Minister: Ingen særbehandling af kvindelige forskere

Som ny minister er Esben Lunde Larsen ved at få styr på sine politiske prioriteter. På et punkt er talen klar:

”Jeg kan allerede nu sende et meget klart signal til de politiske partier. Vi kommer ikke til at fremme kvindeforskerprogrammer,” siger uddannelses- og forskningsministeren.

Ministeren henviser her særligt til det såkaldte YDUN-program, som gjorde det nemmere for kvindelige forskere at få midler til deres forskning.

Da programmet blev vedtaget i 2013 under tidligere uddannelses- og forskningsminister Morten Østergaard (R), var Esben Lunde Larsen også imod. Derfor undrer det heller ikke Socialdemokraternes forskningsordfører, Mette Reissmann, at ministeren i dag går i rette med projektet.

Det vil være diskvalificerende for forhandlinger, hvis nogen ønsker, at vi skal hælde millioner i sådan noget.

Esben Lunde Larsen (V)
Uddannelses- og forskningsminister

Men hun er meget uenig med ministerens linje.

”Det er helt klart den forkerte vej at gå. På denne måde fremmer man ikke kønsmæssig diversitet blandt forskere, hvilket var hele tanken bag YDUN-programmet. Det er sørgeligt, at Danmark risikerer at blive sat bagud på denne dagsorden,” siger Mette Reissmann.

Brug for initiativer
Programmer, der tilgodeser kvindelige forskere, er nødvendige, lyder det fra S-ordføreren.

”Jeg holder meget af, at ting foregår af frivillighedens vej. Men når man har konstateret, at det ikke er nok, bliver man nødt til at anvende andre metoder,” siger Mette Reissmann.

Hun bakkes op af Nina Groes, som er direktør for Kvinfo. Danmark har nemlig et uløst problem, siger hun.

”På de danske universiteter er vi vidner til et kæmpe talentspild. Kvinder i Danmark bliver både kandidater og ph.d.'er, men herefter spildes talentet. Kun hver femte professor i Danmark er kvinde,” siger Nina Groes.

Diskvalificerende for forhandlinger
Ministeren mener dog ikke, at programmer som YDUN er måden at løse problemet på. Han advarer sine kolleger på Christiansborg mod at skubbe på for flere programmer.

”Det vil være diskvalificerende for forhandlinger, hvis nogen ønsker, at vi skal hælde millioner i sådan noget," siger Esben Lunde Larsen.

Den retorik overrasker Mette Reissmann.

”Det er lidt hurtigt, at han trækker det kort, blot fordi man mener, at noget, der er gældende ret i dag, er fremmende for en god dagsorden. Det undrer mig, at han anvender så stærke ord,” siger hun.

Forskningsmiljøet sakker bagud
Nina Groes fra Kvinfo fortæller, at Danmark ligger under gennemsnittet i både EU og OECD, når det kommer til andelen af kvindelige forskere.

I april kom Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning med en række anbefalinger til, hvordan danske politikere kan imødekomme skævheden. Dem bør regeringen lytte til, mener Nina Groes.

”Ligestilling skal være et fokus på ledelsesniveau. Det er det i de andre nordiske lande, hvor det er skrevet ind i universitetslovene. Det betyder, at man skal arbejde målrettet og struktureret med ligestilling og med en klar ansvarsfordeling,” siger hun.

Kvinfo-direktøren nævner også, at der tit er problemer med måden, forskningsstillinger bliver slået op på.

I det hele taget halter det offentlige forskningsmiljø efter det private erhvervsliv, som generelt er bedre til at arbejde for at få kvinder ind på tunge poster, lyder det fra Nina Groes.

”Jeg oplever, at virksomhederne er langt mere progressive end regeringen. De store danske virksomheder har fokus på det her, fordi de gerne vil have alle talenter i spil.”

Læs et længere interview med forskningsministeren på Altinget: forskning her.