Analyse af 
Erik Holstein

Analyse af spørgetimen: Mette Frederiksen undgik samlet stormløb

ANALYSE: Folketingets partier hoppede på hver deres mærkesager, da de krydsede klinger med Mette Frederiksen i statsministerens spørgetime. Et opgør med bureaukratiet i sundhedsvæsenet blev et af de mere interessante temaer i en spørgetime, der også bød på muslimsk fællesbøn og skattely.

LA-leder Alex Vanopslagh brugte spørgetimen til at foreslå et bureaukratifrit år i sundhedsvæsenet.
LA-leder Alex Vanopslagh brugte spørgetimen til at foreslå et bureaukratifrit år i sundhedsvæsenet.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

De tre største borgerlige partier havde valgt hvert sit angrebspunkt, da Mette Frederiksen (S) blev udfordret i statsministerens spørgetime, hvor et samlet borgerligt angreb på statsministeren udeblev.

På forhånd var Mette Frederiksen ellers blevet kritiseret af en stribe blå partier, der alle var stærkt utilfredse med, at partierne torsdag indgik den store aftale om genåbningen, mens afstandskravet få dage senere blev halveret fra to til en meter. En ændring, der kunne have ført til en anden aftale, hvis partierne havde kendt til det.

Det var netop den bold, Venstres leder, Jakob Ellemann-Jensen, valgte at spille, og Ellemann var mere end skeptisk over for Mette Frederiksens forsikring om, at hun ikke havde kendt til det ændrede afstandskrav før søndag. Ja, faktisk troede han slet ikke på forklaringen. 

Der var da også en smule elastik i statsministerens formulering, for hun erkendte, at hun allerede på et tidligere tidspunkt havde kendt til, at der ”foregik overvejelser i Sundhedsstyrelsen om afstandskravet”. Igen en situation, hvor flere partiledere sad tilbage med følelsen af, at regeringen ikke ligefrem er ødsel med informationerne.  

Falske forudsætninger
Den radikale leder, Morten Østergaard, tog ligeledes spørgsmålet op. Det samme gjorde Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, der var meget kontant i sine formuleringer. Vermund sagde direkte, at torsdagens store aftale var indgået på falske forudsætninger, fordi man havde "kunnet åbne langt mere, hvis partierne var blevet informeret om Sundhedsstyrelsen konkrete planer". Mette Frederiksen afviste selve præmissen, fordi genåbningen under alle omstændigheder ville foregå i flere faser, afstandskrav eller ej.

Det er en udbredt opfattelse i Folketinget, at regeringen ikke ligefrem er ødsel med informationerne.  

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Men som det efterfølgende pressemøde viste, er spørgsmålet langtfra dødt. Indholdsmæssigt handler det ikke alene om, hvorvidt regeringen sidder på oplysningerne i stedet for at dele med Folketingets partier. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt de sundhedsfaglige råd bliver bøjet efter, hvad der er regeringens vilje.  

Noget andet er så, hvor meget det interesserer vælgerne, hvornår hvem vidste hvad. Det er processpørgsmål, der ikke nødvendigvis har en bred interesse. Og såvel DF-formand Kristian Thulesen Dahl, som den konservative leder havde valgt andre indfaldsvinkler, som på klassisk vis afspejlede partiernes politik.   

Læs også
 

Muslimsk bøn
Thulesen blev for nylig åbent kritiseret af partiets tidligere medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen, der mente, at Thulesen langtfra er tydelig nok i udlændingepolitikken, og netop det tema kastede Thulesen sig over i spørgetimen.

DF-formanden undrede sig over, at en dansk mor kunne få en bøde på 2.500 kroner for at stå med sine børn på en tom legeplads på Islands Brygge, mens "der i indvandrermiljøer har været en mere lemfældig tilgang til at overholde adfærdsreglerne" – uden at politiet har grebet ind. Og, ville Thulesen vide, er der på nogen måde tilgået politiet den opfattelse, at de skal skride mere varsomt ind i indvandrermiljøer?  

