Hvis det bliver sådan, at unge skizofrene skal have deres pension revurderet hvert tredje år, så risikerer vi at traumatisere og stresse dem, og det vil være til større skade end gavn.

Merete Nordentoft
Professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København

Unge på førtidspension med psykiatriske lidelser skal have vurderet deres sag hvert tredje år. Sådan lyder et reformforslag fra Konservative, og hos KL går man med ideer om, at ingen under 30 længere skal kunne tildeles førtidspension, men i stedet tilbydes et såkaldt udviklingsforløb.

Disse reform forslag møder dog modstand hos en af landets førende eksperter inden for socialpsykiatrien:

"Når vi i dag ender med at give en førtidspension, så er der altså ikke andet at gøre," siger Merete Nordentoft, professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København, til Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev.

Sætte ind tidligere
Merete Nordentoft er glad for at politikerne fokuserer på mulighederne for at få folk tilbage til arbejdsmarkedet - for der er nogle, hvor det er muligt. Men hun retter samtidig en advarsel til politikerne:

"Jeg vil være ked af, hvis politikerne ikke er opmærksomme på det behov for tryghed og sikkerhed, som disse unge mennesker har. Hvis det bliver sådan, at unge skizofrene skal have deres pension revurderet hvert tredje år, så risikerer vi at traumatisere og stresse dem, og det vil være til større skade end gavn," siger Merete Nordentoft.

Og hun bakkes op af formanden for Socialrådgiverforeningen, Bettina Post, der kalder ideen om midlertidig førtidspension for "naiv".

"Det er mildest talt naive forslag - psykisk syge, der er blevet givet førtidspension, kan ikke komme tilbage på arbejdsmarkedet efter tre år. Hvis man ønsker at begrænse tilgangen til førtidspension, bliver man nødt til at gøre det ved at behandle tidligere, altså inden der tildeles førtidspension," siger Bettina Post til Altinget | Social.

Økonomisk kassetænkning
Iføgle Bettina Post er debatten skæv, fordi den fokuserer så entydigt på beskæftigelsessystemet, og behandlingssystemet negligeres:

"Det her handler om at tage hånd om mennesker, der netop ikke kan være til rådighed for beskæftigelsessystemet," siger Bettina Post.

I debatten om førtidspension kan man ligefrem få det indtryk, at den danske befolkning kommer alt for let til førtidspension, skriver FOA's formand Dennis Kristensen i et debatindlæg til Altinget.dk.

Ifølge ham er det ikke et billede, man kender fra FOA.

Dårlige vilkår for reform
Og kritikken bakkes delvist op af generalsekretær i Bedre Psykiatri Torstein Theilgaard:

"Vi ønsker egentlig, at man i stedet får en debat om, hvornår man kan komme på førtidspension, adresserer et nyt koncept, der handler om, hvordan vi helbreder og tager hånd om de psykisk syge," siger Torstein Theilgaard til Altinget | Social.

Og ifølge ham giver den aktuelle debat ikke gode vilkår for sådan en reform:

"Hvis forslagene udelukkende baseres på at begrænse førtidspensionen og spare penge, er det ikke gode vilkår at lave rammerne ud fra," siger Torstein Theilgaard.

Forholde sig konstruktivt
Ifølge Torstein Theilgaard skal man forholde sig konstruktivt til forslaget om en midlertidig førtidspension - som med Konservatives forslag skal forhandles hvert tredje år. Den kan dog ikke stå alene:

"Det vigtige er, at der, når der tildeles førtidspension vurderes, nøjagtig hvilken diagnose der er tale om. For nogle skal have en førtidspension, som ikke skal genvurderes, fordi deres psykiske sygdom er kronisk," siger Torstein Theilgaard.

Men der er andre ifølge ham, der godt kan vurderes for eksempel efter tre år:

"Det skal ikke være noget, der skaber utryghed, men noget, man ser som en del af et forløb. Hvis man ikke tildeles førtidspension, skal man videre i behandlingssystemet og ikke bare tabes i et beskæftigelsessystemet," siger Torstein Theilgaard.