Måling: 1 ud af 10 pendlere vil rejse mindre med tog og bus efter corona

Hver tiende svarer i en rundspørge i Passagerpulsens passagerpanel, at de aldrig forventer at komme til at bruge den kollektive transport lige så meget, som de gjorde inden nedlukningen af samfundet. Skadeligt, hvis de i stedet vælger bilen, mener forsker, der dog ikke finder tallene alarmerende. 

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Coronakrisen har gjort et stort indhug i den kollektive transports forretningsgrundlag.

Hver tiende passager i tog og busser er nemlig stadig ikke vendt tilbage efter genåbningen, og for en stor dels vedkommende, at det heller ikke sikkert, at det sker. 

Det peger en ny rapport fra Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk i hvert fald på.

Her svarer cirka fire ud af ti adspurgte i en større rundspørge hos Passagerpuljens passagerpanel, der består af hyppige brugere af den kollektive trafik, at de bruger den kollektive transport mindre i dag, end inden krisen indtraf.

Samtidig svarer en ud af ti, at de aldrig forventer at bruge den kollektive trafik i samme omfang, som de gjorde inden nedlukningen af samfundet.

Forsker: Ikke alarmerende

Ifølge lektor og trafikforsker ved Aalborg Universitet Harry Lahrmann er det ikke nødvendigvis tal, der bør skabe dybe panderynker.

En del af de passagerer, der har forladt det offentlige, har nemlig erstattet tog- eller busrejsen med en gå- eller cykeltur, hvis ikke rejsen er blevet helt overflødig på grund af muligheden for hjemmearbejde.

Problemet opstår først, når den kollektive trafik taber til bilen, der både skaber mere trængsel og belaster klimaet- og miljøet.

“Det er kun alarmerende, hvis de hopper over i bilen. Man kunne jo godt forestille sig, at det her skyldes hjemmearbejde, og det er jo sådan set fint nok,” siger han.

Ifølge undersøgelsen fra Passagerpulsen har cirka seks ud af ti af de adspurgte erstattet i hvert fald nogle af deres rejser med bilture.

Harry Lahrmann vurderer dog, at undersøgelsen potentielt undervurderer problemets reelle omfang. 

Det skyldes, at en stor del af Passagerpulsens panel er bosiddende i Region Hovedstaden, hvor adgangen til kollektiv transport er væsentligt bedre end i andre dele af landet.

”Incitamentet til at købe en bil er jo mindre i hovedstaden, fordi den kollektive trafik er bedre, og fordi det ikke er helt så sjovt at køre i bil. Det betyder, at det bilproblem, som de påpeger, sandsynligvis er større på landsplan,” siger han.

Efterspørger punktlighed og mindre trængsel

Passagerpulsen har også spurgt panelet, hvad det vil kræve at lokke dem tilbage til den kollektive trafik.

Her er det højeste ønske, at der gøres en indsats for, at tog og busser ikke er overfyldte, mens øget punktlighed kommer ind på andenpladsen på passagerenes ønskeseddel.

Det er værd at hæfte sig ved, mener Helle Agerdal Olsen, der er politisk chef i Forbrugerrådet Tænk.

”Vores opfordring til alle interessenterne omkring den kollektive transport i Danmark er, at der skal gøres en indsats, hvis vi skal sikre, at den kollektive transport er en attraktiv del af vores hverdag. Det er det, der skal hjælpe os med at nå vores klimamål og sørge for, at vi undgår for meget trængsel på vejene,” siger hun.

Det er dog dyre ønsker at indfri, mener Harry Lahrmann.

Særligt trængselsproblematikken koster mange penge per vundet passager, fordi en indsats i myldretiden også vil medføre øgede omkostninger for trafikselskaberne i de mere døde perioder midt på dagen.

”Jeg tvivler på, at det virker ret meget. Til gengæld er det forbandet dyrt,” siger han.

Du kan læse hele analysen fra Passagerpulsen her.
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

Helle Agerdal Olsen

Kontorchef i kontoret for Landbrug og Grøn Omstilling, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
cand.merc.IBS (CBS)

0:000:00