Lykketoft: Lækage af tale var ikke planlagt

LÆKKET: Mogens Lykketoft fortæller nu, at han aldrig havde planlagt eller forudset, at talen fra hans 70-års fødselsdagsreception skulle lækkes. 

Foto: Muhammad Hamed/Scanpix
Cecilie Gormsen

Det var på ingen måde meningen, at den tale, som socialdemokraten Mogens Lykketoft holdt til sin 70-års fødselsdagsreception, skulle lækkes. 

Det fortæller Mogens Lykketoft selv i en video, som han har lagt ud på sin Facebookside. 

"Alle de vilde spekulationer til trods havde jeg hverken planlagt eller forudset lækagen," siger Mogens Lykketoft.

 

En lettere turbulent uge - for Danmark og for mig. Lad os huske perspektivet. Lige nu er det vigtigste, at vi alle står sammen om at kæmpe for Danmarks omdømme

Posted by Mogens Lykketoft on Thursday, 28 January 2016

I talen fik både Thorning-regeringen og den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en opsang med på vejen:

”Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister,” sagde Mogens Lykketoft som slutbemærkning i talen. 

Mogens Lykketoft fortæller, at talen blev leveret med et glimt i øjet, og at der ikke var nogen underforståede påstande om ulovligheder. Han siger også, at han har noteret sig den heftige mediedebat og det "helt forståelige angreb på det afsluttende ordvalg". For sproget var hårdt, erkender han: 

"Det ordvalg hører ganske rigtigt ikke hjemme i det offentlige rum, og jeg ville heller aldrig drømme om at bruge det dér," siger han.

Mogens Lykketofts egen formand, Mette Frederiksen (S), var efter lækagen af talen ude og tage afstand fra udtalelserne

”Jeg billiger på ingen måde hans sprogbrug. Jeg tror, forudsætningen for at dansk politik kan fungere på en ordentlig måde, er, at vi taler ordentligt til og om hinanden, så han har ingen opbakning fra mig,” sagde Mette Frederiksen til TV 2.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00