Mikael Arendt Laursen: Bibelens ord om abort kan ikke ajourføres – heller ikke af Mette Frederiksen

Det tilkommer ikke mennesket at ajourføre kristendommen eller Bibelen, og derfor er det heller ikke rimeligt, at statsminister Mette Frederiksen afviser nuancerne i debatten om abort, skriver Mikael Arendt Laursen.

Vi skal have en god debat i Danmark, og derfor skal der også være plads til at diskutere selv de sværeste emner, hvor vi er mest uenige, skriver Mikael Arendt Laursen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mikael Arendt Laursen

Generalsekretær, KLF Kirke & Medier

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er en forståelseskløft imellem os – og den udfordrer åndsfriheden.

Lad os bare tage debatten om abort. Vi kunne tage udgangspunkt mange andre steder, men abort er bare et godt eksempel på, at vi ikke forstår hinanden i Danmark.

På den ene side et menneske som mig, der anser Bibelen for at være Guds ord, og den brede folkelighed, herunder flertallet af journalister, på den anden. Et menneske, for hvem troen betyder rigtig meget, og så dem, som måske nok anerkender, at Danmark er et land, der bygger på kristne værdier, men for hvem Bibelen ikke er udgangspunktet for forståelsen af verden.

Det var ikke rimeligt, at statsminister Mette Frederiksen for et år siden meldte ud, at der ikke er behov for nuancer i debatten om abort. Det skal hun ikke bestemme
Mikael Arendt Laursen
Generalsekretær, KLF Kirke og Medier

Jeg deltager som udgangspunkt gerne i den offentlige debat – også om svære, etiske eller religiøse emner. Men når jeg alligevel ofte tøver, inden jeg skriver min første kommentar til et opslag på Twitter eller Facebook, så skyldes det, at diskussionerne tit kører meget hurtigt af sporet.

Argumenter om, at for eksempel abort er en basal menneskeret, at troende har et middelalderligt syn på verden, og at vi jo skriver 2022 kommer hurtigt til at fylde meget. Og det kan jeg sådan set godt forstå, når jeg forsøger at sætte mig i modpartens sted.

Guds accept kan ikke fremtvinges

At tro på Gud som skaber og Jesus som frelser kan i min verden ikke gradbøjes. Kristendommen er ret kompromisløs. Kærlig, men kompromisløs. Det er ikke op til os mennesker at ajourføre kristendommen, så den bedre passer til vores moderne verdenssyn. Og det præger naturligvis debatterne.

Vi skriver 2022, men selv når vi skriver 2032 eller 2072, vil der være kristne, der holder fast i de samme argumenter som i dag. Fordi de bygger deres overbevisning på Bibelens ord.

"Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv." Sådan står der i Salmernes Bog (139:13). Det er bibelsteder som dette, der gør det svært for mig og mange andre kristne at acceptere abort som en ret på linje med mange andre rettigheder. Vi skal have mere respekt for livet, selvom det er på størrelse med en linse eller en oliven i en mors mave.

Læs også

Tidligere formand for Etisk Råd: Statsministerens skråsikkerhed om abort gavner ingen

Debat

Og bare for at stikke hånden dybt ind i hvepsereden med det samme, så kan man eksempelvis godt tvinge præster i folkekirken til at vie to af samme køn, men man kan ikke tvinge Gud til at acceptere det. Det er ikke op til os mennesker at forklare Gud, at verden er en anden i dag, end da han skabte den.

Man kan tvinge præster til at forlade kirken, fordi deres samvittighed ikke kan forene sig med nye krav, og man kan splitte kirken til atomer. Men man kan ikke fratage det troende menneske sin overbevisning. Troen er en absolut størrelse. Den er ikke til diskussion. Og det er slet ikke op til mig at definere eller redefinere kristendommen. Den er givet ovenfra.

Alle har lov til at blande sig

Vi skal have en god debat i Danmark, og derfor skal der også være plads til at diskutere selv de sværeste emner, hvor vi er mest uenige. Derfor var det heller ikke rimeligt, at statsminister Mette Frederiksen (S) for et år siden meldte ud, at der ikke er behov for nuancer i debatten om abort. Det skal hun ikke bestemme.

Mange kvinder mener eksempelvis, at mænd ikke har ret til at blande sig i debatten om abort. Men alle har altså lov til at blande sig
Mikael Arendt Laursen
Generalsekretær, KLF Kirke og Medier

I et demokrati skal der være plads til en fri og nuanceret debat om alt, hvad der ligger mennesker på sinde. Derfor skal man passe på med at skrive, at bestemte dele af befolkningen ikke har lov til at blande sig i bestemte spørgsmål, som mange desværre gør på de sociale medier.

Mange kvinder mener eksempelvis, at mænd ikke har ret til at blande sig i debatten om abort. Men alle har altså lov til at blande sig. Så længe der er forskellige holdninger, vil der være en levende debat. Kan vi blive bedre til at respektere hinanden og give plads også til de synspunkter, som vi er uenige i? Ja, det er jeg overbevist om.

Så lad os give hinanden frihed til at tænke, tro og mene, hvad vi vil – og til at bruge vores overbevisning i den offentlige debat. Så tror jeg, at forståelseskløften vil blive mindre og debatten bedre.

Politik har aldrig været vigtigere