Mads Brügger: Kommissionen modarbejder EU-journalistik

Under titlen "Pressens demokratiske ansvar" indkaldte oplysningsforbundet DEO 10. februar til debatmøde med Mads Brügger om pressens mangelfulde dækning af EU.

At EU er kedeligt og ikke sælger billetter er noget, man ofte hører, men modbevises denne regnvåde torsdag aften, da publikum strømmer til og hurtigt fylder de ca. 100 tætstående stole i baggården på Vesterbro. Og blandt publikum er usædvanligt mange unge mennesker at finde, selvom alle aldersgrupper er godt repræsenteret.

Debatmødets arrangør, Rasmus Nørlem Sørensen, er ikke overrasket over det store fremmøde. Ifølge ham kan EU-formidling sagtens gøres interessant for det brede publikum. Det handler bare om at finde den rette vinkel og den rette oplægsholder. Han vurderer, at halvdelen af de fremmødte er kommet på grund af aftenens tema, mens den anden halvdel hovedsageligt er kommet for at høre aftenens hovedtaler, DR-journalisten Mads Brügger.

Ville besjæle EU med historie
Mads Brügger, der beskedent kalder sig selv for en badegæst i EU-journalistikken, stiftede for alvor kendskab med formidling af EU, da han i 2009 lavede dokumentarserien "Quatraro Mysteriet" i samarbejde med DR-journalisten Mikael Bertelsen.

Serien var et forsøg på at "besjæle EU med historie" gennem afdækningen af omstændighederne omkring den korruptionsanklagede embedsmand Antonio Quatraros død i 1993.

"EU er i dag et magtapparat uden geografi og historik. Hvem kan huske, hvordan EU så ud for tre år siden? 10 år siden? Ved at tage fat på en sag, der udspillede sig på et tidspunkt, hvor EU var ved at udvikle sig fra et fællesmarked til en politisk union, og som involverede alle EU's vigtigste institutioner, kunne vi komme hele EU rundt. Samtidig ville vi være i stand til at besjæle unionen med historie på godt og ondt."

Kommissionens tradition for at true, karaktermyrde og fyre whistleblowers har medvirket til, at både tidligere og nuværende ansatte i Kommissionen ofte ikke tør udtale sig til pressen.

Mads Brügger
Journalist, DR

Sagen udgør ifølge Mads Brügger både EU's uskyldstab og et paradigmeskift, idet det før sagen kom frem i lyset var et tabu at tale om, at embedsmænd i EU kunne være korrupte.

Uventet modstand fra Kommissionen
Men de to DR-journalister stødte på uventet stor modstand fra Kommissionen i forbindelse med deres afdækning af sagen. Repræsentanter fra Kommissionen forsøgte gentagne gange at tale Mads Brügger og Mikael Bertelsen fra deres projekt, forhalede udleveringer af dokumenter og forbød deres ansatte at udtale sig til journalisterne.

Og Kommissionen bærer ifølge Mads Brügger et stort ansvar for den mangelfulde dækning af EU i pressen.

"Mange journalister tør ikke stille kritiske spørgsmål til kommissærene af frygt for at blive stemplet som EU-modstandere og blacklistet i Kommissionen. Samtidig har Kommissionens tradition for at true, karaktermyrde og fyre whistleblowers medvirket til, at både tidligere og nuværende ansatte i Kommissionen ofte ikke tør udtale sig til pressen. Dette er et klart udtryk for sindelagskontrol," siger Mads Brügger.

Som eksemplet nævner Mads Brügger europaparlamentarikeren Morten Løkkegaards (V) initiativ til at fremme undersøgende, uafhængig journalistik i EU. Kommission lovede at støtte projektet med 1,5 millioner euro, men trak pengene tilbage, da de ikke kunne få lov at bestemme, hvilke journalister der skulle med, og hvilke emner der skulle behandles. En historie, der får Mads Brügger til at sammenligne Kommissionen med Berlusconis Italien.

Ikke kun EU's ansvar
Men EU bærer ikke hele skylden for den manglende dybdeborende journalistik. Pressen har også selv et ansvar.

Mange redaktører på de europæiske mediehuse anser ikke EU-stof som salgbart, og mange analyser har da også vist, at avislæsere bladrer videre, når EU nævnes i overskriften. EU's hang til at give vigtige instanser usexede navne som "budgetkontroludvalget" er også med til at dræbe lysten til at skrive og læse om EU.

Samtidig lægger EU ikke under for den samme "medie-kausalitet", der gælder ude i de enkelte medlemslande. Når kritisk journalistik afdækker kritisable forhold i medlemslandene, fører det normalt til en umiddelbar konsekvens for de involverede parter. Denne konsekvens er ikke gennemskuelig på samme måde inden for EU-systemet.

EU er sindssygt spændende
Dette medfører ifølge Mads Brügger en negativ spiral, hvor journalisterne ikke forventer, deres redaktører eller læsere er interesserede i stoffet, hvilket afspejler sig i det journalistiske produkt. Og EU har i forvejen en tendens til at tiltrække, hvad Mads Brügger kalder "regneark-drengene", der ikke evner at formidle EU som vedkommende stof for læsere og seere.

Der findes dog undtagelser, og Mads Brügger fremhæver flere gange Ole Ryborg som en eksemplarisk EU-formidler.

Mads Brügger, der i løbet af aftenen afslører, at han ikke er modstander af EU, beklager den mangelfulde journalistiske dækning af EU, og håber, at EU i fremtiden får en højere prioritet for både læsere og journalister. Det kræver dog en holdningsændring, også hos politikerne i Danmark, der har en tendens til at sætte lighedstegn mellem kritisk EU-journalistik og generel EU-modstand.

"EU er afsindigt vigtigt, og kan være sindssygt spændende. Men det kræver både de rette betingelser for journalisterne at arbejde under og de rette journalister til at formidle stoffet," afslutter Mads Brügger, der samtidig løfter sløret for en kommende fortsættelse af "Quatraro Mysteriet", der vil blive vist på DR2 til efteråret.