Niels Frid-Nielsen: Socialdemokratiet svigter kulturen midt i en samfundskrise

KOMMENTAR: Midt i coronakrisen har vi mere end nogensinde brug for sammenhængskraften, kulturlivet kan skabe. Socialdemokratiet svigter ved ikke at give kvalificeret hjælp til kulturen, skriver Niels Frid-Nielsen.

Kulturminister Joy Mogensen (S) er heldigt sluppet med den næse, som hun blev tildelt i sommervarmen.

Faktisk fik ministeren et hak i tuden for uklarhed om reglerne for tilskueradgang til fodboldkampe, men ifølge flere oppositionspolitikere var der tale om et gult kort for manglende forståelse for kulturlivets situation.

Oppositionen er ikke alene om sin kritik af kulturministeren. Langt ind i støttepartierne og i store dele af kulturlivet ryster man på hovedet af en kulturminister, der hverken har håndteret coronakrisen med rettidig omhu eller haft fornemmelse for krisens kulturelle omfang.

Kulturordfører Britt Bager (V) taler ligefrem om kulturministerens "manglende blik for den krise, som kulturlivet og idrætslivet har stået i", men kulturordfører Jens Rohde (R) i Berlingske udvider perspektivet og taler om en regering, der "ikke vil forholde sig til virkeligheden," når det kommer til idræt, kunst og kultur.

Kulturministeren fremstår unægtelig efterhånden som helt alene i en verden, som hun ikke forstår et muk af.

Hun mener jo, at kulturlivet skal være glade for de hjælpepakker, der er blevet vedtaget med brede flertal, og som kulturinstitutioner også kan søge.

Kulturlivet er ganske vist blevet inddraget i hjælpepakkerne, ligesom man har fået sin egen sommerpakke med halv pris til museer. Alligevel opleves tiltagene som plaster på blødende sår i kulturlivet, hvor pakkerne i bedste fald kan bruges til at nedbringe de tab, som nedlukningen har medført.

Kvalificeret hjælp til, hvordan man skal komme ud på den anden side og i gang igen, har kulturinstitutionerne måttet undvære fra ministeriet. I stedet har flere private fonde heldigvis påtaget sig et ansvar.

Selvfølgelig hjælper en halvering af entréen nogle museer, nemlig dem, der har et stort hjemligt publikum. Museer som Louisiana og Glyptoteket, der i høj grad lever af turister, der i år må blive væk, kommer ikke langt med nedsættelsen af billetpriserne.

Over hele feltet mangler museerne en plan for, hvordan de skal komme ud på den anden side af coronakrisen med nye satsninger, der kan danne grundlag for stabile besøgstal. 

Det er nu tre år siden, at Joy Mogensens borgerlige forgænger, Mette Bock fra Liberal Alliance lovede en justering af museumsloven, der skulle fremtidssikre området. Museerne venter fortsat. 

Det er som om, at skiftende kulturministre slet ikke forstår, at de 15 millioner entrébilletter, der hvert år sælges til danske museer, ikke kommer af sig selv. Tilsidesættelsen af museumsområdet er en kulturpolitisk skamplet, det kun kan gå for langsomt med at få ud af verden.

Det anslås, at coronakrisen allerede inden sommerferien kostede danske teatre 100 til 150 millioner kroner.

Nu håber teatrene bare, at efteråret kan kompensere en smule af forårets tab. På teaterområdet har man følt sig presset ind i erhvervspakker, der ikke passede ind i teatrenes sæsonbestemte virkelighed og i hvert fald blev administreret alt for langsommeligt. Også på teaterområdet har kulturministeren arvet et løfte om opdatering af de svært gennemskuelige støtteordninger, men heller ikke her er der sket noget.

Biograferne håber, at den nye James Bond-film 'No Time to Die', nyt fra Disney og danske film som 'Vor mand i Amerika', Thomas Vinterbergs 'Druk' og 'Erna i Krig' med Trine Dyrholm kan hjælpe lidt på et helt igennem forsømt forår for biograferne.

