Kommentar af 
Nina Groes

Nina Groes: Ligestillingen tabte, da BT kårede Vermunds sexappeal

KOMMENTAR: Debatten om køn og ligestilling trænger til et løft. Seneste eksempel er BT's kåring af henholdsvis Kristian Thulesen Dahls og Pernille Vermunds respektive sexappeal, der viser, at vi ikke er i mål endnu, skriver Nina Groes på kvindernes kampdag.

I Danmark har vi desværre masser af eksempler på både trusler, sexisme og vamle beskeder fra mænd rettet mod succesfulde kvinder, mener Nina Groes.
I Danmark har vi desværre masser af eksempler på både trusler, sexisme og vamle beskeder fra mænd rettet mod succesfulde kvinder, mener Nina Groes.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis du læser dette, mens du sidder i din sofa i netundertrøje, så læs endelig videre. Hvis du bruger din tid på skiftevis at komme med lumre tilbud til kvinder, du har set i medierne, og komme med sexistiske udfald mod samme, så bliv hængende. Det er dig, der er målgruppen for den her klumme.

Første gang jeg oplevede det, fik jeg et chok. Jeg kom hjem fra et tv-studie og åbnede min Facebook. Og pludselig var der tre beskeder fra mænd, jeg ikke kendte. En af dem havde sendt et billede af sine ikke synderligt ædle dele.

Jeg tænkte, at det var en fejl. Men de er kommet igen i min inbox. Og der er kommet flere til. Sjofle beskeder, såkaldt ”frække” tilbud.

Efterhånden har jeg gjort det til en vane at slette alt med det samme. Især billederne af de her mænds udstyr er noget, man ikke ønsker dukker op på ens telefon.

Fakta
Nina Groes (f. 1968) er iværksætter og står blandt andet bag foreningen Divers og initativet Boss Ladies. Hun har tidligere været direktør for Kvinfo.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det er en af livets gåder for mig, hvad der sker for de mænd. Der kan aldrig nogensinde være nogen kvinde, der lige kommer ud fra et debatprogram, åbner Facebook og så drøner ud i en taxa og hjem til den første den bedste, der har sendt hende et billede af deres blege røv eller det, der er værre.

Vi kan nok hurtigt udelukke, at hverken trusler og tilbud kommer, fordi de har en effekt. Der findes ikke en eneste, der kan sige: ”Så skrev jeg også til hende fra Debatten, og fem minutter efter stod hun ved min dør.” Og der er heller ingen, der kan sige, at ”efter at jeg skruede op for truslerne i kommentarfeltet, så fik jeg effektivt lukket munden på hende den rapkæftede fra tv!”.

Vi bliver alle vindere, hvis vi får gjort op med fordomme om, hvad en kvinde og en mand kan.

Nina Groes

Men der må jo alligevel være en hel gruppe, der synes, at sådan noget er helt ok opførsel.

En del af svaret hænger sammen med den måde, kvinder bliver set på i samfundet generelt.

Vi har set i USA, hvordan mænd finder sammen i grupper på nettet, hvor de målrettet går til angreb på kvinder på alle sociale medieplatforme. Den form for angreb kan indeholde både trusler om vold, voldtægt og hævnporno. Og altid imod kvinder, der blander sig i samfundsdebatten, eller som har succes på områder, som tidligere var forbeholdt mænd. De nyeste studier viser, at den her gruppe mænd føler sig voldsomt truet af den moderne kvinde.

I Danmark har vi desværre masser af eksempler på både trusler, sexisme og vamle beskeder fra mænd rettet mod kvinder i erhvervslivet, i politik, i kunst og kultur og generelt i samfundsdebatten.

Men vi har også en generel debat, som til tider trænger til et løft.

Danmarks første kvindelige statsminister har fortalt om, hvordan hun oplevede, at hendes tøj, makeup og rolle som mor blev problematiseret på en helt anden måde end over for hendes mandlige kolleger.

I denne uge lavede dagbladet BT en meningsmåling om vælgernes syn på, om en mandlig eller en kvindelig partileder har mest sexappeal. Pernille Vermund vandt den afstemning over Kristian Thulesen Dahl. Ligestillingen tabte. 

I disse måneder er jeg ude i folkeskoleklasser med projektet Boss Ladies. Her har vi 43 af de sejeste kvindelige håndværkerlærlinge og svende med ude i klasserne. Det er så vildt at se, hvordan både pigerne og drengene i klasserne får aflivet deres fordomme om, hvad en kvinde kan, og hvad der er en ægte håndværker. Og pigerne får derudover nogle rollemodeller, der viser dem, at deres muligheder er lige så mangfoldige som drengenes.

Vi bliver alle vindere, hvis vi får gjort op med fordomme om, hvad en kvinde og en mand kan. Nogle gange er det tydeligt, andre gange sker det næsten umærkeligt. Men når man selv har prøvet at blive sat i bås på grund af sit køn, så ved man, at det er en forældet tankegang, der ligger bag. Og at det er op til os selv at få gjort op med den.

Og til dig i netundertrøjen, hvis du stadig læser med: Det her er ikke alle mænd. Og det er ikke alle netundertrøjer. Naturligvis. Men du er derude, og det virker, som om du bliver mere og mere aktiv.

Jeg tænker, at det må være uendelig trist for dig, at du hele tiden rækker ud med lummerhed, og der aldrig rigtig er gevinst. Og det må være vildt ubehageligt for dig at følge samfundsdebatten, hvor dygtige kvinder indtager deres rette position.

Prøv noget nyt, og hvorfor ikke begynde her 8. marts: Kvinder, der deltager i samfundsdebatten, kan være præcis lige så begavede, ubegavede, spændende, kedelige, sexede og usexede som mænd. Men det, at de er kvinder, giver dig ikke ret til at skrive til dem på en hverken nedladende eller sexistisk måde. Og da slet ikke ret til at komme med trusler. Man skal opføre sig ordentligt. Så simpelt er det faktisk.

God 8. marts til alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nina Groes

Direktør og stifter, Divérs
cand.scient.adm. i sociologi (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00