Debat

Militæranalytiker: Danmark skal støve Arktisrapporten af og investere i Arktis

DEBAT: Forsvaret bør analysere mulighederne for øget overvågning, øget tilstedeværelse og dermed øget mulighed for samarbejde i det arktiske område. Stormagtskonkurrencen i Arktis og Nordatlanten er ikke et forbigående problem, skriver Hans Peter H. Michaelsen.

Danske forsvarsinvesteringer i og omkring Grønland kan tælle dobbelt lige nu, mener Hans Peter H. Michaelsen.
Danske forsvarsinvesteringer i og omkring Grønland kan tælle dobbelt lige nu, mener Hans Peter H. Michaelsen.Foto: Søværnet/Forsvarsgalleriet
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Peter H. Michaelsen
Militæranalytiker, major

Presset på Danmark fortsætter – både for generelt at yde mere til forsvaret og for specifikt at tage et større ansvar for overvågning og opgaveløsning i Arktis.

Det fremgik klart på Folk & Sikkerheds Arktis-konference i Landstingssalen på Christiansborg fredag 15. november 2019. Både USA's og Canadas ambassadører fremførte deres forventninger til Danmark. Førstnævnte mindede Danmark om forpligtelsen til at yde mere til forsvaret og foretage mere overvågning i Arktis. For sidstnævnte var det primært ønsket om tættere militært samarbejde med Danmark omkring træning og øvelser, som var i fokus.

Presset fra USA og Canada
Ambassadør Carla Sands var som sædvanligt forholdsvis direkte i sine meldinger, hvilket også fremgår af en artikel i Berlingske: "Mine forventninger er, at Danmark vil gøre mere, fordi de er ved at indse, at det kræver store investeringer at kontrollere så stort et område, som der er tale om. Det er et stort område af kongeriget – faktisk det største. Så Danmark har en forpligtelse til at have evnen til både at afskrække og forsvare området."

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men Carla Sands pegede ikke kun på øget overvågning, men også på, at Arktisk Kommando bør styrkes. Etableringen af Arktisk Kommando giver langt bedre mulighed for allieret samarbejde i området, men stabens lille størrelse betyder, at der er meget begrænsede ressourcer til at håndtere dette samarbejde. Men et gennemgående tema i ambassadørens indlæg var, at USA meget gerne vil samarbejde med Danmark om opgaveløsningen i området.

Canadas ambassadør, Emi Furuya, redegjorde for Canadas øgede fokus i Arktis. Her er det et stort ønske fra Canadas side at øve, træne og samarbejde stærkere med dansk forsvar – og her bliver Danmarks meget sparsomme ressourcer i Arktisk hurtigt en begrænsende faktor. Alene den cirka 2.000 kilometer lange grænse mellem Grønland og Canada betyder, at der kun er meget sporadisk dansk tilstedeværelse i området. Men Canada har igangsat en lang række initiativer med øget overvågning fra satellitter, ubemandede fly og seks nye arktiske patruljeskibe – initiativer, som Canada ønsker at samarbejde med naboerne i området omkring.

USA's politiske ledelse har blikket stift rettet mod Grønland som sin arktiske forhave og Danmarks ansvar for at bidrage mere. 

Hans Peter H. Michaelsen
Militæranalytiker, major

Behov for en opdateret analyse
Forsvarsministeriets Arktis-analyse fra juni 2016 var i høj grad skrevet med den binding, at nye tiltag ikke måtte kræve væsentligt øgede udgifter. Derfor blev løsningerne lidt flere sejl- og flyvedage med eksisterende skibe og fly og en smule ekstra til forbedret kommunikationsudstyr.

Men der er sket rigtig meget siden Arktisanalysen. Forøget stormagtsrivalisering, kraftig nordamerikansk pres på Danmark og en ny forsvarsaftale for 2018-2023, hvor der er afsat flere midler til Forsvaret sidst i forligsperioden.

Det er derfor på høje tid, at Forsvaret støver Arktis-rapporten af igen og analyserer en række forskellige muligheder for øget overvågning, øget tilstedeværelse og dermed øget mulighed for allieret samarbejde i det arktiske område.

