Neergaard roser dagpengeforslag

Dagpengekommissionen har mandag klokken 13 afleveret sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem.

Centralt i anbefalingerne er, at dagpengeperioden ikke som udgangspunkt skal forlænges, men at det skal gøres mere attraktivt at tage korte ansættelser og lettere at genoptjene retten til dagpenge.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) hilser kommissionens rapport velkommen.

”Jeg har med stor tilfredshed bemærket, at kommissionen er enig om, at udgangspunktet for dagpengesystemet fortsat er en toårig dagpengeperiode, og at der grundlæggende ikke ændres på genoptjeningskravet, som VK-regeringen indførte i 2010,” udtaler han i en pressemeddelse og fortsætter:

”Jeg hæfter mig også ved, at der anbefales en ny fleksibel genoptjening. Det er interessante overvejelser, som regeringen vil gå videre med.”

S melder sig klar
Og der er rigeligt at gå videre med. Ud over en 100 sider lang rapport, har kommissionen leveret adskillige arbejdspapirer og en teknisk analyserapport.

De skal danne grundlag for de politiske forhandlinger, som nu venter.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, melder sig også klar til at forhandle.

”Jeg er glad for, at Dagpengekommissionen har leveret en gennemarbejdet og grundig rapport, vi kan tage udgangspunkt i. Forbedringerne kan i et vist omfang finansieres inden for den eksisterende ramme. Men det står også klart for mig, at der er brug for at finde yderligere finansiering. Det forventer jeg, at regeringen er klar til,” siger hun i en pressemeddelelse.

Strid om finansiering
Helt fra start har kommissionens opgave været, at det nye system ikke må koste flere penge. Derfor skal nye tiltag finansieres fra andre steder i dagpengesystemet.

Valget er faldet på det beløb, som nyuddannede har ret til, som foreslås sænket med fire procentpoint, ligesom kommissionen lægger op til at indføre otte dage om året, hvor man ikke vil modtage dagpenge.

Den sidste del er der dog intern splittelse om i kommissionen. Repræsentanter fra fagbevægelsen har lavet en mindretalsudtalelse, hvor de går med til tre såkaldte karensdage og samtidig ønsker, at der tilføres flere penge til dagpengeområdet.

Det ærgrer beskæftigelsesministeren.

”Det er selvfølgelig beklageligt, at arbejdstagersiden kun vil gå en del af vejen og ikke ligesom den øvrige kommission kan bakke op om en fuldt finansieret model, udtaler Jørn Neergaard Larsen.

Formandens tre prioriteter
Nina Smith, der er formand for Dagpengekommissionen, udlægger på et pressemøde kommissionens formål. De har fokuseret på tre formål: at skabe større tryghed, større tilskyndelse for at tage alle former for job og at lave et mere moderne system.

”I forbindelse med 2010-reformen, hvor dagpengeperioden blev forkortet fra to til fire år, var der mange tusinde mennesker, fordi det også skete samtidig med en kraftig lavkonjunktur, der opbrugte deres dagpengeret. Det har klart været en af de vigtige ting, vi har skulle adressere i denne kommission,” siger Nina Smith.

Et af tiltagene er som nævnt, at det skal være nemmere at genoptjene retten til dagpenge. Det gør man ved at tage arbejde. Og her har særligt en fjerdedel af dagpengemodtagerne været bagefter, fortæller Nina Smith.

”De har nul timer på deres beskæftigelseskonto, når deres dagpengeperiode løber ud. De har overhovedet ikke noget bidrag til at genoptjene dagpengeret igen. Det, synes vi, er et ganske alvorligt problem,” siger Nina Smith.

Et andet aspekt af det problem er, at det i visse tilfælde kan være meget lidt attraktivt at tage et job med en lavere løn, end man er vant til.

”Hvis man overvejer at tage et job, der ikke giver så god en løn, som man tidligere har haft, risikerer man at dagpengesatsen bliver genberegnet på baggrund af en lavere indtægt. Så bliver man sat ned i dagpenge, fordi man har taget et lavtlønsjob. Det er klart uhensigtsmæssigt,” siger Nina Smith.