier og ikke mindst sine partifæller ved at give op på forhånd. 

Tør ingen udfordre Løkke?
Lars Løkke Rasmussen har været formand for Venstre i ti år. Undervejs har der været adskillige alvorlige møgsager og regeringsudfordringer, som har truet med at koste ham posten.

I 2014 var det lige oppe over, da Løkke med nød og næppe overlevede Kristian Jensens forsøg på at vælte ham. Det gjorde han angiveligt ved at true med at hive den populære Søren Gade ind i opgøret om formandsposten og samtidig tilbyde Jensen mere magt i partiet.

Men hvad er det ved Løkke, der gør ham så langtidsholdbar mod alle odds? Hvorfor er der ingen, der forsøger at vriste magten fra ham?

De fleste svarede på valgaftenen med den kendte forklaring om, at han er "en ekstremt dygtig politiker", og at han har skabt resultater for Venstre og for Danmark.

Men måske handler det også om, at mange er bange for at gå op imod Lars Løkke, mente andre. Han kan være intimiderende og barsk at være oppe imod, lød opfattelsen blandt enkelte Venstre-folk på valgaftenen.

Hjort: Medlemmerne skal have tid til at diskutere ny formand
Hidtil har Kristian Jensen været omtalt som det mest sikre bud på næste Venstre-formand, men efterhånden bliver Jakob Ellemann-Jensen nævnt lige så ofte.

Da pressen på valgaftenen ventede på Jensen på toppen af trappen, var det måske symptomatisk i stedet Ellemann, der dukkede op og blev fulgt til dørs af snurrende kameraer. Det betød, at Kristian Jensen, der kom umiddelbart efter, ankom mere ubemærket.

Selv om Lars Løkkes tro væbner Claus Hjort Frederiksen afviste, at Løkke skal skiftes ud, ridsede Hjort dog også op, hvordan et formandsskifte efter hans opfattelse bør foregå.

"Løkke skal bare blive siddende. Vi har ikke nogen tradition i Venstre for, at man skal gå eller blive smidt ud. Sidste gang vi havde formandsskifte i Venstre på den måde, var da Ivar Hansen og Uffe Ellemann kæmpede om formandskabet dengang (i 1984, red.). Der blev landsmødet fastsat i en tid ude i fremtiden, og så udviklede der sig en diskussion i medlemskredsen om det. Så det er ikke en beslutning, der bliver truffet hu hej vilde dyr," sagde Claus Hjort og duppede sig lidt i ansigtet med en serviet.

"Vores medlemmer har jo krav på at få en diskussion om det."

Venstre har landsmøde til efteråret. 

Nederlaget er DF's skyld
Trods fremgangen i mandater handlede alt ikke om sejr for Venstre på valgaftenen. Med 91 mandater til rød blok foruden Alternativet var det et massivt nederlag til den blå blok, Løkke har været leder af. 

Og her var analysen fuldstændig enslydende, uanset hvem man spurgte i Venstre-toppen: Det var Dansk Folkepartis flirt med Socialdemokratiet tidligere i valgperioden, der var hovedårsag til tilbagegangen.

"Det er klart, at DF's zigzagkurs har haft stor indflydelse på det. Indimellem har de måske ikke helt hørt hjemme i blå blok, men har leget lidt med de andre," sagde eksempelvis Lars Christian Lilleholt.

Er det så ikke den samme zigzagkurs, I selv er inde på med Løkkes meldinger om at danne regering over midten?

"Nej, sådan ser jeg det ikke. Det har jo været i valgperioden, at DF har gjort det. De har ikke været så loyale over for den blå familie, og så er der mange, der har tænkt, at de lige så godt kunne stemme på nogle andre."

Synes du, Løkke er loyal over for den blå familie nu?

"Jeg er meget tilfreds med den måde, Løkke har håndteret det på. Jeg er stensikker på, at hvis ikke Løkke havde gjort, som han har gjort, ville blå blok stå endnu svagere," lød det fra Lilleholt.

Claus Hjort Frederiksen fremhævede også DF's "signalforvirring" som en hovedforklaring på valgnederlaget. Men han havde kritik med til alle de tre andre partier i blå blok.

"Da valgkampen startede, var opgaven at hente 130.000 stemmer over midten, og det har vi så tilrettelagt vores kampagne efter. Vi er hundrede procent gået ind for at flytte stemmer over midten i dansk politik, og der føler jeg faktisk ikke, at nogen af de andre borgerlige partier har leveret på det. De har været mere interesserede i at kannibalisere de borgerlige stemmer," sagde Hjort på vej ind til festen. 

En fest, som i første omgang lignede en vinderfest for den afgående statsminister.  

Forrige artikel Mens Løkke igen har ryggen mod muren: Her er syv nedslag fra en dramatisk karriere i dansk politik Mens Løkke igen har ryggen mod muren: Her er syv nedslag fra en dramatisk karriere i dansk politik Næste artikel Henrik Dahl angriber partiformand efter LA-nedtur: Gennemsyret af nepotisme Henrik Dahl angriber partiformand efter LA-nedtur: Gennemsyret af nepotisme
Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

Elevtallene rasler ned på etnisk opdelte gymnasier

FALD: Antallet af nye 1.g-klasser daler drastisk på flere etnisk opdelte gymnasier. På Høje-Taastrup Gymnasium er de nede på to 1.g-klasser. Rektorerne frygter lukning, mens DF og EL kræver handling.