Østergaard: Vi har ikke en serie ultimative krav om at rulle stramninger tilbage

INTERVIEW: Med få måneder til et valg peger Radikales leder på nogle af de punkter i udlændingepolitikken, som bliver centrale for partiet at få indflydelse på for at lægge mandater til en S-regering. På de fleste af dem har S tidligere åbnet døren på klem.

Kvoteflygtninge, integrationsydelse og børnene på Sjælsmark. Og samarbejde i EU om at håndtere flygtningestrømme.

Det kan blive centrale spørgsmål, hvis Mette Frederiksen skal prøve at samle opbakning til en S-regering efter det snarlige folketingsvalg. 

For Radikale har på forhånd meldt ud, at partiet vil have en aftale med S om et kursskifte på blandt andet udlændingepolitikken, hvis det skal lægge mandater til en ren S-regering.

Og nu peger Radikales leder Morten Østergaard på en række konkrete punkter i udlændingepolitikken, som bliver vigtige for R at få indflydelse på. Det gør han i et interview op til partiets årlige nytårsstævne i weekenden, hvor Østergaard blandt andet har inviteret Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl til politisk debat.

Den radikale leder vil gerne gøre op med forestillingen om, at partiet er ligeglad med, hvor mange flygtninge der kommer ind i Danmark, og at partiet er imod "alt" på udlændingeområdet.

”Uenigheden er jo ikke, om vi skal have kontrol med, hvor mange der kommer ind i Danmark. Eller om antallet spiller en rolle, for selvfølgelig betyder det noget, selv om jeg hele tiden bliver skudt en anden holdning i skoene. Uenigheden går jo på, om vi skal lave symbolpolitiske tiltag, hvor man strammer for at se stramme ud i en valgkamp, eller om vi skal finde konkrete løsninger, så vi rent faktisk har bedre styr på det, næste gang der kommer en flygtningekrise som den, vi så i 2015, så man som dansker kan være tryg ved, at vi ikke bliver løbet over ende,” siger Morten Østergaard.

”Jeg er enormt optaget af at få gjort op med billedet af, at vi mest af alt bare er imod. Nej, vi kæmper bare benhårdt for, at udlændingepolitikken bliver indrettet praktisk på at løse problemer," siger han.

Partilederen slår samtidig fast, at han "ikke kommer med en serie ultimative krav om at rulle tingene tilbage," når det gælder stramninger af udlændingepolitikken, som allerede er gennemført.

R holder fast i krav om kursskifte
Morten Østergaard fastholder, at der skal et grundlæggende "kursskifte" i udlændingepolitikken til, for at Radikale vil lade Mette Frederiksen blive statsminister på deres mandater. 

"Vi er ikke uenige om målene, eller at der er uløste problemer. Vi er uenige, når Socialdemokraterne bare er løbet med, når Dansk Folkeparti har trukket regeringen til truget på forskellige mere eller mindre symbolpolitiske ting. Dét, vi står for, og den politik, som kan forene os, det er en praktisk politik, som løser problemer i stedet for at skabe problemer. Det er dét kursskifte, der skal til," siger han.

Hvad betyder det konkret?

”Jeg kommer ikke til at gradbøje vores udlændingepolitik og sige, her er en prioriteret liste over de vigtigste ting, og så er det Hjallerup Marked, hvor de får én, og vi får én. Men nogle eksempler på, at man fører symbolpolitik og skaber problemer i stedet for at løse dem, er, at man siger nej til at tage 500 kvoteflygtninge om året. Selv Anders Fogh – som ikke ligefrem var kendt for at være en slapper – fastholdt, at Danmark skulle tage dem i alle de år, han havde regeringsmagten. Og så dét, vi nu ser med Lindholm, hvor man vil bruge 759 millioner kroner på en ø til udvisningsdømte. Ikke engang dét kan Socialdemokraterne få sig selv til at sige nej til, fordi de skal se stramme ud i en valgkamp,” siger Morten Østergaard.

Han nævner også udrejsecenteret Sjælsmark for afviste asylansøgere, hvor Ombudsmanden for nylig har peget på alvorlige problemer med børnenes trivsel. Og han kritiserer S for ikke længere at sige klart, om de vil droppe den lavere integrationsydelse til udlændinge, som har haft lovligt ophold i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år.

”Her finder man ikke praktiske løsninger, men kører et politisk spil i forhold til en valgkamp. Der er jeg overbevist om – også baseret på erfaring, for vi har gjort det før – at man godt kan sætte sig ned, når stemmerne er talt op, og blive enige om nogle ting,” siger Morten Østergaard.

