‘Mr. Danmarks Indsamling’ før stort Ukraine-show: Der er ingen ret og rimelighed i det, når vi udvælger katastrofer

Lørdag går DR og TV 2 sammen med 16 af landets humanitære organisationer om en støttekoncert til fordel for Ukraine. Men hvad er det, der afgør om en krise fortjener et ekstraordinært indsamlingsshow? 

Mens den årlige Danmarks Indsamling, her i Vejle 2020, har et nøje overvejet tværgående tema, som dækker forskellige 'oversete' katastrofer i hele verden, er kriterierne for, hvornår der kan holdes ekstraordinære indsamlingsshows straks mere arbitrære.
Mens den årlige Danmarks Indsamling, her i Vejle 2020, har et nøje overvejet tværgående tema, som dækker forskellige 'oversete' katastrofer i hele verden, er kriterierne for, hvornår der kan holdes ekstraordinære indsamlingsshows straks mere arbitrære.Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Christina HoulindGitte Skotby-Young Ballenstedt

Danskere, der spontant kører til den polske grænse for at hente ukrainske flygtninge til landet. 

NGO’er, som flere gange i de seneste uger har meddelt, at deres indsamlinger sprænger rammer og til sidst høfligt har måttet frabede sig danskernes aflagte tøj. 

Der skal være to parametre til stede. Når de går op i en højere enhed, er der optimale vilkår.

Stig Fog
Projektleder hos Danmarks Indsamling

Tegnene i sol og måne er blevet tydeligere nærmest med hver time af krigen i Ukraine. For en uge siden kunne DR og TV 2 så sige det, som flere var begyndt at spørge sig selv om: Ja, der kommer et indsamlingsshow for Ukraine.

Lørdag 12. marts går tv-stationerne sammen om at lave en støttekoncert på Københavns Rådhusplads. Men hvorfor fortjener netop denne krise et ekstraordinært indsamlingsshow? 

Stig Fog er manden, der siden slutningen af 90’erne har været dedikeret til de store fælles indsamlinger på tværs af organisationer. 

Det startede for ham med Hjælp Balkan-indsamlingen i 1999, som mange nok husker for ørehængeren og støttesangen ‘Selv en dråbe'. 

Det er ham, som DR og TV 2 hyrer som konsulent til de store indsamlingsshow. Han er med andre ord en veritabel 'Mr. Danmarks Indsamling'. Og med de mange års erfaring er hans konklusion, at logikken i forhold til fællesindsamlingers succes er stort set ikke-eksisterende: 

”Det, der er så forbandet, er, at der ikke er noget ret og rimelighed i det her. At flere mennesker rammes af katastrofe eller krig i Syrien, Yemen eller Madagascar, fører ikke nødvendigvis til, at man kan samles om en stor begivenhed som en fælles tv-indsamling. Det er mavefornemmelser og mediedækning, der bliver bragt i spil, for man kan ikke slå op i en bog.” 

En ventil 

De ekstraordinære indsamlingsshow skal fungere som en ventil for det allerede eksisterende engagement, som blandt andre Danmarks Radio observerer i befolkningen.

Det fortæller Nikolaj Vitting Hermann, der er tværgående chef i DR og har ansvar for ekstern produktion – og herunder både Danmarksindsamlingen og de ekstraordinære indsamlingsshows. 

Derfor er det danskernes reaktion på humanitære kriser, som afgør, om det er relevant at lave ekstraordinært indsamlingsshow.  

“Vi laver en redaktionel vurdering af, hvad der sker i befolkningen. I det her tilfælde kunne vi se, at danskerne er meget optagede af og engagerede i, hvad der sker i Ukraine. Og så er det en samlet vurdering af, alle de initiativer, vi kan se, danskerne selv tager,” siger han.  

Det er en naturlig psykologisk mekanisme, at man føler sig mere knyttet til noget end til andet. Man kunne jo spørge, hvordan verden ville være, hvis vi ikke følte os knyttet til noget. Jeg tror, der ville være ret tomt.

