Martin Geertsen har været medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden siden 2011. En enig bestyrelse står nu bag forslaget om at genopstille ham som kandidat til formandsposten i Region Hovedstaden.
Det skriver Venstre i Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Det bliver derfor Martin Geertsen, som skal forsøge at vælte Region Hovedstadens nuværende regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), af pinden.
I pressemeddelelsen udtaler han:
"Jeg er overbevist om, at vi sagtens kan drive regionen langt mere effektivt, end socialdemokraterne hidtil har været i stand til. Især på de alle de støttefunktioner, som ligger uden for det patientnære såsom rengøring, vaskeri, IT og meget andet mener vi, at regionen bør konkurrenceudsætte langt mere, så vi får mulighed for at bruge flere penge på patienterne."
Martin Geertsen var medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1998-2008, kulturborgmester i 2002-2008 og gruppeformand for Venstre i 1998-2002. Han sad i Folketinget i perioden 2011-2015.
- Socialdemokratiet fik ekstra mandat i EU ved at købe stemmer fra Alternativet
- S, R og M kan begå det største vælgerbedrag i nyere tid
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Blå partier klar til forbud efter afsløring af Socialdemokratiets køb af stemmer fra Alternativet
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig







































