Når nødhjælp ikke er nok

Beirut/Amman: Udenfor varmer solens stråler. Indenfor er der køligt i den grå bygning. Her er et par håndfulde familier i små klynger fordelt rundt i det store, lageragtige rum.

De fleste sidder paralyseret på det kolde betongulv, hvor der er lagt madrasser frem. Nogle har også rullet sig ind i tæpper. De fleste børn sidder helt stille med blanke øjne.

Det er 12 km fra den syriske grænse i Za'atari-flygtningelejren i det nordligste af Jordan. På gulvet sidder også Yosef, der kun få timer forinden er ankommet midt om natten med sin kone og to børn.

"Jeg frygtede for vores sikkerhed i Syrien. Situationen i landet er blevet værre og værre. Folk bliver dræbt af kampene. Jeg tager hjem, så snart der er fred. Men det er nok ikke foreløbigt," siger han med lav stemme.

Vi er i indkvarteringsområdet, hvor nye flygtninge fra borgerkrigen i Syrien registreres for at bo i det, der ville være Jordan femtestørste by målt på indbyggere. Siden lejren åbnede i juli 2012 er lejrens indbyggertal vokset fra nul til over 120.000 mennesker.

Alligevel er disse mennesker ikke sluppet helt for krigens rædsler. I lejren høres eksplosionerne fra de syriske kampe, og folk er i kontakt med venner, familie eller naboer. Det fortæller lejrens øverste chef, tyskeren Kilian Kleinschmidt.

"Lyde fra granater, nytilkomne med nye tragiske historier og kontakt til folk i Syrien giver konstante mindelser om krigen," siger han.

I alt har omkring 300.000 syrere været igennem indkvarteringsområdet. Men over 100.000 er rejst tilbage til Syrien på grund af forholdene i lejren, mens resten er sivet ud og bor i Jordanske byer, hvor de måske bor til leje. Over 80 procent af de syriske flygtninge i Jordan bor ikke i lejre.

Stort pres på nabolande
Selvom dele af det internationale samfund er samlet i disse dage til fredskonferencen i den schweiziske by Montreux, har fred ifølge stort set alle eksperter og iagttagere lange udsigter. Derfor forventes endnu flere flygtninge fra Syrien at krydse grænsen til nabolandene i 2014.

Især Libanon og Jordan er stærkt pressede af store flygtningestrømme. Ifølge FN er der 560.000 syrere på flugt fra borgerkrigen. Men et tilsvarende antal syrere i Jordan er slet ikke registreret som flygtninge, fastslår Jordans minister for planlægning og internationalt samarbejde, Ibrahim Saif.

"Jordans befolkning er steget med ca. 20 procent på bare få år. Og det er et enormt pres på vores infrastruktur, arbejdsmarked og serviceydelser på nøgleområder," siger han og fortsætter:

Jordan og Libanon er på vej i knæ under vægten af de utroligt mange flygtninge.

Rasmus Helveg Petersen (R)
Udviklingsminister

"Det bliver langvarigt. Derfor bliver vi nødt til at lave en langsigtet indsats, så vi omlægger i højere grad fra nødhjælp til udvikling. Vi har en nationalplan for at styrke værtsområderne, hvor der er flest flygtninge. Det skal også reducere risikoen for spændinger mellem jordanere og syrerne."

Ibrahim Saif peger på, at man vil udvide uddannelsessystemet og skabe mere plads i sundhedsvæsnet samt bedre affaldssortering og tilgang til vand.

Der er ingen tvivl om, at Jordan er hårdt presset af hundredtusindvis af flygtninge. Derfor stoppede Jordan for nogle måneder siden fuldstændig for grænsen, men i dag giver man dagligt 350 syrere på flugt mulighed for at tage over grænsen.

Uddannelse risikerer sammenbrud
Også Libanon, der er en fjerdedel af Danmarks størrelse, oplever massivt pres fra flygtningestrømmene fra Syrien.

Foreløbig estimerer FN, at omkring 830.000 syrere er flygtet til Libanon, der allerede balancerer på en knivsæg med sine mange forskellige politiske og religiøse grupper. Den sidste måned har flere bilbomber i hovedstaden Beirut skabt bekymringer for en eskalering af situationen i Libanon.

