Modstandsmanden Gunnar Dyrberg død, 90 år

Af Rasmus Nielsen Chefredaktør Selvfølgelig vil mange skolebørn gerne være journalist, "fordi man møder spændende mennesker". Lige sådan tænker jeg hér til aften. Afdøde Gunnar Dyrberg, afdelingsbossen "Herman" i den legendariske modstandsgruppe Holger Danske, var en af de første gæster overhovedet, da TV 2/Lorry begyndte at sende i 1990. Vi havde et tomt forlystelsesetablissement at fylde ud - og ingen levende billeder. Så jeg fik sendt lidt arkivvideo ad lib. fra Frihedsmuseet. Sådan bare for at pynte lidt på billedsiden, i hvad der ellers kunne blive et langtrukkent studieinterview. Gunnar Dyrberg svarede pænt på spørgsmål i anledning af sin bog om besættelsestiden; lige indtil filmstumpen med sabotagesprægningerne kom på. Så væltede tårerne ukontrollabelt ned ad hans kinder. Da forstod man med ét tv-mediets magt. Billeder vækker følelser. De bragte Dyrberg tilbage til midten af 40'erne. Dengang han likviderede landsmænd, der arbejdede i tysk tjeneste. Hvorfor græd han, så vi måtte stoppe båndoptagerne og vente på tørt vejr? Var det fordi han var stolt over, at han havde været med til at vinde krigen? Var det fordi han mindedes, hvor farligt hans modstandsarbejde var for egen førlighed, for at sige det mildt? Eller var det snarere, fordi han ganske eksistentielt havde svært ved at forlige sig med, at han havde likvideret et medmenneske, så afsporet denne landsmand ellers var politisk og i gerning? Et eller flere? Dyrberg ville ikke sætte tal på men lod længe efter befrielsen forstå, at han opererede med pluralis. Gunnar Dyrberg udbrød ligefrem et sted: "Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på." 9. april for snart fire år siden sagde samme mand til avisen.dk: "Jeg er lykkeligvis ikke blevet ramt af traumer, som så mange af mine kammerater. Det har aldrig forstyrret min nattesøvn. Jeg drømmer meget, men det har aldrig noget med den tid at gøre. Jeg går heller ikke og er nervøs for noget som helst." Siden krigen rørte han ikke et skydevåben. Han virkede harmonisk og glad for at leve, smukt gjorde han det midt i den nordsjællandske natur med heste på jorden og skyer i himlen. Med sine alt i alt glade og gode 90 år har modstands- og hædersmanden Gunnar Dyrberg overlevet de fleste. Også sin kone Lulla med adskillige år - men naturrigtigt nok da ikke de to sønner. Enhver med gerning i Holger Danske er blevet fremhævet, og egne bøger om frihedskampen har givet et detaljeret indblik for alle os efter-krigen-generationer. Men Gunnar Dyrberg, der var et udadvendt, ukrukket, ægte og humoristisk menneske, gjorde post-krigen også en smuk erhvervskarriere, bl.a. som den måske første PR-mand i en bank. I Landmandsbanken (senere en del af Danske Bank) opfandt han alle børns kæledægge-sparegris, der slet ikke er en gris men pingvinen Pondus, ham med det glade, røde halstørklæde. Er der nogen, der også kunne tælle tilværelsens lyse timer, var det Gunnar & Pondus. Så stor var successen, at der er avlet flere Pondus'er, end der bor mennesker i Danmark. Så jo, Gunnar Dyrberg har med sit lange liv sat aftryk på samtidshistorien med mere end én finger.