Køb abonnement
Annonce
Om  
Naser Khader

Naser Khader stiller ikke op igen

Naser Khader har været løsgænger siden august sidste år, hvor han blev ekskluderet fra Det Konservative Folkeparti. 
Naser Khader har været løsgænger siden august sidste år, hvor han blev ekskluderet fra Det Konservative Folkeparti. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
3. oktober 2022 kl. 07.19

Løsgængeren, Naser Khader, stiller ikke op til Folketinget efter indeværende valgperiode. Dermed stopper han på Christiansborg efter mere end 20 år. 

Det oplyser Naser Khader på Facebook.

"Denne valgperiode bliver min sidste som medlem af Folketinget (...). Det har været mig en ære at arbejde for vores folkestyre i så mange år," skriver Naser Khader i et Facebook opslag. 

Khader stopper altså i politik efter at have været løsgænger siden 18. august sidste år, hvor han blev ekskluderet fra det Konservative Folkeparti. Eksklusionen fra partiet skete på baggrund af en advokatundersøgelse om seksuelle krænkelser. 

Hans exit sker efter en lang politisk karriere, som allerede startede i 1994 for Radikale Venstre. Dem forlod han i 2007 for at skabe Ny Alliance med Anders Samuelsen og Gitte Seeberg, hvilket dog for Naser Khaders vedkommende kun blev indtil 2009, hvor han meldte sig ud og derefter meldte sig ind i Det Konservative Folkeparti.

Første gang Naser Khader blev valgt ind i Folketinget var i 2001 for Radikale Venstre. 

I stedet for politik vil Naser Khader fremover beskæftige sig med en række nye projekter. Han har således startet et rejsebureau, et nyt udenrigsmagasin er på tegnebrættet og en bog om kristendommen er også på vej. Han vender ligeledes tilbage til tænketank-miljøet i USA efter efteråret.

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026