Nævner krav, hvor S kan bevæge sig
S-formand Mette Frederiksen har flere gange blankt afvist at rokke grundlæggende ved sin udlændingepolitik.

"Når det kommer til tilstrømningen, så ligger udlændingepolitikken fast," sagde hun eksempelvis ved partiets sommergruppemøde i august, hvor hun for første gang kommenterede Radikales krav om et kursskifte.

Men når Morten Østergaard denne torsdag taler om konkrete udlændingespørgsmål, som bliver afgørende for ham at få indflydelse på, nævner han heller ikke primært krav om at åbne for mere tilstrømning til Danmark.

I stedet kommer flere af de prioriteter, han nævner, fra kategorien, hvor S er i bevægelse eller ikke har lagt sig fast på sin holdning: at den lave integrationsydelse skal droppes, at børnene på Sjælsmark skal have bedre forhold, at tosprogede børn skal fordeles bedre i skoler og daginstitutioner, og at kontanthjælpsmodtagere skal "ud ad døren og i gang hver dag" for at bevare retten til kontanthjælp.

Det eneste konkrete krav, Morten Østergaard nævner, som handler om tilstrømning, er, at Danmark igen skal modtage de såkaldte kvoteflygtninge – dem, som FN betegner som særligt udsatte flygtninge.

Og det har Mette Frederiksen ikke afvist at gøre.

"Jeg synes, vi er kommet tættere på at kunne modtage kvoteflygtninge igen, for der kommer færre til Danmark nu end for år tilbage, men jeg mener heller ikke, at vi er der endnu," sagde hun til Kristeligt Dagblad i september.

Dansk enegang er et fatamorgana
Morten Østergaard peger på en anden væsentlig forskel på Radikales og Socialdemokratiets tilgang til udlændingepolitikken, som skal overkommes, hvis han skal lægge mandater til en S-regering.

Hovedelementet i det store udlændingeudspil, som Socialdemokratiet lagde frem for et lille år siden, er, at flygtninge ikke længere skal kunne søge asyl ved den danske grænse. Dét mål er Radikale "sådan set enige i", siger Morten Østergaard, men han vil en anden vej derhen.

Radikale vil have en fælles løsning med de andre EU-lande. Men S er klar til at gå enegang og satse på en bilateral aftale mellem Danmark og et nordafrikansk land, som skal huse et center, hvorfra man kan søge om asyl i Danmark. 

”Der står også i Radikale Venstres udspil, at vi vil arbejde for, at flygtninge ikke søger asyl ved den danske grænse. Forskellen er, at vi går efter en løsning, der virker. Hvis vi skal have lande, der ligger tættere på flygtningestrømmene, til at gå med på den galej, så kræver det, at man lægger noget på bordet og siger: Vi vil gerne samarbejde, vi vil gerne forpligte os i EU mere solidarisk, og vi vil tage kvoteflygtninge."

"Socialdemokratiets udspil er lavet til valgkamp, ikke til virkeligheden. For hvorfor skulle et nordafrikansk land gå med til at være flygtningecenter for Danmark, når vi samtidig siger, at vi ikke vil tage kvoteflygtninge. Det er et fatamorgana. Hvis man kunne stoppe for asylansøgning ved den danske grænse i dag uden at krænke konventionerne, så havde Lars Løkke selvfølgelig gjort det allerede," siger Morten Østergaard.

Han mener, at den store flygtningekrise, som toppede med flygtninge på motorvejene i 2015, ikke blev løst af en dansk regerings strammerpolitik. Men derimod gennem internationalt samarbejde, da EU indgik en aftale med Tyrkiet, som skulle dæmme op for strømmen af flygtninge ind i Europa. 

Men er forskellen mellem S og R uoverkommelig? I Socialdemokratiets udspil står der, at man helst vil oprette asylcentre i Nordafrika i samarbejde med andre EU-lande, og at Danmark til gengæld vil tage kvoteflygtninge.

Du nævner især kvoteflygtninge, børnene på Sjælsmark og integrationsydelsen som knaster. Jeg har ikke hørt S være urokkelige på nogen af de tre punkter. Og I er enige om målet, at få stoppet for asylansøgning ved den danske grænse. Hvis I kunne finde fælles fodslag på den slags spørgsmål, som du kalder grundlæggende, ville du så til gengæld kunne leve med, at nogle af de tiltag, du kalder symbolpolitiske, for eksempel smykkeloven og maskeringsforbuddet, fik lov at bestå?

