Mindeord: Medstifter af KAP, historiker Benito Scocozza (85)

Benito Scocozza mødte jeg første gang i 1962, hvor han deltog i et debatmøde i Munkekælderen, som ligger Nørregade 10 under Københavns Universitets kommunitetsbygning. Han holdt en knivskarp brandtale.

Dengang var der et rigt foreningsliv på universitetet, som samlede de studerende på tværs af studieretninger, og nogle af foreningerne gik også på tværs af generationerne, idet de ud over studenter også havde gymnasiaster, ældre kandidater og andet godtfolk som medlemmer. Studentersamfundet var en af disse foreninger, stiftet i 1882 og et center for dansk radikalisme. I 1960’erne omfattede Studentersamfundet fraktionerne Hørupgruppen (radikal), Clarté (kommunistisk), Socialistiske Studenter (SF), Zenit (anarkistisk) samt partiløse venstreorienterede.

Benito Scocozza var medlem af Clarté, der i de år skulle forholde sig til den fremvoksende strid mellem Sovjetunionen og Mao-Kina. Benito tilhørte maoisterne, og de havde magten i Clarté.

For "Dronningens Tværgade" (DKP’s hovedkvarter) var det et problem, at maoisterne sad på Clarté, så med DKP’ernes sædvanlige talent for organisationsarbejde lagde man planer mod maoisterne.

Det var meget skarpe og voldsomme diskussioner, som Benito engagerede sig i. Hans retorik var blændende, ligesom han både var begavet og vittig, og samtidig var han særdeles velbevandret i marxistisk ideologi. Han havde format og udstråling.

"Dronningens Tværgade" fik lempet Moskva-tro personer ind i Clarté, som kuppede maoisterne. Derefter hørte vi ikke meget til Benito Scocozza i Studentersamfundet. Fra 1963 var han med i maoistiske smågrupper, og i 1976 var han med til at stifte KAP, som eksisterede frem til 1994. Partiet opstillede til to folketingsvalg med Benito Scocozza som frontfigur.

1980’erne blev en ørkenvandring for en mere og mere splittet og sekterisk venstrefløj. Kloge folk satte sig ud over al ideologisk flueknepperi og dannede i 1989 Enhedslisten, som Benito blev medlem af i 1994.

Uanset at man politisk lå langt fra Benito, var han en fornøjelse af høre på. Han var en markant deltager i venstrefløjsdebatten, også under ungdomsoprøret. Det oprør var anarkistisk orienteret – man skal selv gøre oprør dér, hvor man befinder sig. Alligevel blev Benitos maoistiske budskaber en del af festfyrværkeriet.

Mindeordet, bragt i dag i Politiken, publiceres efter aftale med forfatteren.