Lynguide: Kom godt i gang med collective impact

Collective Impact er en ny arbejdsform, som i stigende grad bliver anvendt til at løse komplekse samfundsproblemer i fællesskab. Med Collective Impact samarbejdes der på tværs af sektorer hen imod en række fælles, langsigtede og målbare mål.

På Staten Island i New York er det eksempelvis lykkedes at tackle unges stofmisbrug ved hjælp af en collective impact-indsats med det resultat, at dødsfald på grund af overdosis blev reduceret med 32% på blot to år.

Nina Jais og Flynn Lund arbejder som eksperter i forandringsledelse ved det internationale konsulenthus FSG. Gennem skræddersyede konsulentydelser hjælper de alt fra fonde til regeringer med at skabe sociale forandringer gennem collective impact.

Ifølge Nina Jais og Flynn Lund er collective impact-tilgangen ikke en trylleformular, som på magisk vis skaber social forandring. Collective impact skal snarere ses som en brugsanvisning til, hvordan man kan bringe mennesker sammen på tværs af sektorer og skabe varig social forandring.

Collective impact kræver ifølge Nina Jais og Flynn Lund, at man hver gang tilpasser sin tilgang til den konkrete sociale udfordring og til den lokale kontekst.
Hvis du overvejer at anvende collective impact til at løse en social udfordring eller et komplekst problem, får du her fem spørgsmål, som det ifølge Nina Jais og Flynn Lund kan være nyttigt at stille sig selv, inden du kaster dig ud i en collective impact-indsats.

1. Er collective impact den rette tilgang til det problem, du ønsker at tackle?
Ikke alle typer problemer kræver en collective impact-tilgang, hvor mange forskellige stakeholdere bliver involveret. Kun komplekse, langvarige systemiske problemer kalder på, at du igangsætter en collective impact-indsats.

Når man stræber efter at løse komplekse problemer, som involverer mange interessenter og flere sammenkoblede systemer og processer, kan ingen enkelt aktør løse problemet alene. Et komplekst problem kan eksempelvis skyldes huller i systemet, at koordineringen mellem vigtige aktører er svag eller fraværende, eller at der er behov for nye politikker og nytænkende løsninger.
Det kan være en god idé at forsøge at løse en udfordring ved hjælp af collective impact, hvis følgende kriterier er opfyldt:

A: En varig forandring og løsning på udfordringen kræver en mentalitetsændring, ændret koordinering, ændret praksis, nye politikker, ændrede finansieringsstrømme, forandring af den offentlig holdning eller ændrede sociale normer.

B: Flere sektorer (dvs. offentlig, privat, nonprofit, græsrødder, fonde) er nødt til at arbejde sammen, hvis problemet skal løses.

C: Problemet påvirker en betydelig del af befolkningen i forskellige  geografiske områder - og i stor skala.

2. Er de rigtige betingelser på plads?
Ved at studere og arbejde med collective impact-indsatser har Nina Jais og Flynn Lund observeret, at initiativernes succes afhænger af, at disse betingelser er opfyldt:

A: At der er en tilstedeværelse af indflydelsesrige og betroede frontløbere, der kan engagere de forskellige aktører i indsatsen.

B: At der allerede eksisterer samarbejder og initiativer, som man kan bygge videre på.

C: At der er tilstrækkelige ressourcer til at understøtte planlægningsprocessen og collective impact-processens infrastruktur (afsæt mindst 12 måneder).

D: At der et akut behov for at adressere problemet på nye og anderledes måder.

3. Er du og dine partnere åbne for at arbejde på nye måder?
Ifølge Nina Jais og Flynn Lund anvendes isolerede, programbaserede aktiviteter alt for ofte i den sociale sektor. Eksisterende tilgange belønner ofte den "bedste" organisation, der har det "bedste" program, og når en indsats er succesfuld, er der rift om at tage æren frem for fokus på at dele. Det kan skabe ‘territorie-krige’ mellem NGO’er med begrænsede midler og en usund og ukonstruktiv ophobning af viden, anerkendelse og finansiering. Collective impact kræver en fundamentalt anderledes tilgang til det at skabe forandring.

Collective impact kræver:

• Et skift fra fokus på evidens til fokus på evidens og relationer.
• Et skift fra en quick-fix-tankegang til en holistisk, flerstrenget tilgang.
• Et skift fra rift om anerkendelse til deling af anerkendelse. 

4. Kan du forpligte dig til at flytte magtbalancen og give nye stemmer fra samfundet en platform?
Uligheder i forhold til køn, klasse, race, seksuel orientering og lignende udgør de komplekse problemer, som collective impact-initiativer stræber efter at ændre inden for alt fra sundhed til økonomi, uddannelse og miljø. Uden konstant opmærksomhed på den type underliggende uligheder risikerer collective impact-initiativer at blive ineffektive og irrelevante og løsningerne kortvarige. En måde at overvinde og imødegå disse uligheder på er at bearbejde problemstillingen gennem en meningsfuld inklusion af det segment og fællesskab, du søger at tjene. Inden for hvert fællesskab ligger en dyb forståelse af problemerne set med de personers øjne, som selv har erfaringer med problemerne. 

Kun én ting er ifølge Nina Jais og Flynn Lund værre end ikke at involvere fællesskabet: At hævde at have involveret medlemmer af det pågældende fællesskab, når det faktisk ikke var tilfældet. 

5. Hvordan vil du involvere den offentlige sektor?
I lande hvor den offentlige sektor og regeringen spiller en central rolle - hvilket gælder for mange europæiske lande - er det vigtigt at overveje, hvornår og hvordan offentlige instanser skal involveres, og også hvilken rolle, de skal spille. Afhængig af den lokale kontekst kan det offentlige være ansvarlig for planlægning og levering af tjenester, som det er nødvendigt at ændre for at løse den pågældende problemstilling. Collective impact-indsatser er blevet stoppet på grund af manglende opbakning fra nationale eller lokale myndigheder, fordi indsatsen blev set som en udfordring for regeringens evne til at opfylde sin rolle i forhold til  f.eks. at levere forskellige serviceydelser. Alene derfor er det nødvendigt allerede tidligt at inddrage relevante offentlige myndigheder.

For at fremme dit collective impact-initiativ er du ifølge Nina Jais og Flynn Lund desuden ofte nødt til først at overbevise myndighederne om nødvendigheden af en collective impact-indsats, hvis du ønsker, at de afsætter ressourcer til det. Private investorer og filantroper går oftest forrest, når det gælder finansiering af collective impact-indsatser, og først derefter ønsker det offentlige typisk at yde finansiel støtte. Men den offentlige sektor bør sidde med ved bordet sammen med de andre sektorer fra begyndelsen. (Du kan læse mere om, den offentlige sektors rolle i collective impact indsatser her: “How Public Policy Can Support Collective Impact” )

Du kan finde flere ressourcer om collective impact hos Collective Impact Forum, og hos FSG, som har erfaring med at understøtte collective impact-indsatser i Europa, Afrika, Latinamerika og USA.