Anmeldelse af 

Marlene Wind forsvarer de liberale værdier i ny bog, men kommer ikke selv med løsninger

ANMELDELSE: EU-professor Marlene Wind har ikke selv løsningerne på, hvordan det liberale demokrati konkret skal overvinde den nationalistiske bølge. Men mindre kan også gøre det, skriver anmelder Lasse Skytt.

Det er fremragende set af Marlene Wind at koble Brexit, den catalanske seperatistbevægelse og undermeneringen af demokratiet i flere central- og østeuropæiske lande sammen som et billede på tribaliseringen af Europa, skriver Lasse Skytt.
Det er fremragende set af Marlene Wind at koble Brexit, den catalanske seperatistbevægelse og undermeneringen af demokratiet i flere central- og østeuropæiske lande sammen som et billede på tribaliseringen af Europa, skriver Lasse Skytt.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/ Altinget

Af Lasse Skytt
Journalist bosat i Ungarn og forfatter til bogen 'Orbánland'

På den sikkerhedspolitiske konference i München for nylig talte de vestlige ledere om et nyt, selvopfundet begreb: vestløshed. Det handlede om Vestens manglende tro på sig selv og den indre splittelse, vi oplever i disse år.

”For de personer, der støtter tanken om liberale demokratier, er det afgjort genrejsningen af nationalismen i Europa, som udsætter Vesten for en risiko,” lød det i konferencens rapport.

Bogens egentlige styrke er Marlene Winds evne til at se sammenhænge og analysere dem i dybden. I sig selv gør det bogen værd at læse.

Lasse Skytt
Journalist, forfatter

Altså en tidstypisk blanding af vestlig selvudslettelse, skyldfølelse og elitær bebrejdelse over, at antiglobalisterne har vind i sejlene. Det narrativ har domineret Vesten i snart fem år, vel siden flygtninge- og migrantkrisen i 2015, og personligt har jeg længe savnet en mere konstruktiv tilgang til at forstå – og måske endda forandre – udviklingen af vores godhjertede liberale demokrati.

Af samme grund åbnede jeg Marlene Winds nye bog med spænding: Ville jeg her endelig finde løsningerne på, hvordan det liberale demokrati kan overvinde den nuværende periode med kaos og opløsning? Efter at have læst bogen er svaret: Nej, ikke rigtig, men der er heldigvis andet godt at komme efter.

Et wakeupcall, men ingen dundertale
Den mangeårige EU-forskers bog hedder ’Tribaliseringen af Europa – et forsvar for vores liberale værdier’, og den viser sig, hvad titlen også antyder, mere som en forsigtig forsvarstale end et kampskrift med knyttede næver i vejret.

Hun kalder den selv for ”et wakeup-call” og advarer imod, at vi bøjer os for stammetænkning og identitetspolitik, hvor ens tilhørsforhold bliver kulturelt, sprogligt, religiøst, etnisk eller nationalt. Når diskussionen flyttes fra politik til identitet, fører det til ekskluderende sprogbrug – og dermed øges polariseringen, argumenterer hun. Konsekvensen kan blive demokratiets undergang.

Læs også

Marlene Wind er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, og en politisk dundertale i Guy Verhofstadt-stil ville måske have været fejlplaceret. Alligevel savner jeg, at Wind selv hæver stemmen noget mere på det liberale demokratis vegne snarere end at konstatere, at andre må gøre det.

”Vi bør altid være åbne over for kritik og insistere på samarbejde og kompromis, men ikke bøje os så langt, at vi de facto tolererer de liberale demokratier ihjel,” skriver forfatteren afslutningsvis.

Det er en fin opfordring, men hvem vil de facto gå til kamp for de liberale værdier på den baggrund? Formentlig primært de i forvejen indviede, intellektuelle EU-fortalere, som ganske rigtigt har været tavse i nogle år, men som nok godt kan vækkes op til dåd. Hvordan man derimod overbeviser de ældre i provinsen, som nu stemmer på nationalisterne, eller de unge, som slet ikke stemmer, det savner jeg konkrete løsninger på.

Wind hænger murbyggerne til tørre
Bogens egentlige styrke er Marlene Winds evne til at se sammenhænge og analysere dem i dybden. I sig selv gør det bogen værd at læse.

Helt overordnet er det fremragende set af hende at koble følgende tre eksempler sammen som et billede på tribaliseringen af Europa: den catalanske separatistbevægelse, det britiske antieuropæiske brexit-korstog og undermineringen af demokratiet i flere central- og østeuropæiske lande.

Selvom eksemplerne er væsensforskellige, har de det til fælles, at de er symptomatiske for den nuværende situation i Vesten.

De bedste passager i bogen er dér, hvor Wind opridser ”murbyggernes” indædte kamp for selvbestemmelse for så derefter at stille dem til regnskab. Ja, faktisk hænger hun dem decideret til tørre, som på side 53:

”Spørgsmålet er imidlertid, hvad man egentlig stiller op med suveræniteten, hvis det først er lykkedes at generobre den rent formelt. Hvis suveræniteten – i stedet for mere selvbestemmelse – blot fører til isolation og afhængighed af regler, andre har skabt. Har man så i sidste ende tilbagetaget suveræniteten, eller har man snarere givet afkald på den ved ikke at være medbestemmende i den klub, som udformer reglerne?”

Netop denne skarphed og selvtillid klæder bogens forfatter.

Tid til handling, ikke mere snak
Et andet stærkt bidrag fra Marlene Wind er til diskussionen om den såkaldte ”flertalskultur”. Det er den fremvindende idé om, at afholdelse af valg er nok til at definere et demokrati – også selv om domstole og medier ikke er frie. Hun advarer om denne ”applaudering af en majoritetskultur” og kritiserer igen de vestlige lovgivere og meningsdannere for manglende selvtillid, når denne farlige udvikling skal tales imod.

Med gentagne referencer til progressive teoretikere som Francis Fukuyama, Timothy Garton-Ash, Anne Applebaum, Yascha Mounk og Jan-Werner Müller kunne man umiddelbart frygte, at Marlene Wind var faldet i den sædvanlige, enøjede brønd, når der skal sættes ord på årsag og virkning ved populismen.

Heldigvis bevæger Wind sig dog videre end det. Kapitlet ”Demokrati uden grænser?” er bogens mest interessante, og her tør forfatteren tage diskussionen om demokratiets udvikling – helt fra 1800-tallets USA, forbi Hal Koch og Alf Ross og frem til i dag. I dette store perspektiv tegner Wind et tankevækkende billede af, hvor essentielt det er, at vi ikke bare opgiver alt det, vi har bygget op gennem generationer. ”Halvautoritære regimer i vores midte har udnyttet vores magelighed,” skriver hun. Det er tid til handling, ikke mere snak.

Her ville det – som nævnt indledningsvis – være formidabelt, hvis Marlene Wind havde haft nogle konkrete forslag til, hvordan denne handling skal foregå i praksis. Men hun har i det mindste præsenteret et velargumenteret forsvar for de liberale værdier, og der er ingen tid at spilde. Nu må det være op til andre at gå i brechen for dem.

Marlene Wind: Tribaliseringen af Europa: et forsvar for vores liberale værdier, udkommer på Gyldendal 28. februar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marlene Wind

Professor og centerleder, Center for Europæisk Politik og iCourts Center, Københavns Universitet, særlig rådgiver for EU’s Udenrigschef Josep Borrell
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1993), ph.d. (Europa Universitetet i Firenze 1998)

0:000:00