Køb abonnement
Annonce
Om  
Laila Kildesgaard
Jan Eriksen
Niels Johannesen

Miljøministeriet har udpeget bestyrelsesformænd for 15 naturnationalparker

I 2020 afsatte et bredt flertal i Folketinget midler til at etablere naturnationalparker på 15 statsejede områder i landet med henblik på at fremme naturen og biodiversiteten.
I 2020 afsatte et bredt flertal i Folketinget midler til at etablere naturnationalparker på 15 statsejede områder i landet med henblik på at fremme naturen og biodiversiteten.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
6. maj 2024 kl. 14.58

Arbejdet med at nedsætte bestyrelserne for de 15 planlagte naturnationalparker er i fuld gang. Nu har Miljøministeriet fundet de 15 personer, der skal stå i spidsen for bestyrelserne, lyder det i en pressemeddelelse.

På listen finder man blandt andre den tidligere klimadirektør hos KL Laila Kildesgaard, der er bosat på Bornholm, og som skal lede bestyrelsen for Nationalpark Almindingen på klippeøen. 

Til Naturnationalparken Fussingø ved Randers har man ligeledes fundet en lokalt forankret bestyrelsesformand i byrådsmedlem og tidligere landsholdsspiller i håndbold Katrine Fruelund.

Og på Mols bliver den lokale godsejer og landmand Anne Sophie Gamborg formand for bestyrelsen.

"Vi vil gerne sikre, at de lokale borgere i områderne kan give input til forvaltningen af naturnationalparkerne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at 15 dygtige personer, som har lokalt kendskab til områderne, har takket ja til formandsposterne. Deres input bliver vigtige for naturområderne," lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

De lokale bestyrelser skal erstatte de nuværende lokale projektgrupper. Bestyrelserne kan rådgive Naturstyrelsen om forvaltningen af parkerne, og de kan ifølge ministeriet få indflydelse på for eksempel friluftsfaciliteter, låger, ruteforløb, og input til den mere specifikke afgrænsning af naturnationalparker.

De øvrige medlemmer af bestyrelserne forventes at være fundet inden sommer.

Her er de 15 nye bestyrelsesformænd:

  • Naturnationalpark Almindingen: Laila Kildesgaard
  • Naturnationalpark Bistrupskovene: Jan Eriksen
  • Naturnationalpark Draved Skov og Kongens Mose: Niels Johannesen
  • Naturnationalpark Fussingø: Katrine Fruelund
  • Naturnationalpark Gribskov: Kaare Larsen
  • Naturnationalpark Hanstholm: Lars Riis
  • Naturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn: Daniel Boalth Petersen
  • Naturnationalpark Husby Klitplantage: Helle Sigh
  • Naturnationalpark Kompedal: Ole Nielsen
  • Naturnationalpark Læsø Klitplantage: Finn Mikkelsen
  • Naturnationalpark Mols Bjerge: Anne Sophie Gamborg
  • Naturnationalpark Nørlund Plantage og Harrild Hede: Hanne Bæk Olsen
  • Naturnationalpark Stråsø: Dorte-Pia Ravnsbæk
  • Naturnationalpark Tranum: Lisa Kronborg Sørensen
  • Naturnationalpark Ulvshale skov: Tove Damholt

 

Her skal de 15 naturnationalparker etableres. Foreløbigt er fem parker oprettet fra 2008-2018.
Her skal de 15 naturnationalparker etableres. Foreløbigt er fem parker oprettet fra 2008-2018. Foto: Miljøministeriet

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026