Ifølge den libanesiske uddannelsesminister, Hassan Diab, har uddannelsessystemet i Libanon kapacitet til ca. 100.000 ekstra syriske børn. Men han forudser, at der bliver behov for pladser til 400-500.000 børn i 2014 - og det kan få uddannelsessystemet i Libanon til at kollapse, frygter han.

Dansk Flygtningehjælp er også i Libanon og hele regionen. Endda har de fortsat deres kontor i Syriens hovedstad, Damaskus. Nødhjælpsorganisationer bruger store summer på krisen i Syrien. Ud af en omsætning på to mia. kr., gik de 1,1 mia. kr. til indsatser i og omkring Syrien i 2013.

"Flygtningetrykket er meget bekymrende - især i et land som Libanon, der hviler på fine politiske balancer. Så der er grund til at være bekymret og passe meget på og styrke samarbejdet med værtslandet," siger Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

Økonomiske udfordringer
Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen (R) var i Jordan og Libanon fra den 15. til den 19. januar i år for blandt andet at besigtige danske projekter og få fornemmelse af forholdene i de to lande.

Turen har bekræftet ham i, at Danmark skal støtte de nabolande, der modtager allerflest syriske flygtninge.

"Jordan og Libanon er på vej i knæ under vægten af de utrolig mange flygtninge, og det er svært at forestille sig, hvor meget det egentlig kræver at tage i mod flere millioner flygtninge for de her to lande," siger ministeren.

Helveg Petersen var dagen inden besøgene i Jordan og Libanon til en stor, international donorkonference i Kuwait.

Her gav Danmark tilsagn om i alt 200 mio. kr. til at støtte de syriske flygtninge. En del af disse penge er tiltænkt at lette presset på nabolandene i form af blandt andet økonomisk støtte til uddannelsesprogrammer med syriske børn i Libanon.

I alt lykkedes det at få samlet 13 mia. kr. på konferencen i Kuwait. FN havde dag efterspurgt 35 mia. kr. til at hjælpe de over ni millioner flygtninge, hvoraf over seks millioner mennesker er internt fordrevet i Syrien.

Og Rasmus Helveg Petersen forudser da også, at det bliver vanskeligt at skaffe alle pengene. I 2013 er kun ca. 70 procent af de lovede penge til den humanitære krise nået frem, påpeger ministeren.

"Jeg tror heller ikke, at vi når at få alle pengene i år. Men Kuwait er en øvelse, som i høj grad er til ære for de stenrige Golf-stater, vi forsøger at få mere på banen," siger han og påpeger, at Danmark hele sidste år brugte over 300 mio. kr. til nødhjælp i og omkring Syrien:

"Sidste år viser, at der løbende kommer ekstra penge ind til Syrien - både fra os og andre donorer."

Penge til genopbygning
En egentlig fred har formentlig lange udsigter, men er Danmark klar til også at bruge udviklingsmidler efter krigen til Syrien til f.eks. genopbygning af landet?

"Selvfølgelig. Krig spiser ikke bare liv og sjæle, den spiser også penge. Og økonomien skrumper med ca. 15 procent om året i Syrien. Men hvis vi vil gøre noget godt for de flygtninge, der sidder i nabolandene, skal vi hjælpe dem med at genopbygge deres land," siger han.

Tilbage i Za'atari-lejren er der længere mellem historier om vold og overfald samt flygtninge, der hellere vil tilbage til Syrien end bo i lejren.

Ifølge Kilian Kleinschmidt skete der et "stemningsskifte" i april-maj 2013, da det gik op for syrerne i lejren, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, ikke ville falde lige foreløbig.

"Folk begyndte i højere grad at prøve at se fremad, indrette sig og se muligheder i lejren. Det gik op for dem, at de ikke skulle hjem foreløbig," siger han.

Selvom livet i lejren kan være meget barsk, er der sket forbedringer. Blandt andet er der kommet skoler, de fleste telte er udskiftet med blikskure, og handlen med varer i lejren er vokset.

Lejren rummer kun en brøkdel af de ni millioner syriske flygtning, der fortsat bor under kummerlige forhold i Syrien og dets nabolande. Og krigen har ikke udsigt til at stoppe. 

*Altinget.dks udgifter til transport til og i Kuwait, Jordan og Libanon er betalt af et rejsestipendiat fra Udenrigsministeriet.