Ministeren smiler stolt, mens lokalbefolkningen venter på gevinster ved ny havvindsaftale

Klimaminister Lars Aagaard (M) blev klappet ind i salen, da Green Power Denmark holdt topmøde i torsdags den 1. juni 2023. Han var ankommet i god tid, var i topform på scenen og tog sig også god tid, inden han forlod Bella Arena.

Han var tydeligvis blandt venner.

Han jokede med, at han havde overvejet at planlægge offentliggørelsen af aftalen - tillægsaftalen for tre tidligere aftaler om havvind - til samme morgen den 1. juni, så hans efterfølger og nuværende direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen ville få travlt med at få opdateret sine talepapirer få timer før topmødet.

Det havde han dog været for flink til, så aftalen blev offentliggjort med et doorstep i Klimaministeriet den 30. maj. Det gav de øvrige talere tid til at forberede at rose den historiske aftale om havvind.

Jeg klappede med. Ikke mindst fordi der i rum tid var udgået rygter fra Finansministeriet om, at energiøerne var for dyre og aldrig ville blive til noget.

En del af aftalen handler derfor om, at staten skal have et ejerskab på en femtedel mod at etablere infrastrukturen. ”Vores territorium er noget værd. Det skal vi have penge for af hensyn til dem i husene”, som klimaministeren udtrykte det. ”Vi skal nå vores klimamål, men vi skal også være næstekærlige overfor landbruget og transporterhvervet”, fortsatte han på topmødet.

Det er positivt, at Danmark kan bidrage til fællesskabet, men det er klart, at lokalbefolkninger i flere omgange er blevet stillet i udsigt at få noget for det

Laila Kildesgaard

Aftalen betyder, at Danmark kommer til at lægge baghave til meget mere energi end den, danskerne selv skal bruge.

Det er positivt, at Danmark kan bidrage til fællesskabet, men det er klart, at lokalbefolkninger i flere omgange er blevet stillet i udsigt at få noget for det. At der skal tages lokale hensyn, og at de økonomiske gevinster skal komme lokalsamfundene til gode.

Det er ikke nok med et en biodiversitetsstrategi, der lever op til EU’s taksonomi om nogle hjemmehørende arter. Hvis den store plan skal realiseres, skal der bygges rigtig mange anlæg til flydende brændstoffer på land.

Det er en del af ambitionerne hos de 29 kommuner som inden den 1. oktober 2022 gav tilsagn om at lægge arealer til energiparker på land. De ville bare gerne vide, hvad de fik til gengæld. Det ved de stadig ikke noget om.

Kravene til statsligt ejerskab på havet kunne måske kopieres til kommunerne og landjorden.

En af de seneste analyser, der ser på udviklingen i landdistrikter i tilknytning til investeringer i energianlæg fra Center for Regional- og Turismeforskning (hvor jeg sidder i bestyrelsen), peger på, at der ikke kommer en dynamisk udvikling af Energiøer uden, at der har været energivirksomheder i forvejen.

Der kan komme en forgrønnelse, men det kommer ikke af sig selv.

En positiv udvikling skal have en hånd i ryggen. Den skal hjælpes på vej af for eksempel erhvervsfremmemidler, når der ikke er en historik til stede i området, der kan udnytte de nye muligheder.

Landbrug og turisme kan udvikles i en grøn retning, men det sker ikke over natten. Det kræver for eksempel tilskud til innovationsmiljøer, formidling af mulighederne og moderne boliger til vandrende arbejdstagere.