Medlemsflugt hos Radikale

Forud for partiets landsmøde i denne weekend må Det Radikale Venstre notere sig en stor tilbagegang i medlemstallet.

1.600 medlemmer har forladt det magtfulde regeringsparti på kun halvandet år, viser helt opdaterede medlemstal. Det svarer til, at hvert sjette medlem har forladt partiet. Forårets skolekonflikt og den nye offentlighedslov får en del af skylden for medlemsflugten.

"Der er ingen tvivl om, at der er nogle partimedlemmer, som mener, at partiet har ofret noget af sit hjerteblod som eksempelvis folkeskolen og offentlighedsloven. Det er helt naturligt, at en konflikt med skolelærerne koster medlemmer for de Radikale, som står stærkt blandt lærerne," siger Karina Kosiara-Pedersen, der er lektor på Københavns Universitet, hvor hun forsker i partierne og deres medlemmer.

Skolekonflikt og offentlighedslov har kostet
I skolekonflikten støttede regeringen kommunerne i deres kamp mod lærernes arbejdstidsaftale. Og i foråret var det også stærkt upopulært i det radikale bagland, da regeringen fik vedtaget en ny offentlighedslov.

En lov som svækker pressens og dermed offentlighedens mulighed for at få aktindsigt i visse dele af embedsmændenes og ministrenes arbejde i ministerierne. 

Da de Radikales lokalformænd i Thy-Mors og Svendborg meldte sig ud af partiet i foråret, skete det netop i protest imod henholdsvis skolereformen og offentlighedsloven.

Både skolekonflikten og offentlighedsloven har kostet medlemmer. Og så er der også nogle, der ikke synes om de økonomiske reformer og tumulten om dagpengene. Hvis vi går i krig i Syrien uden et FN-mandat, så vil der helt sikkert også komme en del udmeldelser.

Søren Bald
Tidligere landsformand og nuværende medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre

"Både skolekonflikten og offentlighedsloven har kostet medlemmer. Og så er der også nogle, der ikke synes om de økonomiske reformer og tumulten om dagpengene. Hvis vi går i krig i Syrien uden et FN-mandat, så vil der helt sikkert også komme en del udmeldelser," siger Søren Bald, der er tidligere landsformand for de Radikale og fortsat er medlem af partiets hovedbestyrelse.

Han påpeger dog, at partiet altid har mistet en del medlemmer op til sommerferien. Det er på dette tidspunkt af året, at folk bliver automatisk meldt ud af partiet, hvis de ikke har betalt kontingent efter en rykker eller to.   

"Men derudover er der også mange, som har meldt sig ud af politiske grunde. Med de meldinger, som jeg har fået fra vælgerforeningerne, så tror jeg også, at der har været flere politisk motiverede udmeldinger end tidligere," siger Søren Bald.

Ikke så alvorligt som for SF
Radikale Venstre har oplevet nogle store rutsjeture i løbet af nullerne både med hensyn til vælgertilslutningen og antallet af medlemmer. I forbindelse med valget i 2011 fik partiet mange nye medlemmer, og nu er partiet tilbage på niveauet fra årene op til valget i 2011.
 
Derfor er der ikke tale om noget alvorligt tilbageslag for partiet, fastslår partiforskeren Karina Kosiara-Pedersen. Hun peger på, at situationen er langt mere alvorlig for SF, der har mistet cirka hvert tredje medlem, siden partiets medlemstal toppede i begyndelsen af 2011.

Hun peger samtidig på nogle ting, som typisk går igen for medlemsudviklingen i alle partier. 

"Der er generelt en tendens til, at partierne får mange nye medlemmer, når de mister regeringsmagten eller parlamentarisk indflydelse. Så viser vælgerne deres støtte med et medlemsskab. Når partierne derimod får magt, mister de typisk medlemmer. Det koster at være i regering, fordi man i højere grad skal fremstå som en samlet enhed, selvom man ikke er enig i linjen," siger Karina Kosiara-Pedersen.

R-Landsformand ser ingen dramatik
Hos Radikale Venstre ser den nuværende landsformand ingen dramatik i tabet af de 1.600 medlemmer.

"Langt hovedparten er nogle, der har meldt sig ind på vejen opad, da vi havde succes med nogle enkeltsager. De fleste har ikke aktivt meldt sig ud, men har simpelthen bare undladt at forny deres kontingent," siger Klaus Frandsen.

Men den udvikling så man jo ikke efter valgene i 2001 og 2005. Dengang faldt jeres medlemstal ikke?

"Vi havde et par virkelige pæne bølger i forbindelser med vores modstand imod pointsystemet og vores medvirken i aftalen om efterlønnen. Før dette valg fik vi på den måde en meget pæn strøm af nye medlemmer. De har meldt sig ind ret impulsivt, og det er dem, der falder fra nu," siger Klaus Frandsen.

Men er der ikke også nogle af kernemedlemmerne, der er faldet fra?

"Vi har haft et lille frafald på især folkeskolen, men også offentlighedsloven. Men i forhold til de 1.600 medlemmer, der er faldet fra, så er det småting. Vi har måske haft mellem 100 og 200 medlemmer, der har meldt sig ud på grund af skolekonflikten og skolereformen," siger Klaus Frandsen.