Frederiksen brugte 1. maj til boligpolitisk offensiv – det var i sidste øjeblik

Mette Frederiksen havde held med at kombinere rollen som socialdemokratisk formand med rollen som statsminister i en national krise, da hun holdt sin 1. maj-tale.

Talen blev holdt på det traditionsbundne socialdemokratiske Arbejdermuseum, men omstændighederne var alt andet end traditionelle. På grund af krisen blev S-formandens tale holdt uden publikum, noget, der næppe generede Mette Frederiksen, der på forhånd havde meldt afbud til Fælledparken.

Allerede fra start slog Mette Frederiksen tonen an:
"I min levetid har jeg aldrig set så mange mennesker hjælpe hinanden. Aldrig har jeg set så stærkt et sammenhold. Aldrig har jeg set solidariteten blomstre så meget som nu."

Hun fortsatte:
"Vi begyndte ikke først at regne på, hvad et menneskeliv koster. Vi insisterede derimod på, at i et velfærdssamfund, der får man hjælp, når man bliver syg. I Danmark lader vi ikke Fanden tage de sidste."

På en gang sætninger, næsten alle danskere kan skrive under på i en coronakrise, men samtidig en understregning af (den socialdemokratiske) velfærdsmodels styrke i en krise, hvor et stærkt lederskab og en stærk stat er helt afgørende faktorer.

Stik til de borgerlige
Andre elementer i talen havde en direkte ideologisk kant:

"Arbejdsløsheden viser igen sit grimme ansigt. Nøjagtigt som vi så det under finanskrisen for ti år siden. Dengang var det jer, der havde mindst, der blev hårdest ramt. Jer med de korteste uddannelser. Og de laveste lønninger. Og ikke nok med det. Bagefter var det også jer, der i høj grad skulle samle regningen op. Sådan må det ikke blive igen. Genopretningen af dansk økonomi skal være retfærdig." 

Det var et direkte hint til de hårde reformer af dagpenge og efterløn, som de blå partier gennemførte i 2010-2011. Reformer, som de blå partiledere netop fremhævede tidligere på ugen i en højt profileret fælles kronik.

Andre steder i talen var det snarere den samlende statsminister, der talte:

"Vi rykkede sammen. Vores traditionelle uenigheder syntes pludselig meget små. I fællesskab tog vi opgaven og ansvaret på os. Lyttede til hinandens ideer og forslag. Jeg håber, det fortsætter sådan."

Redning på stregen
Talen bød også på en decideret nyhed: Der skal afsættes 30 milliarder til renovering af den almene sektor, en investering, der tjener flere formål. Lejerne får bedre boliger, boligerne skal blive mere klimavenlige – og frem for alt skabes der arbejdspladser.

Mette Frederiksen fik dermed brugt 1. maj. til at gå i offensiven på en sag, der var ved at blive et problem for regeringen.

For der har efter coronakrisen samlet sig et flertal i Folketinget uden om regeringen i denne sag, der ellers lå lige til regeringens højreben. Flertallet har krævet, at der omgående sættes gang i de renoveringsprojekter til godt 18 milliarder, der allerede er godkendt af Landsbyggefonden. Projekter, der lynhurtigt kan være med at booste beskæftigelsen.

Men regeringen tøvede, selvom både partier, fagforeninger og boligorganisationer har presset på. Regeringen så helst, at midlerne blev frigivet i forbindelse med et samlet boligforlig, men sagen blev trukket for langt og var ved at glide ud af hænderne på regeringen. 1. maj var en oplagt anledning til igen at få styr på den dagsorden.

Det er indtil videre ikke ganske klart, hvordan regeringen når frem til tallet 30 milliarder, men man satser muligvis stadig på at kombinere øvelsen med et boligforlig, hvor der er afsat et årligt beløb til renovering.

