Mette Frederiksen: Som nedslidt er det godt at have en socialdemokrat med sig

Arbejdernes Internationale Kampdag markeres i dag i hele landet. Herunder er Mette Frederiksens nedskrevne tale til 1. maj.

Det talte ord gælder.

Mette Frederiksen 1. maj 2019

Kære venner

En ny dag. En ny 1. maj.

Snart et valg. Hvis det altså bliver udskrevet. Statsministeren har nu tøvet så meget, at vi får den længste valgperiode nogensinde i Danmark.

Det kan godt bekymre én lidt, hvem regeringen lader sig inspirere af. I sidste uge mindede finansministeren mig for eksempel om, at man i Palæstina ikke har haft valg i 10 år. For år tilbage stod Belgien uden regering i cirka halvandet år. Det gik vist i øvrigt fint …

Herhjemme forudser mange en historisk grim valgkamp. Hvor pressemøder ikke handler om ny politik. Men om andres politik. Og mon ikke vi kommer til at høre en skræmmekampagne eller to?

Det er i øvrigt forskellen på Venstre og Socialdemokratiet. Om Venstre kan man bare fortælle om deres rigtige politik. Det er skræmmende nok i sig selv :)

Spøg til side.

Socialdemokratiet går en anden vej.

Vi fremlægger vores egen politik.

En ny retning for Danmark. En ny regering.

I mere end 100 år har vi socialdemokrater stræbt efter et samfund med lav ulighed. Med lige muligheder. Et samfund, hvor vi hver især tager ansvar og gør vores bedste. Et samfund med ret og pligt.

Vi er kommet langt. Men er vi kommet langt nok? Nej, det er vi ikke.

Og historien viser os, at det både kan gå frem og tilbage.

Hver generation har sine begivenheder og udfordringer, der bliver bestemmende. Min far er født i 1948. For ham står Cuba-krisen, mordet på Præsident Kennedy og Den Kolde Krig som nogle af de store øjeblikke.

Jeg er født i 1977. For mig er det Mandelas frihedskamp. Det er den unge student, der stopper kampvognene på Den Himmelske Freds Plads. Og det er selvfølgelig Murens fald, der er billederne af min tid.

Hvordan bliver det for vores børn og unge? Jeg tror, det bliver klimakrisen. Store øer med plastikaffald i verdenshavene. Den unge Greta fra Sverige. Alt for varme somre og en voldsomt dårlig samvittighed.

Men kære børn og unge; det er ikke jeres ansvar alene at redde jordkloden. Det er vores ansvar. Og I fortjener en regering, der er mindst lige så optaget af klima og miljø, som I er.

Ikke en fodslæbende regering, der er mere sort end grøn. Lars Løkke Rasmussen har forringet klimaet og miljøet 39 gange. Ja, I hørte rigtigt. 39 gange har regeringen gennemført politik, der går imod klima og miljø. De har droppet ambitiøse mål for både natur og klima. De har vedtaget en landbrugspakke, der ikke var god for vores drikkevand. De har fjernet afgifter på farlig kemi.

Hvis vi danner regering efter valget. Så skifter vi retning. Vi vil indføre en klimalov med bindende mål. Vi vil gøre Danmark fri af fossile brændstoffer. Vi vil indføre afgifter på plastik, og vi vil have mere fri natur i Danmark.

Det er tid til et grønt Danmark.

Jeg vil et Danmark, der igen bliver mere retfærdigt. Retfærdigt og solidarisk.

Vi vil bede bankerne om at betale et større samfundsbidrag. Vi vil sætte loft over lønbonusser. Vi vil bede dem, der har allermest, om at bidrage noget mere.

I alt for mange år har uligheden bare fået lov til at stige. Nu skal vi en ny vej.

I alt for lang tid er der blevet centraliseret. Nu skal vi en ny vej.

I alt for lang tid er der blevet sparet og sparet i velfærden. Nu skal vi en ny vej.

Sammen.

Jeg kan ikke gøre det her uden jer. Hvis vi vil have rigtige forandringer, har vi brug for et styrket Socialdemokrati. Valget er jeres. Men I skal vide: Vi har brug for jer.

Vi vil indføre en ret til tidlig folkepension til dem, der er mest nedslidte.

Mange år på arbejdsmarkedet og et dårligt arbejdsmiljø sætter sine spor. Ondt i nakken. Skuldrene. Måske ben og hofte. Ryggen. Mange års hårdt fysisk arbejde. Nedslidning kan også være psykisk. Selvfølgelig kan den det.

Flere og flere lever længere. Mange har både lyst og helbred til også at arbejde længere. Det er godt.

Men hvad med dem, der ikke kan? Dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Dem, der er mest nedslidte. Som har gjort deres for det her samfund. Dem, som ikke længere kan gå på efterløn, fordi den er blevet skåret så meget ned.

Kære venner.

Jeg vil kæmpe med næb og klør for, at de får ret til selv at bestemme, om de vil gå tidligere på pension.

En dag lukke døren bag sig. Vide, de har gjort deres. Og stoppe på arbejdsmarkedet. Inden de bliver så syge, at seniorførtidspension er svaret.

De borgerlige partier ødelagde efterlønnen. Og for et par år siden prøvede Lars Løkke gudhjælpemig at forhøje pensionsalderen? Det fik vi heldigvis forhindret.

De partier, der forringede efterlønnen, sidder nu og forhandler om seniorførtidspensionen.

Åbenlyst fordi valget nærmer sig.

Det svarer lidt til en boligejer, der opdager en fugtskade. Uden at gøre noget ved det. Men så efter flere år – lige inden huset skal sælges – så bliver fugtskaden malet over.

Det er derfor, det er en god ide at alliere sig med en byggesagkyndig, når man køber hus.

Er man i politik, er det en god ide at alliere sig med en socialdemokrat.

At forbedre seniorførtidspensionen. Det støtter vi selvfølgelig. Hellere lidt end intet. Hellere for sent end aldrig. Men: Det er ikke nok.

Man skal kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden man bliver så syg, som en seniorførtidspension kræver. Dét er forskellen. 

Der har været en overvældende kritik af vores pensionsforslag. Regeringen. Finansministeriet. Førende økonomer. Lederskribenter. Folk med gode uddannelser. Folk med gode job.

Det får kun mig til at slås endnu mere for vores forslag om tidligere pension.

Det skal ikke være sådan, at en reform altid betyder forringelser for almindelige mennesker. En reform under min regeringsledelse skal også kunne betyde det modsatte. Forbedringer. Nye muligheder. Retfærdighed.

Og lad mig være hudløst ærlig. Jeg kan ikke love, at alle, der føler sig nedslidte, vil blive omfattet af den ordning, vi gerne vil gennemføre. Vi har konkret peget på, hvordan vi vil finansiere tre milliarder til opgaven. Vi beder blandt andet bankerne om at bidrage mere. Tre milliarder løser ikke alle problemer.

Men vi kan gå i gang. Sammen med arbejdsmarkedets parter. Så det bliver gjort ordentligt og grundigt. Så vi sikrer, at mænd og kvinder behandles lige. Det handler om jer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Jer, der har haft de hårdeste job. Det dårligste arbejdsmiljø.

Nu er det jeres tur.