Stig Fog
Projektleder hos Danmarks Indsamling

Jo større identifikation og relation, jo bedre resultat 

På den baggrund taler DR og TV 2 sammen for at høre, om de oplever det samme – og dernæst med NGO’er, som giver en faglig vurdering af, om der er en humanitær situation, der berettiger en ekstraordinær indsamling.  

“Men i sidste er det DR’s direktion, der afgør, om der skal laves en akut indsamling og hvilket samarbejde, der skal være omkring det – i det her tilfælde er det med TV 2,” siger han. 

Mens DR er tilbageholdende med at sætte ord på en systematik for, hvilke kriser der kan føre til indsamlinger, giver det solide bagkatalog Stig Fog mod på at tale om en form for mønster. 

”Der skal være to parametre til stede. Når de går op i en højere enhed, er der optimale vilkår: Den ene handler om situationen: Jo mere alvorlig, nær og akut situation, jo større sandsynlighed for en positiv respons,” siger han og fortsætter: 

“Den anden handler om relationen mellem dem, der skal give, og dem der skal modtage. Uagtet antallet af døde eller berørte. Jo større identifikation og relation, jo bedre resultat. Ved Tsunamien i 2005 var den til stede, fordi en masse hvide mennesker havde været på de strande, som blev ramt. Hvis alle ofrene havde været indonesiske, var der helt sikkert kommet færre penge ind, for relationen havde ikke været lige så stærk,” lyder det.  

Hvis man ser på situationen omkring Talibans magtovertagelse i Afghanistan sidste sommer, vil han også sige, at kriteriet om relation var opfyldt.  

“Men da alle hvide var ude, hvad skete der så? Så faldt mediedækningen til nul. Og humanitært kan man også sige, at det i praksis var svært at drive hjælpearbejde. Det betyder jo også noget, at man skal kunne levere på jorden, hvis man samler ind,” tilføjer han. 

Det, nogen kalder racisme, er en menneskelig reaktion 

Netop Talibans magtovertagelse i Afghanistan er vitterligt et bud på en krise, som kunne have skabt det nødvendige momentum i befolkningen. Men ifølge Nikolaj Vitting Hermann var det ikke tilfældet.  

“Det engagement, vi ser nu, er meget anderledes. Der er så mange almindelige danskere, der i forbindelse med Ukraine begynder at gøre ting selv,” siger han. 

Der har været både åbenlyse og slet skjulte anklager om, at danskerne er racistiske i forhold til, at vi er mere villige til at hjælpe ukrainere, fordi de ligner os, og det er tæt på. Er det også en del af jeres overvejelser? 

“Nej, vi tager udgangspunkt i, hvordan danskerne reagerer. Ikke med hvilke bevæggrunde, de reagerer. Udgangspunktet er det engagement, der er – ikke hvorfor de gør, som de gør.” 

Hvis krigen fortsætter en måned mere, kan givelysten ikke fortsætte.

Stig Fog
Projektleder hos Danmarks Indsamling

Stig Fog mener ikke, at danskerne er racistiske, når det gælder om at hjælpe andre mennesker i nød. Og det er selvom han tillægger antallet af omkomne hvide turister under tsunamien i Thailand en betydning for indsamlingen i 2005. 

"Det kan man ikke sige. Det er en meget naturlig ting, at hvis nogen er i akut fare, så vil du altid redde dem, der står dig nærmest, først. Dine børn, din søster, din mor. Det er en naturlig psykologisk mekanisme, at man føler sig mere knyttet til noget end til andet. Man kunne jo spørge, hvordan verden ville være, hvis vi ikke følte os knyttet til noget. Jeg tror, der ville være ret tomt.”  

Timing er altafgørende 

Skal man føje noget til Stig Fogs kriterier for de optimale omstændigheder for en vellykket indsamling, er der endnu et væsentligt element. Nemlig tidspunktet.  

