Lykke Friis om tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen: "Hun blev et fyrtårn, der lyste op og gav andre mod"

Jeg kan næsten høre Bodil Nyboe Andersen protestere højlydt, når jeg nævner hende i samme sætning som Thatcher, Albright og Merkel.
Men ligesom dem var Bodil et fantastisk forbillede for mange kvinder, vel at mærke uden at tale om ligestilling, kvinder og ledelse.
Det behøvede hun ikke; for hun var den første. I hendes tilfælde den første kvindelige nationalbankdirektør. Så walk the talk. Frem for at støje med snak. Gør det, frem for at tale om det.
Hun blev et fyrtårn, der lyste op og gav andre mod på også at turde.
Hun sagde dog én ting om ligestilling, nemlig at det største ligestillingspolitiske tiltag nogensinde var, da lukkeloven blev lavet om, så hun ikke skulle piske ned på Hovedbanegården for at købe ind, når alle butikker ellers var lukkede. Jeg husker bemærkninger om, hvor lange armene blev, når der skulle købes blandt andet mælk til to drenge.
Jeg havde selv den udsøgte fornøjelse at arbejde tæt sammen med Bodil, da hun var formand for Københavns Universitets første bestyrelse. Der lærte alle fra ministeren til prorektoren at have orden i panelhuset. Hun kiggede bare på én og så rettede man ind.
Siden blev Bodil hende jeg konsulterede i forbindelse med jobskifter over hendes næsten legendariske te. Samtalerne sluttede med "ja, så er det det, vi gør".
Ved siden af alt dette var Bodil en stor europæer. Der var der, interessen var, og vel at mærke ikke "kun" for euroen og økonomien. Så i en ung alder blev jeg med betragtelig ærefrygt inviteret ind i banken for vende alt, hvad der foregik i Tyskland og Frankrig.
Bodil, æret være dit minde.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk økonom: Løkke og Dragsted kan enes om en grøn industripolitik, hvis Løkke forlader nullernes dogmer
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering










































