Mogens Lykketoft: Det danske valgsystem er den bedste garanti mod populisme og autokrati

I en stor del af verden er demokratiet en tom skal, hvori valgsvindel sikrer herskerne bestandige genvalg, og valgsystemer sætter betydelige mindretal udenfor indflydelse. Derfor skal vi stadig styrke det demokratiske fundament, skriver Mogens Lykketoft i anledning af Golden Days festival.

Placeholder image
I mange demokratier deltager fattige mindre og mindre i valgene, fordi de ikke oplever at gøre nogen forskel, skriver Mogens Lykketoft.  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Demokratiet er ikke tjent med politikere, der løber efter flygtige folkestemninger i stedet for at skabe dem med gode argumenter og stærkt lederskab. Det perfekte demokrati forudsætter ledere med mod og holdning, i spidsen for et oplyst folk. 

Kan vi lære, hvordan vi sikrer demokratiet i nutiden, ved at kaste et blik på oldtidens græske bystater? De var det første forsøg på at demonstrere, at samfund blev bedre forvaltet med folkelig medvirken og debat end ved enevældige despoter. 

Men det er alligevel begrænset, hvad vi kan lære. ’Folket’ var et mindretal – uden kvinder og uden slaver. Dette ’folk’ styrede byen ved stadige møder på torvet. Et sådant folkeafstemningsdemokrati førte i ophedede situationer til uovervejede beslutninger, der var med til at gøre en ende på bystaterne. Måske en parallel til Brexit i nutiden? 

Et skrøbeligt demokratisk fundament
I vore dages folkerige samfund må demokratiet nødvendigvis forvaltes af folkevalgte, der får 4-5 år ad gangen til at forsøge at skabe sammenhængende løsninger på komplekse problemer. Der er ikke længere plads nok på torvet. 

Autoritære herskere findes ikke bare i Rusland og Kina (...) I en stor del af verden er demokrati en tom skal, hvori valgsvindel sikrer herskerne bestandige genvalg.  

Mogens Lykketoft, formand for Energinet Danmark og forhenværende formand for Folketinget

Demokratiet i nutiden lever bedst med stærke institutioner, solide traditioner, en uafhængig, ærlig og kritisk presse og et levende civilsamfund. Der må ikke kunne fuskes med valgresultaterne, og regeringsskift skal ske fredeligt og i overensstemmelse med vælgernes afgørelse. Domstolenes uafhængighed skal være absolut, og den lovgivende magt skal have muskler til at holde regeringsmagten i ørerne. 

Demokratiets fundament er imidlertid skrøbeligt mange steder. Autoritære herskere findes ikke bare i Rusland og Kina. De ses – trods demokratiske forfatninger – i EU-lande som Ungarn og Polen og i store lande som Tyrkiet og Brasilien. I en stor del af verden er demokrati en tom skal, hvori valgsvindel sikrer herskerne bestandige genvalg.  

I mange endnu fungerende demokratier er der stigende ulighed. De fattige deltager mindre og mindre i valgene, fordi de ikke oplever, at de gør nogen forskel, der gavner dem. 

Da jeg for nogle år siden spurgte nobelpristageren Joseph Stiglitz, hvorfor uligheden i USA havde udviklet sig så dramatisk, var hans svar: ”Måske har vi kun det bedste demokrati, der kan købes for penge!” Underforstået: De superrige – de store koncerner og dollarmilliardærerne – er ved at ’købe’ det politiske system.

Mindretal udenfor indflydelse 
Et andet forhold, der ofte giver et demokratisk underskud, er det globalt udbredte valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor vinderen tager hele gevinsten, og stemmer på modkandidaterne i hver enkelt valgkreds eller delstat går til spilde ved opgørelsen af valgresultatet.

Risikoen for at systemet igen lader vinderen tabe er stadig overvældende: Hvis blot 40.000 stemmer var faldet omvendt i tre stater i 2020, var Trump blevet genindsat som præsident, selv om Biden i hele USA var syv millioner stemmer foran!  

Mogens Lykketoft, formand for Energinet Danmark og forhenværende formand for Folketinget

Dette system er fremherskende i hele den angelsaksiske verden og i de fleste ”nye” demokratier fra Indien til Afrika. Det betyder, at et enkelt stort parti kan få flertal i den lovgivende forsamling, selv om det er meget langt fra at have et flertal af stemmerne bag sig – fordi de øvrige stemmer spredes på flere andre partier. Betydelige mindretal sættes derfor udenfor indflydelse. 

Desuden indbyder systemet til, at det til enhver tid herskende parti skræddersyr valgkredse vildt manipulatorisk til egen fordel og lægger hindringer i vejen for valgdeltagelsen for grupper, der traditionelt støtter deres politiske modstandere.  

Flertallet kan også blive overtrumfet af indretningen af valgsystemet, som det skete i USA ved valgene både i 2000 og 2016, hvor henholdsvis Al Gore og Hillary Clinton nationalt havde flest stemmer, men henholdsvis George W. Bush og Donald Trump blev valgt til præsident.  

Risikoen for at systemet igen lader vinderen tabe er stadig overvældende: Hvis blot 40.000 stemmer var faldet omvendt i tre stater i 2020, var Trump blevet genindsat som præsident igen, selv om Biden i hele USA var syv millioner stemmer foran!  Et sådant valgsystem undergraver demokratiets legitimitet. Det store spørgsmål overalt er netop, hvordan vi i stedet kan styrke denne legitimitet.  

Større tillid til dansk demokrati
Vi kan lære af oldtidens græske bystater, at vælgernes lige og lette adgang til at deltage i debatten og beslutningerne er vigtig. 

Vi kan lære af de mange demokratiske tilbageslag i nutiden, at den bedste garanti imod populisme og autokrati er et valgsystem som det danske, der i alt væsentlighed giver hver stemme samme vægt: Det forhindrer, at et enkelt parti alene kan få flertal i parlamentet.

Min erfaring gennem næsten fire årtier i dansk politik er, vi bedre end de fleste andre lande har lært os kunsten at tale godt sammen og på mange områder lave brede forlig, der holder hen over skiftende regeringsflertal.

Det ligner ofte kludetæpper, men et større flertal føler sig inkluderet i beslutningerne, og det er en forklaring på større tillid og stærkere demokratisk deltagelse i Danmark end i de fleste andre lande. 

Indlægget er bragt i forbindelse med festivalen Golden Days, der finder sted i Storkøbenhavn og omegn fra 3.-19. september.

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser