Ministre opfordrer kommuner til at sænke skatten

PENGE: Kommunernes kassebeholdning er i de seneste år steget markant, viser en ny analyse. Ministre opfordrer kommunerne til at bruge pengene på at nedbringe gælden og sætte skatten ned. KL vil hellere investere dem i velfærd. 

Landets 98 kommuner har i stigende grad flere penge liggende, end de kan bruge. 

Det konkluderer en ny analyse udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeret og Finansministeriet.

Kommunerne har forøget deres likviditet med 10,4 milliarder kroner siden 2016, sådan at de ved udgangen af 2018 havde 47,9 milliarder kroner rådighed.

Og det er flere penge, end de kan bruge på service- og anlægsudgifter.

Flere kommuner vælger derfor at bruge overskuddet på aktier og obligationer, men det er en forkert prioritering, mener to ministre:

"Jeg mener ikke, at kommunerne skal bruge borgernes penge på at investere i aktier og obligationer. De burde hellere bruge dem på at nedbringe deres store gæld og sætte skatten ned," siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i en pressemeddelelse.

Læs også: Fire grunde for staten til at indsætte milliarder på kommuners bugnende bankbøger

Han bakkes op af finansminister Kristian Jensen (V):

"Det er uholdbart, at staten skal optage gæld for at fylde kommunekasserne op, hvorefter kommunerne øger deres investeringer i obligationer og aktier. Det er en unødvendig risiko, som kommunerne løber på skatteborgernes vegne. Fundamentet for et sundt og holdbart opsving i Danmark er, at vi har styr på den offentlige økonomi. Derfor skal vi have sat stop for udviklingen, hvor kommunernes likviditet stiger år efter år," siger han.

Må ikke bruges på mere velfærd
Kommunerne må ikke finansiere velfærdsudgifter med opsparede midler, da det vil overskride de aftalte rammer mellem regeringen og KL.

Den øgede kassebeholdning kan derfor ikke investeres i velfærd, og det ærgrer formand for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard (S):

"Det vigtigste for kommunerne er at få adgang til at bruge de penge, der er i kassen. Behovet for at investere i velfærd er stort. Med mange flere ældre og flere børn bliver der brug for, at regeringen og Folketinget begynder at prioritere den nære velfærd i kommunerne," siger han til Ritzau ifølge Jyllands-Posten og tilføjer, at der fortsat er for stor usikkerhed om kommunernes økonomi til, at han tør sætte skatten ned.

Kommunernes investeringer i obligationer og aktier er steget med 170 procent fra 2008 til 2017, viser tal fra analysen

Stadig stor forskel på kommunerne
Selvom de 98 kommuner samlet set har øget deres likviditet, er der stadig forskel på, hvor mange penge kommunerne har til overs.  

Analysen viser, at 45 kommuner har en likviditet på mere end 7.000 kroner per indbygger, mens der dog samtidig er 20 kommuner, der kun har mellem 1.000 kroner og 4.000 kroner til rådighed per indbygger.

Generelt øger kommunerne dog deres økonomiske polstring, og mens der i 1. kvartal 2007 var 14 kommuner, som havde under 1.000 kroner ekstra til rådighed per indbygger, er der i dag ingen kommuner, som har en kassebeholdning på mindre end 1.000 kroner per indbygger, viser tal fra analysen.

Landets kommuner havde i 2017 en gæld på cirka 59 milliarder kroner.

Læs hele analysen her. 

Forrige artikel Lars Seier ansætter Anders Fogh som strategisk rådgiver Lars Seier ansætter Anders Fogh som strategisk rådgiver Næste artikel Britt Bager efter en uges tavshed:  Britt Bager efter en uges tavshed: "Jeg kender ikke til nogen særlig ånd i loven"
Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

Kjærsgaards og Thulesens forhold er blevet anstrengt

ANALYSE: Modsætningerne i DF handler mere om stil og magtpositioner end om politisk uenighed. I valgkampen har der været gensidig irritation mellem Kjærsgaard og Thulesen, men der er ikke tale om to politiske fløje over for hinanden.