Man kan stable et show på benene på 12 dage, og det tog samme tid for Syriens-indsamlingen i 2015. Det oplyser Stig Fog. Og det korte aftræk er essentielt for resultatet: 

”Hvis krigen fortsætter en måned mere, kan givelysten ikke fortsætte. Så hvis det tog halvanden måned at planlægge et show, ville det ikke give det samme. Du kan på sin vis lægge nyhedskriterier til de to kriterier, jeg nævnte i starten, for at de optimale omstændigheder er til stede.” 

Ikke et kort vi skal trække hver lørdag 

I ngo’erne er der stor forståelse for, at alle humanitære katastrofer ikke kan få sit eget indsamlingsshow.  

Morten Purup Jørgensen, der er chef for fundraising og marketing i Røde Kors, forklarer, at der er mellem 300 og 350 humanitære kriser og katastrofer, og at ikke alle kan retfærdiggøre et indsamlingsshow.  

“Vi skal ikke gøre det her en gang om måneden. Vi har klart nogle overvejelser i forhold til, hvor ofte man bør trække det her kort,” siger han og forklarer, at den årlige Danmarks Indsamling er en måde, man skaber momentum omkring den langsigtede udvikling.  

Den årlige Danmarks Indsamling er et eksempel på, at man kan skabe et momentum, selvom der ikke er et, hvis man bare planlægger det

Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO

I Læger uden Grænser fortæller fundraisingdirektør Kristina Boldt, at Danmarks Indsamling er et godt format til netop at fokusere på den langsigtede udvikling. Her samler de blandt andet ind til samme projekt flere år i træk. 

“Men det ville da være genialt, hvis vi oftere også kunne få mere opbakning til andre dele af verden. Men det er nødt til at være en særlig krise, før vi laver et ekstraordinært indsamlingsshow,” siger hun og fortsætter: 

“Lige nu oplever vi en stor generøsitet til vores indsatser i Ukraine. For os handler det om, hvorvidt det medicinske og humanitære behov er der, og vi har en tilstedeværelse, som gør, at vi kan rykke ud. Hvis der havde været initiativ til et indsamlingsshow til Afghanistan i august, da Taliban overtog magten, havde vi også været med der. Men det er ikke os, der afgør det.” 

Selvskabt momentum for stille katastrofer 

Kenneth Kamp Butzbach, generalsekretær i Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO siger om Danmarks Indsamling, at den er:

“Til for at kaste lys på de stille katastrofer, som ikke har så megen naturlig mediebevågenhed!. Fordi den har en overordnet tematik, men den samler ind til 12 forskellige projekter i hele verden,” siger han og opsummerer: 

”Du kan sige, at den årlige Danmarks Indsamling er et eksempel på, at man kan skabe et momentum, selvom der ikke er et, hvis man bare planlægger det og koordinerer det mellem organisationerne.”

Ekstraordinære indsamlingsshows siden 1985

 

  • 1985: Rock for Afrika, hungersnød i Etiopien, 7 millioner kroner 
  • 1999: ‘Hjælp Balkan’, Kosovo, 80 millioner kroner.  
  • 2003: ‘Hjælp Krigens Ofre’, Irak, 44 millioner kroner til krigsofrene i Irak 
  • 2004: Tsunami i Sydøstasien, 312 millioner kroner til ofrene for flodbølgekatastrofen i Sydøstasien 
  • 2010: Jordskælv i Haiti, 130 millioner til ofrene for det katastrofale jordskælv i Haiti, delt med Danmarks Indsamling samme år. 
  • 2011: ‘Afrika Nu!’, Afrikas Horn, 111 millioner til hungernødshærgede lande på Afrikas Horn.  
  • 2015: ‘HJÆLP NU!’, Syrien 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Stig Fog

Fundraising konsulent, projektleder, Danmarks Indsamling, bestyrelsesmedlem, Dansk Atletik Forbund
cand. scient. soc. PR (Roskilde Universitets Center. 1995)

Nikolaj Vitting Hermann

Chef, tv og tværgående, DR Medier
Cand.scient.pol (Københavns Universitet)

Morten Jørgensen

Fundraising- og marketingchef, Dansk Røde Kors, fhv. fundraisingdirektør, UNICEF
hd, CBS, cand.mag. i filosofi og psykologi

0:000:00