Heller ikke de har nemlig fået nævneværdig opbakning fra kulturministeren. I biograferne krydser man nu fingre for, at en forværring af coronakrisen ikke medfører yderligere udskydelser af filmproduktion i Hollywood. Danske biografer er direkte afhængige af, at der er nye film at vise i dem. 

Museer, teatre og biografer er nødlidende, men på musikområdet oplever man direkte en historisk nedtur. Sommerens aflyste festivaler, tomme spillesteder og arbejdsløse musikere taler deres tydelige sprog. Heller ikke her har der været nogen tak for sangen fra kulturministeren.

At det kulturpolitiske efterslæb ikke udelukkende skyldes fejl og mangler hos den siddende kulturminister, antydes af regeringens manglende lyst til at prioritere kulturstøtten i det langtidsbudget, der netop er forhandlet på plads i EU.

Mens skiftende kulturministre begejstret har fulgt danske filmfolk op og ned ad røde løbere i Cannes, Berlin og Hollywood, er man mindre begejstret, når prisen skal betales for de mange, ofte prisbelønnede film.

Filmselskabet Zentropa har modtaget støtte fra EU i de sidste fire årtier, og filmselskabet oplyser til DR, at filmene om 'Afdeling Q', Lars von Triers mesterværker og Vinterbergs nye 'Druk' alle kan takke EU for deres finansiering.

Det er kulturprogrammet Et kreativt Europa, der især har bidraget til produktion og udbredelse af danske film i hele verden. Danmark er et af de lande, der får flest penge fra Et kreativt Europa. Sidste år fik vi 54 millioner kroner til blandt andet en ny tv-serie om mordet på journalisten Kim Wall, der sendes på TV 2 senere på året.

EU-Kommissionen har tidligere foreslået særskat til mediegiganter som Google, Facebook og Netflix, der i en årrække er sluppet afsted med lav skattebetaling i Europa.

Herhjemme har Producentforeningen, Dansk Artistforbund, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører og Danske Dramatikere stillet et fælles forslag til den kommende medieaftale om, at producenter med streamingtjeneste i Danmark skal betale syv procent af deres omsætning i en ny kulturskat. Pengene skal gå til produktion af dansk indhold på tv og film.

Tankegangen harmonerer langt hen ad vejen med et socialdemokratisk kultursyn, men regeringen synes fastlåst i en forestilling om, at kultur er for en elite i et elfenbenstårn højt hævet over masserne.

Men danskerne elsker faktisk at se danske tv-serier og film, og de jubler, når der hentes priser hjem fra udlandet. Vi synger med på danske sange og strømmer i millionvis til museer, spillesteder og teatre, når vi kan komme afsted med det.

Det er svært at forstå, at det parti, der i 1961 oprettede Kulturministeriet, nu nedprioriterer det. Hvorfor svigter Socialdemokratiet kulturlivet midt i en samfundskrise, hvor vi mere end nogensinde har brug for den sammenhængskraft, som kulturen kan bidrage til?

-----

Niels Frid-Nielsen (født 1954) er kulturkommentator, journalist og forfatter. Tidligere har han været kulturredaktør på DR Nyheder og på Det Fri Aktuelt samt kulturreporter og filmanmelder. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel David Trads: Alt tyder på enormt valgnederlag til Trump David Trads: Alt tyder på enormt valgnederlag til Trump Næste artikel David Trads: Er Trump i gang med et statskup? David Trads: Er Trump i gang med et statskup?
Roadtrip gennem mistillidens USA

Roadtrip gennem mistillidens USA

REPORTAGE: Peter-Christian Brøndum tager til rustbæltet i USA for at lave et undervisningsmateriale til danske unge om verdens vigtigste demokrati frem mod præsidentvalget. Han bliver smidt ud af republikanernes partikontor, fordi medarbejderne tror, han vil lave fake news. Hvor meget paranoia, splittelse og mistillid kan et demokrati holde til?