Arne er forsinket
Den berømte "Arne" må efter talen konstatere, at det endnu ikke er hans tur til tidligere pension. Men han kan glæde sig over, at planerne langtfra er opgivet:

"Vi gik til valg på at indføre en ret til tidlig pension. Fordi der er mennesker, der ikke bare kan blive ved med at arbejde. Coronavirussen har forsinket vores arbejde. Men kun forsinket. Ikke aflyst. Uretfærdighederne er ikke blevet mindre. Det gælder for Arne. Det gælder for tusindvis af andre gode danske lønmodtagere," sagde S-formanden.

En vigtig markering på 1. maj, efter at der har været spekulationer om, at Mette Frederiksen ville bruge coronakrisen som undskyldning for at droppe planerne om tidligere tilbagetrækning.

Løftet om at holde fast er helt i overensstemmelse med Mette Frederiksens stil. Det er langtfra sikkert, at hun kan få samlet flertal for tidligere pension, men det vigtigste for S-regeringen er at vise, at man kæmper til det sidste. At man – i modsætning til Thorning-regeringen – står fast på løfterne. Man vil hellere have et regulært nederlag end at opgive kampen på forhånd.

Alt i alt en 1. maj-tale, der flugter fint med Mette Frederiksens overordnede strategi, en tale, der holdt balancen mellem statslederen og partiformanden.

Velfærdsstaten frontsoldater
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, og SF-formand Pia Olsen Dyhr havde ikke samme hensyn at tage til balancen. 

Pernille Skipper talte i den ikoniske 3F-afdeling i Kastrup, også her uden publikum.

Skipper brugte anledningen til at slå et slag for at forbedre forholdene for velfærdsstatens frontsoldater, der har spillet en så vigtig rolle i coronakrisen:

"Mange af os har de sidste par måneder sendt en masse tak til velfærdens helte. De ansatte på sygehuse og i ældreplejen. Pædagogisk personale, sygeplejersker, sosu’er og sosu-hjælpere og alle de andre, der får os igennem coronakrisen. Men de fortjener ikke kun vores tak."

"Efter mange års nedskæringer fortjener de bedre forhold. De fortjener flere kollegaer. Og de fortjener en ordentlig løn," sagde hun.

Det er krav, der har dårlige chancer for at blive politisk indfriet. Men timingen er perfekt i en situation, hvor rigtig mange vil se sympatisk på bedre løn- og arbejdsforhold for sygeplejersker, pædagoger og lærere.

Smæk til konsulent-regime
SF-formanden slog samme toner an i sin ultrakorte 1. maj-tale:

"Da krisen var på sit højeste, var det sygeplejersker, læger, hjemmehjælpere, ansatte i supermarkeder, fødevareerhverv, chauffører, renovationsarbejdere … og ja, rengøringspersonale. Uden at kny mødte de på arbejde, mens smitten var på sit højeste," sagde hun.

SF-formanden gav et dask til de proces- og udviklingskonsulenter, der de senere år er blevet talrige som stjerner på himlen: 

"Hvem er hele forudsætningen for, at resten af arbejdsstyrken kan vende tilbage. Ja, det er er pædagoger, medhjælpere, assistenter, folkeskolelærere – som på kort tid har opfundet en ny måde at gå i skole på uden en hær af proces- og udviklingskonsulenter."

Pia Olsen Dyhr ønsker på linje med Skipper større anerkendelse af det borgernære arbejde:

"I mange år har vi hyldet de kreative, de innovative. Det er efterhånden på tide, at vi hylder de offentligt ansatte, HK’erne, 3F’erne … alle dem, der holder hjulene i Danmark i gang. Tak til alle jer! Og jeg vil love jer alle sammen, at kampen for bedre arbejdsvilkår, bedre løn og anerkendelse ikke stopper, selvom vi skal holde afstand."

En kampdag, hvor partilederne fra S, SF og Enhedslisten hver især fik udnyttet deres rolle uden at komme i karambolage med hinanden. Og en 1. maj, der vil blive husket om 100 år, fordi den blev markeret uden publikum. En surrealistisk følelse for alle, der plejer at deltage i en klassisk 1. maj-fest.