Forsvarsinvesteringer i Arktis kan tælle dobbelt
USA's politiske ledelse har blikket stift rettet mod Grønland som sin arktiske forhave og Danmarks ansvar for at bidrage mere. Den danske politiske og militære ledelse må derfor være tonedøv, hvis den ikke kan opfatte den mulighed, dette giver for, at danske forsvarsinvesteringer i og omkring Grønland kan tælle dobbelt – og gøres det rigtig smart, kan det måske tælle tredobbelt.

Danske forsvarsinvesteringer i og omkring Grønland kan for det første vise, at Danmark er på støt kurs på vej mod Nato-målet med 2 procent af BNP til forsvarsinvesteringer. Derudover kan de bidrage med øget overvågning og indsats i området og dermed reducere/fjerne USA's bekymringer for, at Danmark ikke løser overvågningsopgaven tilfredsstillende. Dette giver direkte politiske "point" hos USA.

For det tredje kan nævnte danske forsvarsinvesteringer støtte det grønlandske samfund med dual use-infrastruktur. Dette giver ekstra "point" i rigsfællesskabet.

Otte arktiske initiativer
Konkret er der en række muligheder for at igangsætte nye arktiske initiativer:

For det første bør vi opdatere Arktis-analysen i tæt samarbejde med Landsstyret i Grønland og Selvstyret på Færøerne. Det er vigtigt, at fremadrettet analysearbejde anvendes til at styrke samarbejdet i rigsfællesskabet og ikke bliver en "Københavner-aktivitet", som kører hen over hovedet på den politiske ledelse i Torshavn og Nuuk.

For det andet bør vi igangsætte projekteringen af nye arktiske inspektionsskibe (arktiske fregatter) til erstatning for de eksisterende fire skibe af Hvidbjørnen-klassen. De nye arktiske fregatter bør have en væsentlig styrket overvågningsevne og som minimum også udstyres med defensive våben. Desuden bør fregatterne designes således, at de fuldt ud kan udnytte de sensorkapaciteter, som Forsvarets nye MH-60R Seahawk-helikoptere er udstyrede med.

Det tager nemt op til ti år, fra projektering af nye orlogsskibe påbegyndes, til de er bygget og kan indsættes operativt. Til den tid er de nuværende inspektionsskibe cirka 40 år gamle og utidssvarende.

Helikoptere og overvågningsprojekter
For det tredje skal vi vurdere behovet for eventuelt øget helikopterkapacitet i form af flere Seahawk-helikoptere.

For det fjerde bør vi deltage i multinationale arktiske overvågningsprojekter i form af både satellitbaseret overvågning, overvågning ved hjælp af ubemandede fly/droner samt i bemandede projekter som for eksempel det norske, britiske og amerikanske P-8 Poseidon maritime overvågningsfly – eventuelt via tæt samarbejde med én eller flere af disse nationer.

Derudover bør vi udbygge kommunikationsinfrastrukturen i området med dual use-teknologi, som både kan opfylde rigsfællesskabets militære og beredskabsmæssige behov samt en række af det grønlandske samfunds civile behov.

For det sjette skal vi øge bemanding og robusthed på Arktisk Kommando således, at kommandoen har den nødvendige styrke til et tæt samarbejde med både USA, Canada og andre allierede i området. Desuden øges evnen til at modtage og analysere overvågningsdata fra både danske og allierede overvågningssystemer.

For det syvende bør vi udveksle forbindelsesofficerer til alle de allierede arktiske nationer for at sikre en mere smidig kommunikation og ditto samarbejde.

Stormagtskonkurrencen er ikke forbigående
Slutteligt bør vi udbygge fysisk infrastruktur i form af havne og lufthavne med henblik på at muliggøre både forbedret civil og militær transport til og fra Grønland samt internt i Grønland.

Ovennævnte otte punkter er ikke i prioriteret rækkefølge, og de skal naturligvis analyseres nærmere. Men der er for alvor behov for, at den danske politiske og militære ledelse går fra snak til handling.

Bortset fra en enkelt udmelding fra den nye forsvarsminister, Trine Bramsen (S), peger meget på, at den danske militære ledelse sidder på hænderne i det håb, at stormagtskonkurrencen i Arktis og Nordatlanten er et forbigående problem, og at behovet for øget dansk indsats kun er forbigående.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00