Mæslingeudbrud skyldes efterslæb fra 80'erne og 90'erne

VACCINATIONER: Aktuelt udbrud af mæslinger skyldes især et efterslæb hos yngre voksne, der ikke blev vaccineret som børn, blandt andet på grund af den såkaldte Wakefield-sag. I dag er danske forældres tilslutning til MFR-vaccinen rekordhøj.

Når Statens Serum Institut de sidste tre uger har påvist flere udbrud af mæslinger i Danmark, skyldes det ikke fake news fra vaccinemodstandere.

Eller det gør det måske. Men ikke, som vi kender dem i dag, fra grupper på Facebook eller andre sociale medier. 

De typiske smittebærere for mæslingevirus er nemlig yngre voksne, der ikke blev vaccineret i perioden fra 1987, hvor MFR-vaccinationen blev indført i Danmark.

Det fortæller overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen:

"Især i 80'erne og 90'erne er der en del, som ikke er vaccinerede, og som vi heller ikke regner med er immune, da man var begyndt at vaccinere, og virus derfor ikke florerede i samme grad som tidligere," fortælller overlæge Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen.

Datidens anti-vax
En del af årsagen til den forholdsvis lave vaccinationsdækning et godt stykke op i nullerne skal findes i den såkaldte Wakefield-skandale.

Den omhandler et studie udgivet af det anerkendte lægetidsskrift The Lancet. Studiet, som var udført af lægen Andrew Wakefield med hjælp fra en række forskere fra Royal Free Medical School i London, fandt angiveligt en sammenhæng mellem MFR-vaccinen og autisme. Siden viste det sig, at studiet var uvidenskabeligt, og The Lancet har efterfølgende trukket det tilbage.

Også en dansk dokumentar om en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme fik betydning for tilslutningen til MFR-vaccinationen.

At historierne gjorde indtryk sås, da myndighederne kunne konstatere et markant fald i dækningen i sidste halvdel af 90'erne. 

"Wakefield-sagen er særlig, fordi det er den største i nyere tid, og den fik stor betydning. Jeg kan selv huske, at mange i min omgangskreds var bekymrede," siger Bolette Søborg.

Kan smitte børn og børnebørn
I dag er tilslutningen til MFR-vaccinationen rekordhøj, selvom man endnu ikke har opnået den dækningsgrad på 95 procent, som kræves for at sikre, at befolkning ikke kan blive smittet. 

"Det går fremad for de yngste årgange, men vi har stadig huller. Og hvis den procentdel fra hver årgang, der ikke er vaccinerede, bliver lagt sammen, så får man jo en del voksne potentielle smittebærere," siger Bolette Søborg.

Se udviklingen i tilslutningen til MFR-vaccinationen her og her.

De voksne smittebærere bekymrer, ikke mindst fordi de selv er i forældrealderen nu, og smitte med morbillivirus især kan være farlig for mindre børn. 

"Så de har måske en lille baby derhjemme, som endnu ikke er blevet vaccineret, og som de så risikerer at smitte. Og om nogle år bliver de måske bedsteforældre og dermed nogle af de første, der kommer i kontakt med uvaccinerede spædbørn," siger Bolette Søborg.

Fortsat udbredt i Europa
Næsten 83.000 europæere blev i 2018 smittet med mæslinger. Det er en kraftig stigning over et par år, viser tal fra WHO.

"Det er skræmmende og forstemmende, at vi har set så mange mæslingetilfælde ude i Europa," siger Bolette Søborg. 

Udbrud er sjældne i Danmark, men siden vinterferien har Statens Serum Institut registreret flere tilfælde.

"Det vurderes, at der nu cirkulerer mæslingevirus i Danmark, og vi kan forvente flere tilfælde i de kommende uger," siger afdelingslæge hos Statens Serum Institut Peter Henrik Andersen.

Seruminstituttet opfordrer uvaccinerede personer født efter 1986 samt personer født i perioden 1975 til 1986 til at være særlig opmærksomme. Personer født før 1974 og opvokset i Danmark har med meget stor sandsynlighed haft mæslinger. 

Forrige artikel Støjberg fastholder forklaring i sag om adskillelse af asylpar Støjberg fastholder forklaring i sag om adskillelse af asylpar Næste artikel Løkke vil have fælles EU-bund under selskabsskatten Løkke vil have fælles EU-bund under selskabsskatten
Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

Sagen Martin Rossen: Har vi det embedsværk, vi tror, vi har?

ROSSEN: Altinget har de seneste uger taget debatten om embedsværkets tilstand og fremtid i kølvandet på regeringen Mette Frederiksens ansættelse af Martin Rossen som stabschef. Det store spørgsmål er, om de politiske sekretariater i embedsværket har været så længe undervejs, at vi ikke har taget stilling til dem.