Løsning på tre årtiers navnestrid hænger i limbo

BRUXELLES: Kan man tabe en folkeafstemning, selv om man får støtte fra 91 procent af de fremmødte?

Det spørgsmål hænger over den makedonske regering, efter den søndag spurgte sin befolkning, om den vil acceptere, at landet skifter navn til Nordmakedonien.

Kun 36,8 procent af vælgerne dukkede op på stemmestederne i kølvandet på en intens kampagne fra oppositionen for at få vælgerne til at boykotte afstemningen. Derfor kan modstanderne med en vis overbevisning erklære resultatet for ugyldigt. Folkeafstemningen er kun vejledende. Men udgangspunktet var, at mindst halvdelen af vælgerne skulle til urnerne, hvis den skulle have legitimitet.

Alligevel vil landets socialdemokratiske premierminister, Zoran Zaev, nu forsøge at få navneskiftet gennem landets parlament.

Ironien er, at der i landet er stor enighed om målet om at komme med i EU og Nato, men bare ikke om, hvordan man når dertil.

Erwan Fouéré
Senior research fellow, Centre for European Policy Studies

”Vi vil vide inden for de næste få dage, om vi kan nå en aftale med oppositionen om at vedtage de forfatningsmæssige ændringer. Alternativet er at udskrive valg,” sagde Zaev ifølge The Guardian mandag.

Krav fra Grækenland
Et navneskift skal bane vejen for, at det lille balkanland kan blive optaget i EU og Nato. Her har Grækenland siden Jugoslaviens opløsning i 1991 modsat sig enhver tilnærmelse til de vestlige institutioner, hvis ikke landet finder på noget andet at hedde end Makedonien. Det skyldes hensynet til den græske region med samme navn.

Efter små tre årtiers ordkrig lykkedes det den græske og den makedonske regering før sommerferien at nå frem til kompromiset om at kalde landet Nordmakedonien. Til stor fortrydelse for konservative kræfter i begge lande, der fortsætter med at sætte hårdt mod hårdt i den ældgamle navnestrid, der blandt andet handler om, hvem der har retten til regionens mest kendte historiske figur, Aleksander Den Store.

Meningsmålinger fra i sommer viser, at over 80 procent af makedonerne støtter medlemskab af de internationale institutioner. Det gør det konservative oppositionsparti VMRO-DPMNE også, der alligevel opfordrede sine vælgere til at blive væk fra weekendens afstemning, fordi partiet er lodret imod, at makedonerne skal give sig i navnespørgsmålet.

”Ironien er, at der i landet er stor enighed om målet om at komme med i EU og Nato, men bare ikke om, hvordan man når dertil,” siger Erwan Fouéré, der er ekspert i makedonske forhold hos Centre for European Policy Studies (CEPS) i Bruxelles.

”Resultatet viser, at landet stadig er dybt splittet,” siger han.

”Nu er det helt nødvendigt, at regeringen går i gang med en gedigen kampagne for at få bygget bro over til oppositionen.”

Makedonien er makedonsk
Der var dog ikke mange forsonende toner hos oppositionsleder Hristijan Mickoski på valgaftenen, da han fejrede det, han så som en afvisning af navneskiftet.

”Det her er Makedonien. Det er makedonere, der bor her, vores identitet er makedonsk, vores sprog er makedonsk, vores forfædre var makedonere, og det vil også vores fremtidige generationer være,” sagde han ifølge Financial Times.

Regeringens vestlige partnere i Nato, EU og i USA glædede sig til gengæld over, at dem, der mødte frem, i så overvældende omfang stemte ja.

I en fælles erklæring mandag eftermiddag åbnede Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg sammen med formanden for EU-ledernes sammenslutning, Det Europæiske Råd, Donald Tusk, armene over for makedonerne.

”Det er nu op til politikerne i Skopje at beslutte, hvilken vej de skal gå. De beslutninger, de træffer i løbet af de næste dage og uger, vil afgøre skæbnen for deres land og deres befolkning i mange generationer frem. Vi opfordrer dem til at gribe denne historiske mulighed,” skrev de to ledere.

Ufint politisk spil
Hos den græske regering anerkender man, at udfaldet tegner et broget billede. Samtidig kritiserer Udenrigsministeriet de kampagner, der er blevet ført for at få folk i nabolandet til at blive væk på valgdagen, fordi de har spillet etniske grupper ud mod hinanden og sået splittelse i befolkningen.

”Det græske udenrigsministerium mener generelt, at det klima af nationalisme, mistro, daglige falske nyheder og utæmmet fanatisme desværre ikke tillader en ædruelig vurdering af de store fordele ved denne aftale og stiller sig i vejen for den nødvendige gensidige forståelse mellem folkeslag og udvikling i samarbejdet, som er essentiel,” lyder det i en udtalelse fra ministeriet.

Lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Balkan Christian Axboe Nielsen er enig i, at der har været drevet en benhård kampagne for at få folk til at blive væk fra stemmeurnerne.

”Der var jo makedonske facebookgrupper, der bedrev aktiv hetz mod dem, der gik til afstemningen,” sagde Christian Axboe Nielsen, der selv anmeldte én af grupperne til Facebook.

Under titlen landsforrædere lagde gruppen billeder ud af folk på vej til stemmeurnerne og uden for ambassader i flere lande, hvor folk kom for at brevstemme.

”At kalde folk landsforrædere i en balkankontekst er altså at opfordre til vold. Og den eneste hensigt med den gruppe var at hænge folk ud for, at de angiveligt stemte ja,” siger Christian Axboe Nielsen.

Kovending?
Ifølge forskeren er ”spørgsmålet til en million denarer” – møntfoden i Makedonien – hvad oppositionspartiet VMRO-DPMNE vil gøre, hvis premierminister Zoran Zaev gør, som han har lovet, og forsøger at presse navnespørgsmålet igennem parlamentet.

”Ingen ved lige nu, hvordan VMRO kommer til at reagere – ikke engang dem selv,” siger Axboe, der peger på mistillidsvotum og pres for udskrivelse af valg i utide som nogle af mulighederne. Men der kunne også være en chance for, at partiet vender på en tallerken.

”Hvis de kan fremprovokere tidligt valg, så gør de det, og så er det hele i kaos, indtil efter et valg bliver afholdt. Hvis ikke, så må vi se, om de måske vil sluge en kamel på en eller anden måde. Og hvis vi er heldige, så hjælper EU dem med at få slugt den. Det må tiden jo vise,” siger Christian Axboe Nielsen.

Han mener dog heller ikke, at premierminister Zaev har så mange andre muligheder end at klø på til trods for det mudrede resultat.

”Realiteten er, at man sidder fast i et dødvande, som ikke er særligt sjovt for nogen. Så hvad er alternativet,” spørger Christian Axboe Nielsen.

”Men det er noget rod. Det er helt sikkert.”