Løkke om dansk støtte til omstridt FN-organisation: "Det er stadig vores intention at udbetale beløbet"

Selvom regeringen afventer undersøgelserne af FN-organisationen UNRWA, hvor 12 ansatte er anklaget for at have medvirket i terrorangrebet på Israel, er det stadig regeringens plan at udbetale pengene. Også selvom Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tror, der findes flere "rådne æbler" i kurven.

"Jeg vil ikke stå her og tegne et billede af, at der bare er 12 rådne æbler i en kurv, og hvis man kan flytte dem, er alle æbler friske. Der er et massivt behov for arbejde med restrukturering. Men der er også et massivt humanitært behov, og det er vores tilgang," sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag fra Folketingets talerstol (Arkivfoto). 
"Jeg vil ikke stå her og tegne et billede af, at der bare er 12 rådne æbler i en kurv, og hvis man kan flytte dem, er alle æbler friske. Der er et massivt behov for arbejde med restrukturering. Men der er også et massivt humanitært behov, og det er vores tilgang," sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen onsdag fra Folketingets talerstol (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Christina Houlind

Regeringen vil tage nøje bestik af resultatet af de undersøgelser, som er blevet sat i gang i kølvandet på anklagerne om, at 12 nu tidligere ansatte i FN's hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, har medvirket i Hamas terrorangreb på Israel sidste år.

Der er ingen grund til at tro andet end at, hvis man kan finde 12 rådne æbler i en kurv, kan man måske også finde flere.

Lars Løkke Rasmussen
Udenrigsminister (M)

Alligevel er det stadig regeringens "intention" at udbetale de planlagte 105 millioner kroner til UNRWA. Sådan lød det onsdag fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Folketingssalen, hvor Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne havde indkaldt ham til en hasteforespørgsel om sagen.

"Danmarks planlagte bidrag er endnu ikke udbetalt. Det skal ifølge aftalen mellem Danmark og UNRWA udbetales i løbet af første kvartal. Og det er stadig vores intention at udbetale beløbet, men det forudsætter naturligvis en resolut og troværdig håndtering af den sag, vi står midt i," sagde Løkke.

Fakta

Sagen kort:

I slutningen af januar kom det frem, at flere medarbejdere i UNRWA blev fyret på baggrund af beskyldninger om medvirken i Hamas’ terrorangreb i Israel 7. oktober.

Det fik flere lande til at sætte støtten til organisationen på pause.

Siden har FN’s generalsekretær opfordret, de lande som har sat støtten på pause, til at sikre UNRWA’s fortsatte drift.

Danmark skal efter planen give 105 millioner kroner til UNRWA i 2024, og første del af bidraget skal udbetales i løbet af første kvartal. Ifølge Udenrigsministeriet har regeringen derfor mulighed for at afvente udviklingen i FN’s undersøgelse af UNRWA, før pengene bliver udbetalt.

Indtil nu er det fortsat regeringens plan at udbetale pengene.  

Ifølge udenrigsministeren skal den resolutte håndtering blandt andet bestå af retningslinjer for håndtering af nye anklager og en uafhængig undersøgelse af svaghederne i organisationens kontrolsystem for at "styrke dens robusthed over for infiltration af Hamas".

Alle regeringspartiernes ordførere blev under debatten udfordret på, hvad der eventuelt kunne få regeringen til at trække støtten.

"Det vil jeg ikke stille kriterier op for her. Vi er indstillet på at fortsætte støtten. Men i sidste ende, forbeholder vi os retten til at overveje situationen," lød det fra socialdemokratiets udenrigsordfører, Jesper Petersen.

Lidt anderledes lød det dog fra moderaternes udenrigsordfører, Jeppe Søe:

"Jeg kan ikke kan forestille mig, hvad der skulle stå i den undersøgelse, som gør, at vi vil udsætte en million mennesker for noget, der ganske enkelt er livsfarligt," sagde han med henvisning til konsekvenserne for mange civile palæstinensere, hvis støtten til UNRWA blev droppet.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00