Lykke Friis: Udenlandske studerende kan styrke Danmark

DEBAT: Udenlandske studerende debatteres ofte, og her fylder gratisterne for meget. De selvbetalende studerende glemmes. Man bør kigge på det samlede regnskab, fordi de udenlandske studerende kan styrke Danmark, skriver Lykke Friis.

Af Lykke Friis
Prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet

1992 var på mange måder et stort år. En saxofonspillende guvernør fra Arkansas ved navn William Jefferson Clinton fortalte med et smil, at han kom fra ”a place called Hope”. De danske feriedrenge vandt EM på en diæt af burgere og spilleglæde, og kort tid forinden var Danmark kommet på landkortet ved at stemme nej til Maastricht-traktaten.

Mens alle disse begivenheder indtraf, sad jeg i min studenterhybel i London og færdiggjorde min mastergrad fra London School of Economics - en uddannelse, som jeg, ligesom alle andre på universitetet, selv havde skaffet finansiering til.

Og nu skulle jeg hjem til Danmark. Ingen forlangte eller forventede, at jeg skulle blive i Storbritannien og prøve joblykken dér. Jeg indgik såmænd bare i et mellemfolkeligt kredsløb af unge mennesker, der tager en uddannelse i udlandet og vender hjem, berigede af viden og den særlige globale livsduelighed, der indpodes, når man har studiekammerater fra både Brighton, Bangalore og Buenos Aires.

Det er værd at huske på i en tid, hvor der i uddannelsesdebatten i Danmark næsten udelukkende fokuseres på studerende fra EU, der får en gratis uddannelse på et dansk universitet og oven i købet også SU. Her skal vi som samfund naturligvis altid se på rimeligheden i det og have et skarpt blik på, om vi får nok for skattekronerne.

Selvbetalte studerende er en god forretning
Men der findes altså også udenlandske studerende, der på et globalt uddannelsesmarked vælger Danmark til og betaler for deres uddannelse af egen lomme. Det drejer sig om cirka 1400 studerende, der kommer fra lande uden for EU – typisk fra USA, Kina og Indien - og betaler cirka 200.000 kroner for en kandidatgrad.

I bedste fald kan det blive et nyt dansk eksporteventyr, hvis vi går i fodsporene på et land som Australien, hvor internationale studerende er den tredjestørste eksportvare - efter nummer 1 og 2 på listen, som er de knapt så bæredygtige råstoffer kul og jern. Men mindre kan også gøre det.

Vi kan nok ikke helt undgå, at en del udenlandske studerende tager hjem efter endt uddannelse - ligesom jeg selv gjorde i 1992. Men hvis vi gør en aktiv indsats for, at flere bliver, vil udenlandske kandidater kunne afhjælpe den mangel på højt kvalificeret arbejdskraft, der i dag svækker væksten i brancher, såsom biotek og klimateknologi.

Tag bare biologistuderende Pamela Wilson fra New Jersey, USA, der engang var på studieophold på Københavns Universitet (KU). Allerede dengang blev hun ”helt solgt” til Danmark. Hun kom tilbage nogle år senere for at tage en mastergrad i lægemidler på KU, fik en mentor fra Novo Nordisk, og i dag arbejder hun som specialist hos virksomheden Biogen i Hillerød, der producerer medicin til hele verden.

SU-problematikken skal ikke fylde det hele
Når debatten om udenlandske studerende fortsætter efter sommerferien, er det derfor vigtigt, at vi ser hele på regnestykket og ikke stirrer os blinde på SU-problematikken. ”Selvbetalerne” er og bliver en god forretning for Danmark.

Ja, selv hvis de alligevel rejser hjem, vil Danmark have fået en ambassadør eller sågar ven for livet - en gevinst, man ikke skal underkende i en verden, hvor et lands omdømme har en værdi, der ikke kun kan måles på antal overnattende turister.

Tag bare hvad præsident Bill Clinton sagde, da han besøgte Danmark i 1997: ”Det siges, at alle danskere har en slægtning i Amerika, men i dag kan jeg sige, at alle amerikanere har en ven i Danmark.” Det er den slags bånd mellem mennesker og nationer, der gælder for både studerende, præsidenter og eksportprodukter.

Forrige artikel Lektor om Riisager: Endelig en minister, der ved, hvad det drejer sig om Lektor om Riisager: Endelig en minister, der ved, hvad det drejer sig om Næste artikel Region Hovedstaden: Dyr medicin bør anvendes mere intelligent Region Hovedstaden: Dyr medicin bør anvendes mere intelligent
Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder

Regeringen forventer at støtte oliejagten med 20 milliarder

PROGNOSE: Frem til 2042 forventer den danske stat at bruge knap 20 milliarder skattekroner på olie- og gasproduktionen i Nordsøen i form af investeringer og skatterabatter. "Ufatteligt", mener Alternativet før samråd torsdag.