Nej til tyrkisk som 2. fremmedsprog i gymnasiet

SPROG: Danmarks ”tyrkiske gymnasium” må ikke udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog. Det slår Børne- og Undervisningsministeriet fast i et afslag til gymnasiet. Men tyrkisk er et vigtigt sprog for Danmark, siger ekspert, og R og SF opfordrer nu gymnasiet til at søge igen.
Københavns Private Gymnasium må ikke udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog.
Københavns Private Gymnasium må ikke udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog.Foto: Colourbox.com

Tyrkiet får en stadig større økonomisk og politisk rolle. Tyrkiet ligger jo i medlemsskabsforhandling med EU, og for danske virksomheder er Tyrkiet et eksportmarked i vækst. Derudover forventer man, at Tyrkiet inden for de næste ti år vil blive en af verdens ti største økonomier.

Daniella Kuzmanovic
Adjunkt, Tyrkiske Studier ved Københavns Universitet
Fakta
Københavns Private Gymnasium startede i august 2011, og eleverne er primært danskere med etnisk tyrkisk oprindelse. Mange af eleverne ønsker ifølge rektor Crilles Bacher at forbedre deres tyrkisk, da de så fremover vil kunne bruge sproget bedre i både deres private og professionelle liv. Allerede nu har eleverne mulighed for at vælge tyrkisk som valgfag.

Kilde: Københavns Private Gymnasium
Selvom størstedelen af eleverne på Københavns Private Gymnasium har tyrkiske rødder, må gymnasiet ikke udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog. Det er meldingen fra Ministeriet for Børn og Undervisning, der har afvist at give gymnasiet dispensation til at undervise i faget.

Det kommer bag på Crilles Bacher, der har været rektor på gymnasiet, siden det slog dørene op i august 2011.

"Vi ser tosprogethed som en ressource hos vores elever, og vi vil gerne forbedre den. Det har de bestemt brug for, for der er mange problemer ved at være tosproget," siger han til Altinget | Uddannelse.

Kinesisk og japansk er okay

Ansøgning om dispensation blev sendt afsted i efteråret 2011, efter den nye regering havde overtaget ministerkontorerne. I dag er tyrkisk nemlig ikke på ministeriets liste over godkendte 2. fremmedsprog, og derfor skal man søge om dispensation, hvis man vil undervise i det.

Ifølge ansøgningen ønskede gymnasiet at give eleverne bedre mulighed for at forbedre deres tyrkiskkundskaber og indsigt i den tyrkiske kultur. Tyrkisk er allerede godkendt som valgfag, men Crilles Bacher ville gerne give gymnasiets elever mulighed for at lære sproget, uden at de samtidig var tvunget til at læse tysk eller et andet fremmedsprog.

Men den går ikke, lyder meldingen fra børne- og undervisningsministeriet. Ifølge ministeriet skal de sprogfag, som man udbyder som 2. fremmedsprog, have en særlig betydning for Danmarks udvikling. Det er grunden til, at flere gymnasier landet over har fået lov til at undervise i kinesisk og japansk som 2. fremmedsprog.

Og ifølge ministeriet kan man ikke blot give gymnasiet dispensation, fordi størstedelen af eleverne har tyrkisk baggrund. Det forstår Crilles Bacher dog ikke.

"Vi synes, at det vil være rimeligt, at vi som samfund anerkender, at de tosprogede elever altså har nogle kompetencer, som vi godt kan bruge her i Danmark," siger rektoren.

Tyrkisk som 2. fremmedsprog i Ringsted

Det er dog ikke nyt, at en ungdomsuddanelse vil udbyde tyrkisk for de studerende. I 2008 fik ZBC Ringsted dispensation til at udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog på hhx-uddannelsen. Skolen argumenterede her for, at de ved at udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog kunne tiltrække flere af de lokale unge.

I Ministeriet for Børn og Undervisning erkender man nu, at det var en forkert beslutning at lade skolen i Ringsted udbyde faget.