Karakteristisk for DF's problemer med at udfordre Socialdemokratiet i udlændingepolitikken tog Mette Frederiksen tyren ved hornene. I modsætning til Thulesens første indlæg refererede hun direkte til den begivenhed, der lå bag spørgsmålet:

"Hvis man tror, at denne her regering har givet en politisk melding om, at det er i orden, at der ligger 30 mænd i Gellerupparken til fællesbøn under corona, så er det jo helt absurd," lød det fra statsministeren.        

Thulesen kom fint igen og efterspurgte konkret svar på, hvorfor politiet ikke håndhæver coronabestemmelser i landets næststørste by. DF er i forvejen stærkt kritisk over for Østjyllands Politi, der har et samarbejde kørende med den kontroversielle Grimhøj-moske.

EU og skattely
K-formand Søren Pape Poulsen koncentrerede sig om, hvilket følger for velfærdssamfundet coronakrisen har – og han efterlyste, at Mette Frederiksen erkendte, at det alligevel ikke bliver "Arnes tur" til tidligere tilbagetrækning lige med det samme.

Derimod benyttede Pape ikke spørgetimen til at gå i clinch med den udligningsreform mellem kommunerne, der blev aftalt i sidste uge – til konservatives store utilfredshed. Som ventet holder partiet på landsplan en ret lav profil i sagen, fordi mange konservative vælgere ude i landet vil nyde gavn af reformen.

SF-formand Pia Olsen Dyhr forsøgte energisk at bruge coronakrisen til at fremme partiets mærkesager. Således skulle krisen både fremrykke minimumsnormeringer i daginstitutioner af hensyn til afstandskravet, ligesom barslen skulle forlænges under krisen. Det fik hun dog ikke tilslutning til. 

En anden venstrefløjsklassiker kom fra Enhedslistens Pernille Skipper, der ville gardere sig imod, at de statslige hjælpepakker ender hos virksomheder med adresse i skattely. Her har vist sig det problem, at EU ikke definerer medlemslandet Luxembourg som et skattely, og man derfor ikke kan forhindre, at firmaer med adresse her får del i pakkerne. Et oplagt kryds for Enhedslisten mellem EU-modstand og kampen mod skattely.

Skrot bureaukratiet et år
Som set tidligere lykkedes det LA-formand Alex Vanopslagh at få en interessant alternativ vinkel ind.
For når sundhedsvæsnet er presset, er der særlig god grund til at droppe alt unødvendigt bureaukrati og dobbeltarbejde, mente han. LA-formanden henviste til undersøgelser fra Lægeforeningen og en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, der viser, at der bliver brugt 12 millioner timer om året til overflødigt arbejde. For at få nedbragt puklen i sundhedsvæsenet bør læger og sygeplejersker komme med en liste over overflødigt bureaukrati, der så droppes det næste år. 

"Hvis sygeplejerskerne så kommer om et år og siger, at de savner meningsløst dobbeltarbejde, og patienter ikke kan holde ud, at lægerne kigger på dem i stedet for på computerskærmen, så kan vi altid genindføre bureaukratiet," lød det med ætsende sarkasme fra Vanopslagh.    

Mette Frederiksen udtrykte "utrolig stor sympati for tanken", og hun lagde op til, at sundhedsministeren udvikler videre på det sammen med regionerne. LA-formandens opfordring passer fint med Mette Frederiksens erklærede kamp mod pseudoarbejde, en kamp, der mangler at blive ført ud i praksis.

Selve spørgetimens format ligger godt til Mette Frederiksen, der er stærk til at improvisere. Der begynder at komme mere kød på spørgsmålene i en nyskabelse, der har vist sin berettigelse. Det er ikke bare drillerier og intetsigende svar, men reelle politiske dueller med temmelig meget substans.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00