”Jeg kommer ikke til at have en liste med ultimative krav, om at tingene skal rulles tilbage. Jeg kommer til at sige: Hvad skal der til, for at vi får et stærkere fællesskab i Danmark med de mennesker, der er kommet hertil? Det er meget vigtigere for mig, at unge, der er født og opvokset i Danmark, får adgang til statsborgerskab, og at børn ikke vokser op i fattigdom, end at sætte hver en lille bid af Inger Støjbergs strammerkage tilbage på tallerkenen.”

Symbolpolitiske stramninger kan bestå
Morten Østergaard mener, at en – set med radikale briller – bedre udlændinge- og integrationspolitik vil gøre symbolpolitiske tiltag overflødige.

”Min pointe er, at trods et utal af såkaldte stramninger er problemerne efterladt uløste derude. For eksempel har ni ud af ti kontanthjælpsmodtagere i Mjølnerparken ikke, hvad der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Og så undrer man sig over, at deres børn ikke bliver sprogstimuleret godt nok. Det er helt centralt for os at få blandede skoler og daginstitutioner, og at vi får aktiveret de her mennesker. Det vil være med til at løse konkrete problemer, og løser vi dem, så vil der jo ikke være behov for al den symbolpolitik.”

Nogle vil måske sige, at Mette Frederiksen har behov for at føre den politik for overhovedet at kunne blive statsminister?

”Jeg kan ikke forlige mig med, at S siger og gør en masse ting, fordi de synes, det er nødvendigt, for at Mette Frederiksen bliver statsminister. Forudsætningen for, at man kan blive statsminister med vores mandater, er, at vi er med til at sætte kursen. Og det bliver ikke med en serie af ultimative krav om tilbagerulninger, det bliver med et konkret ønske om at finde praktiske løsninger, så vi reelt kan håndtere den næste flygtningekrise uden bare at skubbe problemet videre til nogle andre.”

Kan man gøre det, samtidig med at nogle af de såkaldt symbolpolitiske stramninger består?

”Det kan man da. Min tilgang er aldrig, at nu skal alting rulles tilbage. Min tilgang er at rulle fremad. Den vægt, jeg kommer til at måle det på, er, om det har en praktisk betydning i virkeligheden.”

Gælder dit krav, om at Mette Frederiksen skal føre en udlændingepolitik, som er uafhængig af Dansk Folkeparti, stadig?

"Her er ordene vigtige. Jeg har givet danskerne en garanti om, at jeg kun støtter en regering, der er uafhængig af Dansk Folkepartis politik. Det betyder ikke, at en ny regering ikke må samarbejde med Dansk Folkeparti. Det betyder, at den politiske kurs skal være sådan, at man kan se, at det ikke er DF, der har bragt den regering til magten. Og hvis jeg skal kunne leve op til den garanti, skal jeg have en politisk aftale på forhånd, der sætter rammerne. Når den er på plads, kan en ny regering samarbejde med alle, så længe det er inden for de rammer, vi har sat."

Så hvis der ligger en aftale om en politik, der i dine øjne løser praktiske problemer frem for at skabe problemer, er den god nok?

"Ja, for så er den uafhængig af Dansk Folkepartis politik."

Skal det stadig være en skriftlig aftale?

"Det er en politisk aftale, og jeg kender ikke nogen politiske aftaler, der ikke er nedfældet, så man kan huske dem. Jeg er ligeglad med, hvilken karakter aftalen har, bare vi kan bruge den til at sige: 'Det er kursen', og så kan regeringen ikke pludselig svinge til højre uden at tale med os."

Altinget følger op med en reaktion fra Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye.

Forrige artikel Dagens overblik: Flere og flere vælgere bakker op om EU-medlemskab Dagens overblik: Flere og flere vælgere bakker op om EU-medlemskab Næste artikel S appellerer til bredt samarbejde om udlændinge: Radikale er ikke på månen S appellerer til bredt samarbejde om udlændinge: Radikale er ikke på månen
Mai ville redde de svage – men blev overhalet af virkeligheden

Mai ville redde de svage – men blev overhalet af virkeligheden

PORTRÆT: Mai Mercado blev politiker for at tage hånd om de svage. Nu kan hun se socialpolitikken falde sammen om ørerne på hende med korruption i Socialstyrelsen og aflivning af satspuljen. Og de hjemløse, som hun brænder så stærkt for, vokser i antal. Alligevel er hun stadig optimist.