Mays sidste desperate forsøg: En tretrinsraket skal redde Brexit-aftale

NYHEDSANALYSE: Den britiske premierminister har fået nye EU-forsikringer, der skal hjælpe hende med at få godkendt Brexit-aftalen ved en afgørende afstemning tirsdag. Det er dog stadig meget tvivlsomt, om det er nok.

BRUXELLES: Hele mandagen svirrede rygterne. Ville Theresa May flyve til Strasbourg for at mødes med kommissionsformand Jean-Claude Juncker? Eller var den britiske premierminister ved endnu en gang at udsætte det afgørende forsøg på at få skilsmisseaftalen med EU igennem Underhuset, efter hendes egen regering søndag havde hældt de ekstra forsikringer ned ad brættet, som hendes forhandlere var nået frem til i Bruxelles over weekenden.

Først på aftenen valgte hun så at springe på regeringsflyveren for at forsøge at redde stumperne. Og kort før midnat kunne hun sammen med kommissionsformanden til et lettere klatøjet EU-pressekorps forklare, hvad der er i den pakke, der skal overbevise de britiske folkevalgte om, at de godt kan stemme for Brexit-aftalen tirsdag, når den bliver lagt foran dem.

Den irske grænse
Aftalen falder i det, som EU-kilder beskriver som en tretrinsraket.

Rakettens tungeste del er et såkaldt fælles fortolkende instrument, der skal give juridisk vægt til de forsikringer, som Juncker og chef for EU-ledernes klub Donald Tusk allerede gav tilbage i januar i forhold til den irske grænse.

Den britiske bekymring har været, at det såkaldte backstop, der skal sikre, at der ikke bliver behov for en hård grænse mellem Nordirland og Irland, ender med at være en permanent løsning, der holder briterne låst til Unionen på ubestemt tid. Det var også den konklusion, som regeringens øverste juridiske rådgiver, Geoffrey Cox, nåede frem til i sin vurdering af skilsmissetraktaten før jul, hvilket har hængt over forhandlingerne lige siden.

I den fortolkende tekst gøres der et stort nummer ud af, at ingen af parterne ønsker at anvende backstoppet, og at der vil blive gjort alt, hvad der står i parternes magt, for at finde på alternative foranstaltninger, der gør det overflødigt. Samtidig pointeres det, at selv hvis det bliver nødvendigt, vil ingen af parterne trække forhandlingerne i langdrag for at holde den anden part fanget i backstoppet. Og at det tvistløsningspanel, der allerede er en del af skilsmisseaftalen, kan gribe ind, hvis det finder, at det er tilfældet, og give grønt lys for, at backstoppet ikke længere skal anvendes.

Instrumentet bliver ikke en del af udtrædelsesaftalen, men er et separat juridisk værktøj, der præciserer, hvordan udtrædelsesaftalen skal læses. Det er en model, der tidligere er blevet brugt til at formilde det regionale vallonske parlament i Belgien, da det havde sat en stopper for ratificeringen af EU’s handelsaftale med Canada på grund af frygt for blandt andet udhuling af sociale og miljømæssige standarder.

Alle tekniske løsninger på bordet
Den anden del er et supplement til den politiske erklæring om det fremtidige samarbejde, der flankerer selve udtrædelsestraktaten. Den skal reflektere bedre, at der vil blive lagt kræfter i at finde på andre måder at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland på, så backstoppet aldrig bliver nødvendigt – også selv om der ikke er fundet en stor, forkromet aftale inden slutningen af den overgangsperiode, briterne træder ind i efter Brexit-dag. Det skal blandt andet ske ved at undersøge alle eksisterende og fremtidige tekniske muligheder for at fjerne behovet for kontroller ved grænsen.

Aftalens tredje del, rakettens spids, om man vil, er en erklæring for den britiske regerings egen regning, hvori briterne udlægger deres version af teksten. Herunder at de føler sig berettiget til at trække sig fra backstoppet, hvis det ikke lykkes parterne at finde en anden aftale, med den begrundelse, af backstoppet netop ikke er tænkt som en permanent løsning.

Briternes erklæring har været noget af en svær pille at sluge for EU-siden. For på den ene side må May skrive alle de erklæringer, hun vil. På den anden side har EU-siden ikke villet tolerere, at hun stillede sin befolkning noget i udsigt, som de ikke kunne stå inde for. Ud fra et argument om, at de i så tilfælde kan klandres for at have set stiltiende til, mens hun udlagde teksten på en måde, som underminerede hele pointen med backstoppet – netop at det er en forsikringsordning, der skal træde i kraft, hvis uheldet er ude, og som gælder, til noget andet kan erstatte det.

Derfor er det kun, fordi et eventuelt forsøg på suspension af backstoppet vil skulle ske gennem de officielle kanaler – nemlig via det tvistløsningspanel, der er indskrevet i skilsmisseaftalen – at erklæringen er spiselig set fra Bruxelles.

Sandhedens time
Om den nye aftale er spiselig i London, er en helt anden sag.

Mange sætter deres lid til, at regeringens juridiske rådgiver, Geoffrey Cox, tirsdag morgen vil ændre sin retlige vurdering af aftalen og sige, at han ikke længere mener, at briterne risikerer at være i backstoppet til evig tid.

Det er også værd at notere sig, at lederen af Mays nordirske støtteparti, DUP, Arlene Foster, ikke hældte hele aftalen ned ad brættet med det samme, som hun ellers har for vane.

Til gengæld er der ingen hjælp at hente hos Labour-leder Jeremy Corbyn, der har opfordret sine medlemmer til at afvise aftalen.

Nøglen ligger derfor i Mays eget EU-skeptiske bagland, der i januar i hobetal stemte imod skilsmisseaftalen. Mange af dem vil lytte til Cox og skele til Arlene Foster. Men det er slet ikke sikkert, at det er nok til at få aftalen over stregen.

Forrige artikel V bakker Pape op: Der tegner sig stort flertal for, at sex skal kræve samtykke V bakker Pape op: Der tegner sig stort flertal for, at sex skal kræve samtykke Næste artikel Dagens overblik: DF vil genåbne medieforlig og sende mere af Radio24syv til Jylland Dagens overblik: DF vil genåbne medieforlig og sende mere af Radio24syv til Jylland
Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

Europas ledere til de britiske folkevalgte: Nu ligger bolden hos jer

TOPMØDE: De europæiske ledere har torsdag aften nikket ja til briternes nye udtrædelsesaftale. Næste skridt er en godkendelse i det britiske underhus. Men det er fortsat meget usikkert, hvorvidt den britiske premierminister, Boris Johnson, kan samle et flertal blandt de britiske parlamentarikere.