Michael Baggesen Klitgaard: Corona kan få bugt med sundhedsområdets immunforsvar over for partipolitik

Corona-restriktionerne virker som tiltænkt. Efter de meget stramme af slagsen blev genintroduceret i december og siden skærpet yderligere i begyndelsen af januar, er smittetrykket faldet markant.

Nu knytter bekymringerne sig specifikt til det stigende antal mennesker, der smittes med den britiske mutation B.1.1.7. Måske er den ikke helt så smitsom som først antaget, men forventningen er ikke desto mindre, at den vil dominere i løbet af februar, og der er ikke i skrivende stund sikre tegn på, at regeringen tænker på at slække på restriktionerne, selvom mange gerne vil have i hvert fald de mindste børn tilbage i skolen. 

Restriktionerne virker, fordi befolkningen er lydhør over for regeringens og myndighedernes budskaber. Befolkningen har ændret adfærd.

Spørgsmålet er så, om de aktuelt faldende smittetal i sig selv kan få folk til at slække på disciplinen, inden vi har fået greb om den britiske variant, og vaccinen er kommet os til undsætning?

Det er en reel udfordring. Forskerne bag HOPE-projektet med professor Michael Bang Petersen i spidsen følger vore holdninger og handlinger under Coronaen, og har vist, at tilbøjeligheden til at holde social afstand daler med et aftagende smittetryk. De nyeste data fra projektet viser imidlertid en aktuel stigning i opmærksomheden på at holde social afstand trods faldende smittetal, og at der er tillid til såvel den politiske strategi som kommunikation.  

Til gengæld kan regeringen samtidig bekymre sig om et tal, der ligeledes viser faldende tendenser og kan blive en udfordring for regeringen og befolkningens adfærdsmæssige disciplin i de kommende kritiske måneder: Venstres opbakning i meningsmålingerne.

Det er ligeså sikkert som den britiske mutations kommende dominans, at partipolitiske uenigheder om Corona-strategien bryder ud, inden vi kan lægge virussen bag os.

Michael Baggesen Klitgaard

Den simultane nedadgående retning på smittetryk og Venstres opbakning kan lægge hindringer i vejen for regeringen, når den forsøger at komme igennem med budskabet om, at det er nu vi skal holde fast, og at det nok bliver værre, før det bliver bedre. 

For det er ligeså sikkert som den britiske mutations kommende dominans, at partipolitiske uenigheder om corona-strategien bryder ud, inden vi kan lægge virussen bag os. En del af læringen fra foråret er, at i takt med restriktionernes effekt, øges det politiske pres for genåbning.

Vi var ikke mange uger på den anden side af 11. marts, førend samarbejdet mellem Folketingets partier om nedlukningen blev udfordret af de mindre borgerlige partier, der så en mulighed for at profilere sig med særlige standpunkter. Allerede få dage inde i maj advokerede den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, for at genåbne alt. Partilederne fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige fulgte trop.

Under en nedlukning var og er der rig lejlighed til at promovere sig som varetager af de erhvervsinteresser, der rammes af nedlukningen. Og med mediernes samtidige sult efter konfliktstof og politiske uenigheder er der garanti for taletid og opmærksomhed.

Det havde regeringen nok gerne været foruden, men så længe opmærksomheden går til mindre partier med notorisk behov for at profilere sig, er problemet ikke voldsomt. Værre er det for regeringen, hvis det alternative statsministerparti begynder at undsige restriktionerne.

Sandsynligheden for, at det scenarie bliver virkelighed, vokser i takt med, at Venstre dykker i meningsmålingerne og kommer under stadigt stigende pres for at markere sig med andet end Inger Støjberg, rigretssag og uro om ledelsesforholdene.