Om  
Nikolaj Villumsen

Nikolaj Villumsen går på barsel

Nikolaj Villumsen går på barsel fra sit medlemskab i Europa-Parlamentet hen over sommeren og efteråret. Ingen vikarierer for Nikolaj Villumsen, hvis opgaver bliver overtaget af kollegaer i Venstrefløjsgruppen.

Nikolaj Villumsen kritiserer samtidigt barselsordningen for Europa-parlamentarikere. 
Nikolaj Villumsen kritiserer samtidigt barselsordningen for Europa-parlamentarikere. Foto: Europa-Parlamentet
Claudia Steenhard

Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er fra og med mandag 18. juli på barsel frem til november. Det skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse. 

Nikolaj Villumsen går på barsel, på trods af at parlamentets medlemmer i modsætning til folketingsmedlemmer formelt ikke kan indkalde en vikar, når de for eksempel tager barsel eller forældreorlov. Der vil derfor ikke blive indkaldt en suppleant, hvilket afholder det danske mandat fra at deltage i afstemninger.  

"Da vi fik vores første datter, Olga, sad jeg stadig i Folketinget, og derfor kunne jeg tage orlov efter de gældende regler. Den slags mulighed findes slet ikke her i Europa-Parlamentet, hvilket er dybt forældet," siger europaparlamentarikeren, der ønsker at få ændret reglerne også for at sikre repræsentation blandt medlemmerne:

"Det er klart, at hvis man vil have et Europa-Parlament, der afspejler de europæiske befolkninger, i stedet for en elefantkirkegård, så er det her en af de ting, der skal ændres," understreger han. 

Nikolaj Villumsen vender tilbage fra barsel i november og vil genoptage alle sine poster. Under barselsperioden vil franske Leïla Chaibi vikariere som Venstrefløjgruppens koordinator i beskæftigelsesudvalget, mens svenske Malin Björk midlertidigt vil overtage Nikolaj Villumsens rolle som Venstrefløjsgruppens næstformand.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nikolaj Villumsen

MEP (EL), næstformand, Venstrefløjsgruppen, Europa-Parlamentet
BA.mag. i historie (Københavns Uni. 2009)

0:000:00