Mette Frederiksens folkemøde-tale vækker grøn harme: Ikke alt forbrug er lige godt

"Hun opfordrede folk til bare at gå ud og forbruge løs!"

Kvinden over for mig rystede vredt på hovedet og var ikke den første, der havde udtrykt sin forargelse, så på vej hjem fra Folkemødet måtte jeg selv høre talen.

Statsministeren holdt – som altid – en god tale, da hun talte på Folkemødet. Om hun taler ved mindehøjtideligheden for Poul Schlüter, siger undskyld til Godhavnsdrengene eller indleder et coronapressemøde, er Mette Frederiksens taler gennemtænkt og velkomponerede, og selvom hun har gode taleskrivere til at bistå sig, er man ikke i tvivl om, at talens indhold har været igennem hendes eget hoved. Hun kender den næste sætning, og som tilhører tror man på, at hun både ved, hvad hun siger, og mener hvad hun siger.

Talen på Folkemødet som Socialdemokratiets formand var ingen undtagelse. Det meste handlede om vores demokratiske samtale i en tid, hvor de fælles samtalefora er domineret af techgiganterne.

Et super velvalgt tema for en folkemødetale; men så til allersidst skulle forsamlingen jo lige mindes om, hvor ufattelig godt vi er kommet igennem krisen, og hvor gode de økonomiske udsigter er.

"Næste år forventer vi den største økonomiske vækst i 15 år," lød det pavestolte budskab, der også var ledsaget af den sætning, som for alvor bragte de grønne sind i kog: Statsministeren takkede varmt og inderligt danskerne for, at "I sørger for at forbruget igen stiger."

Mette Frederiksen er jo ikke just den første statsminister, der glæder sig over vækst i samfundet. Politikere, erhvervsliv, borgere – når alt kommer til alt har alle – inklusiv regeringens rød-grønne støttepartier – ønsker til endnu mere individuel og kollektiv velstand. Altså vækst.

Så at en statsminister glæder sig over, at negative økonomiske tal nu vendes til vækst, bør hverken forarge eller overraske. Og vækst kommer jo nu en gang af, at vi – og dem, vi eksporterer til – forbruger.

Men det, der vækker grøn harme, er jo, at man på den ene side sætter ambitiøse klimamål og siger, man vil vise verden vejen til nuludledning og bæredygtighed, og så på den anden side er så bange for at forstyrre danskerne i deres vante cirkler, at der ikke kan blive plads til bare en lille bitte smule kvalificering af, at der faktisk er forskel på forbrug.

Det er klart, at mange brancher har lidt under nedlukningen, eksempelvis restauranter og caféer, hoteller og sommerhusudlejning. Fitness- og yogacentre, alskens idrætsklubber. Kunst- og kulturlivet med musikfestivaler, teatre, museer, folkeoplysningsforbund, højskolernes korte kurser.

Der er virkelig mange, der i den grad trænger til, at publikum og kunder kommer tilbage og lægger nogle penge. Altså forbruger. I de nævnte kategorier taler vi typisk om relativt bæredygtigt forbrug.

Mette Frederiksen er jo ikke just den første statsminister, der glæder sig over vækst i samfundet

Connie Hedegaard
Kommentarskribent

Nogle af os håber jo, at nedlukningen oven i behovet for grøn omstilling vil få flere til at tænke mere over egne værdier og forbrugsmønstre. At flere vil sige farvel til "brug-og-smid-væk"-mentaliteten og goddag til et mere bæredygtigt forbrug med netop oplevelser og kvalitetsprodukter, og hvor ting godt må holde, gerne må have en historie, og allerhelst gerne må kunne genanvendes og genbruges i en cirkulær økonomi.

Hvor spild og sløsen med ressourcer, om det så er energi, materialer og råstoffer eller fødevarer, er utrendy og ikke skal kunne betale sig, og hvor det ikke først og fremmest handler om mest muligt kvantitet, men hvor kvalitet også er med i forbrugsligningen.

Som forhenværende finansminister Kristian Jensen slår fast i et interview med Katherine Richardson (professor og medlem af Klimarådet, red.) og undertegnede i podcastserien 'De Utålmodige', der handler om verdensmålene, behøver vi ikke øge forbruget af "elendigt crap importeret fra Fjernasien", og samme sted erklærer både han og Enhedslistens Pelle Dragsted sig enige med Bill Gates' udsagn om, at vi i den rige del af verden bør "use less stuff".

Jamen, når man siger den slags, falder Cepos besvimet om, forsøger jeg at provokere den liberale gæst. "Jo, jo, men så skal jeg gerne give dem et glas vand, så de kan komme op at stå igen," lyder det fra den tidligere finansminister.

Altså når d'herrer Gates, Jensen og Dragsted kan enes om, at forbrug i fremtiden ikke bare er forbrug, burde tiden være inde til, at vi kan få en bredere offentlig debat om, at ikke alt forbrug er lige holdbart i et land, der ønsker at være foregangsland i den grønne omstilling.

Vi kunne jo begynde med hver især henover sommeren at øve os i at forbruge mere bevidst og bæredygtigt, mens statsministeren og talerskriverne forbereder efterårets taler.

Og eftersom Mette mener, hvad hun siger, skal det blive spændende at se, om der næste gang kan blive plads til bare en enkelt sætning om, at ikke alt forbrug er lige godt.