Løsning på tre årtiers navnestrid hænger i limbo

Ironien er, at der i landet er stor enighed om målet om at komme med i EU og Nato, men bare ikke om, hvordan man når dertil.
Erwan Fouéré
Senior research fellow, Centre for European Policy Studies
BRUXELLES: Kan man tabe en folkeafstemning, selv om man får støtte fra 91 procent af de fremmødte?
Det spørgsmål hænger over den makedonske regering, efter den søndag spurgte sin befolkning, om den vil acceptere, at landet skifter navn til Nordmakedonien.
Kun 36,8 procent af vælgerne dukkede op på stemmestederne i kølvandet på en intens kampagne fra oppositionen for at få vælgerne til at boykotte afstemningen. Derfor kan modstanderne med en vis overbevisning erklære resultatet for ugyldigt. Folkeafstemningen er kun vejledende. Men udgangspunktet var, at mindst halvdelen af vælgerne skulle til urnerne, hvis den skulle have legitimitet.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Nu er regeringsgrundlaget her: Det lagde de fire partiledere vægt på










































