Midt i tilspidsede grønne forhandlinger: Nye klimatal bringer 2030-mål i fare

Grøn trepart kan være for lidt

Da den grønne trepartsaftale blev præsenteret i juni, var der ellers ingen tvivl hos regeringens daværende skatteminister Jeppe Bruus (S), der nu er blevet grøn trepartsminister.

"Med aftalen når vi vores klimamål i 2030," sagde Bruus ved pressemødet.

Men med de nye tal kan regeringen vise sig at have gjort regning uden vært. 

Den grønne trepartsaftale forventer at bidrage med mellem 1,8 og 2,6 millioner ton CO2-reduktioner i 2030. I de forhandlingsudkast, som Altinget har set, arbejder regeringen med et gennemsnit på 2,2 millioner ton CO2. Det vil bringe Danmark i mål i 2030 med en overskydende reduktion på 600.000 ton CO2.

Hvis gas og dieselforbruget forbliver højere end forudsat i klimafremskrivningen er regeringen derfor fortsat ikke i mål, selv efter den grønne trepartsaftale er gennemført.

Ifølge Karsten Capion understreger de nye tal, at regeringen skal arbejde systematisk med klimapolitikkens usikkerheder.

”Vi anbefaler, at klimapolitikken arbejder med en buffer på mindst to millioner ton CO2, så der er plads til, at tingene ikke går som forventet. Der kan komme flere overraskelser, som vi nærmer os 2030,” siger han.

Signe Munk er blandt SF's udsendte til forhandlingerne om den grønne trepartsaftale. Ifølge hende illustrerer tal som disse, at der er grund til at gøre mere ud af at følge op på, om den vedtagne klimapolitik faktisk fører til reelle CO2-reduktioner.

"Hvis de her tal holder, så kalder det jo på, at vi skal vedtage mere klimapolitik."

I januar og april, mens den grønne trepart forhandlede om blandt andet en CO2-afgift på landbruget, landede nye tal for skov og lavbundsjorde, som gjorde, at klimamålene for 2025 og 2030 pludselig blev markant lettere at nå. 

Men nye tal betyder ikke nødvendigvis, at SF vil kræve, at landbruget skal levere flere reduktioner i 2030 end det, der er lagt op til med den grønne trepartsaftale.

"Landbruget skal leve op til klimamålet på 55-65 procent, som vi har pålagt dem," siger Signe Munk.

"Og det er da ingen hemmelighed, at jeg vil gerne gå længere end det, regeringen har lagt op til. Men de her beregninger handler jo om danskernes gasforbrug og manglende diesel-reduktioner. Så derfor skal vi altid huske at se hele vejen rundt, når vi beslutter vores klimapolitik."

I et skriftligt kommentar til Altinget skriver klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M):

"Danmarks udledninger og manko i forhold til vores klimamål opgøres hvert forår i klimafremskrivningen. Der er forhold i 2024, der trækker op og ned, og det er for tidligt at afgøre evt. over- eller undervurdering i KF24 af udledningerne i 2024. Generelt set er det også vigtigt at tage højde for eventuelle særlige vejrmæssige forhold eller enkeltstående hændelser i året, særligt hvis betydningen for udledningerne i 2030 skal vurderes."