"Fra politisk side mener man, at sproget skal have en helt særlig betydning for Danmarks udvikling for at kunne godkendes som 2. fremmedsprog, og derfor kan vi i bagklogskabens lys nu se, at det var en forkert beslutning at give ZBC Ringsted dispensation," siger Merete Pedersen, uddannelseskonsulent i Undervisningsministeriet, og understreger, at ZBC Ringsted ikke vil få forlænget dispensationen, hvis det søger igen.

Tyrkisk er vigtigt

Den forklaring køber Daniella Kuzmanovic dog ikke. Hun er adjunkt ved Tyrkiske Studier på Københavns Universitet, og hun mener, at sproget har en stor betydning for Danmark.

"Tyrkiet får en stadig større økonomisk og politisk rolle. Tyrkiet ligger jo i medlemsskabsforhandling med EU, og for danske virksomheder er Tyrkiet et eksportmarked i vækst. Derudover forventer man, at Tyrkiet inden for de næste ti år vil blive en af verdens ti største økonomier. Derfor vil både viden om Tyrkiet og kendskab til det tyrkiske sprog på et vist niveau blive afgørende," fortæller Daniella Kuzmanovic.

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) kan dog ikke svare på, om tyrkisk er et sprog, der kan gavne dansk eksport. Det har hun og ministeriet nemlig slet ikke undersøgt i forbindelse med ansøgningen, fortæller hun.

"Tyrkiet er muligvis et betydningsfuldt land for dansk handel, men det har vi ikke taget stilling til i denne afgørelse. Vi tager nemlig kun stilling til det, gymnasiet bruger som begrundelse for at søge. I denne sag er begrundelsen, at de vil forbedre deres elevers tyrkiskkundskaber, men vi giver ikke dispensation til at understøtte, at der er mange elever af en bestemt nationalitet, og at de skal kunne tale deres eget sprog," siger undervisningsministeren til Altinget | Uddannelse.

R og SF: Søg igen

Hos både De Radikale og SF møder ønsket om at udbyde tyrkisk som 2. fremmedsprog dog opbakning, og begge partier opfordrer nu Københavns Private Gymnasium til at sende en ny ansøgning afsted, hvor der bliver fokuseret mere på de erhvervsmæssige aspekter.

"Det, de skulle have gjort, og som de kan gøre, er at søge med samme begrundelser som de gymnasier, der nu har fået kinesisk og japansk godkendt," siger Annette Vilhelmsen, børne- og undervisningsordfører for SF.

Hun møder opbakning fra Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for De Radikale.

"Der er jo en masse, der tyder på, at det kunne være en fordel for dansk handel med flere tyrkisktalende unge. Tyrkiet er jo i kæmpestor vækst, og dansk eksport til Tyrkiet er steget med 40 procent i løbet af de sidste fem år. Når vi har så mange unge mennesker i Danmark med tyrkisk baggrund, skal vi da udnytte det," siger Lotte Rod og understreger, at man fra dansk side har været for dårlig til at udnytte de ressourcer, der ligger i de mange tosprogede børn.

"Det kan kun være en fordel for det danske samfund at have unge mennesker, som rent faktisk kan begå sig fagligt på et sprog som tyrkisk," siger Lotte Rod.

Dansk Folkeparti afviser tyrkisk
Men selvom de to ordførere opfordrer gymnasiet til at søge igen, så er det dog ikke sikkert, at ansøgning bliver godkendt. Ansøgningen skal nemlig en tur forbi Gymansieforligskredsen, der ud over regeringen tæller Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Og fra Dansk Folkepartis side vil man ikke nikke ja til tyrkisk som 2. fremmedsprog.

"Det giver ingen mening at have tyrkisk i gymnasiet, med mindre man vil opretholde parallelsamfund og ghettoidentitet. Vi bor i Europa, og det er selvfølgelig de europæiske sprog, vi skal satse på i gymnasiet," siger Dansk Folkepartis børne- og undervisningsordfører, Alex Ahrendtsen.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Lotte Rod

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2012)

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

0:000:00