Nobelprisvinder: EU må gå forrest i kampen mod skattely

BRUXELLES: Skatteunddragelse i skattely er et ødelæggende globalt problem, som Europa bør gå forrest for at bekæmpe.

Penge gror ikke bedre i solskinnet på Caymanøerne. Det handler mere om, at penge gror bedre i mangel på solskin. Og det burde vi ikke tillade

Joseph Stiglitz
Professor ved Columbia University og modtager af nobelprisen i økonomi

Sådan lød hovedkonklusionen fra den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz ved en høring i Europa-Parlamentet.

”Dette hemmelighedskræmmeri er en del af den mørke side af globaliseringen. At gemme penge gennem hvidvaskning eller skatteunddragelse underminerer det globale samfund,” sagde han og fortsatte:

”Det er især vigtigt, at Europa løfter sit ansvar. Europa alene kan gøre en meget stor forskel.”

Økonomen var blevet indkaldt af Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA), til at fremlægge de konklusioner, han er kommet frem til i sin nye rapport ”Overcoming the shadow economy”.

Tidligere i år blev Joseph Stiglitz ansat af Panamas regering til at rådgive om reformer af landets finansielle sektor, efter at det blev viklet ind i de lækagesager, der havde det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca som omdrejningspunkt. Lækket, der i medierne kom til at gå under navnet Panama Papers.

”80 procent af aktiviteterne, der blev afsløret i Panama Papers, foregik ikke i Panama, hvilket understreger, at dette er et globalt problem,” sagde han.

Joseph Stiglitz sagde stillingen op, da Panamas regering krævede en garanti for, at anbefalingerne ikke ville blive offentliggjort. På baggrund af sit arbejde i Panama, valgte han efterfølgende at skrive rapporten sammen med den schweiziske antikorruptions-advokat Mark Pieth.

Højere standarder
Joseph Stiglitz er til dagligt professor ved Columbia University og modtog i 2001 Nobelprisen i økonomi. Han har desuden været økonomisk rådgiver for Bill Clinton og vicedirektør i Verdensbanken.

Økonomen slog på høringen i Europa-Parlamentet fast, at der bliver nødt til at være en omfattende global strategi for at bekæmpe skatteunddragelse.

”Der bliver praktisk talt nødt til at være en nultolerance over for hemmelighedskræmmeri, og det betyder, at det skal angribes globalt,” siger han.

Joseph Stiglitz bruger krigen mod terror som eksempel på, hvordan verdenssamfundet effektivt formåede at bekæmpe lyssky finansielle transaktioner, som var støttede af terrorisme. Det er dermed ikke umuligt at dæmme op for skatteunddragelsen.

”Det er international håndhævelse, der er nøglen. Det handler ikke kun om, hvad folk har aftalt at gøre. Det kræver solid fokus på selve håndhævelsen,” siger Joseph Stiglitz og slår fast, at det er nødvendigt at kræve højere standarder af verdens lande.

Spørgsmål om suverænitet
Ifølge Joseph Stiglitz har landes suverænitet altid været et spørgsmål om ansvarlig suverænitet. Derfor ser han omfattende sanktioner som en naturlig reaktion på lande, der forbryder sig på internationale normer.

”Disse skattely skader andre lande. Det er et spørgsmål om ansvarligt globalt medborgerskab. Jeg finder det på ingen måde problematisk, at vi fortæller nogle lande, at de ikke bare kan gøre, som de vil,” siger økonomen.

I rapporten kommer han med en række af forskellige sanktionsmuligheder over for ikke-samarbejdsvillige stater. Han foreslår blandt andet, at man black-lister lande, der bryder internationale normer:

”Vi kan ikke lade vores banker arbejde sammen med jeres banker. I har en smitsom sygdom – hemmelighedskræmmeri – og vi vil ikke have den til at sprede sig,” sagde Joseph Stiglitz og tilføjede:

”Penge gror ikke bedre i solskinnet på Caymanøerne. Det handler mere om, at penge gror bedre i mangel på solskin. Og det burde vi ikke tillade.”

Jeppe Kofod: Lige så ødelæggende som klimaforandringer
Europaparlamentariker Jeppe Kofod (S) er en af de to ordførere i udvalget PANA, der blev oprettet i kølvandet på Panama-afsløringerne. Han bakker Joseph Stiglitz op i, at Europa ikke skal holde sig tilbage, men spille en kernerolle i kampen mod skattely og skatteunddragelse.

”Skal vi bede helt almindelige hårdtarbejdende borgere om at betale en kæmpe skat, fordi nogle andre snyder? Vi er tvunget til at gøre noget ved problemet, hvis vi vil opretholde vores europæiske velfærdstater,” siger han.

På høringen med Joseph Stiglitz, der foregik den 16. november, foreslog Jeppe Kofod, at der skal afholdes internationale topmøder om skatteunddragelse og skattely, som vi kender det fra blandt andet klimatopmøder.

”Det er et lige så stort problem for vores samfund som klimaforandringer. Hvis vi ikke får lukket det her hul, så afmonterer vi velfærdssamfundene på sigt,” siger han.

Jeppe Kofod bakker op om, at hårdere sanktioner overfor lande, der bliver stemplet som skattely, er vejen frem.

”Det går simpelthen ikke, at lande som Luxembourg og Irland stikker en kæp i hjulet, fordi de har nogle andre snævre interesser i favorable aftaler med store virksomheder,” siger han.

Kigget efter i sømmene
Et andet vigtigt initiativ i kampen mod skatteunddragelse og skattely, er ifølge Joseph Stiglitz, et offentligt register, der kortlægger vestlige virksomheder og deres datterselskabers internationale forbindelser.

”Det koster ikke meget at lave disse komplekse spindelvæv, men det gør det meget svært for myndighederne at finde ud af dem. Der skal være et offentligt tilgængeligt register, hvor man kan slå op, hvem der reelt ejer selskaberne,” siger han.

Joseph Stiglitz mener, at skattely ikke kun bliver benyttet af kriminelle enkeltpersoner, men også af respekterede virksomheder, der ved hjælp af en hær af advokater og massevis af datterselskaber forsøger at finde huller i og omgå skattelovgivning.

”Det er ikke kun lyssky virksomheder, der bruger dette komplekse spindelvæv af selskaber. Mange af vores multinationale virksomheder i USA og Europa har hundredvis af datterselskaber. Mistanken er, at det har de, fordi de vil undgå at betale skat,” siger økonomen.

DI: Sund konkurrence
Hos den danske erhvervsvirksomhed, Dansk Industri, mener man, at der ofte bliver tegnet et meget negativt billede af virksomheder i forbindelse med skatteunddragelse i skattely. Virkeligeheden er mere nuanceret, end den ofte bliver fremstillet, mener Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI. 

Han slår fast, at erhvervslivet generelt ønsker mere gennemsigtighed og blandt andet efterspørger en fælles europæisk selskabsskattebase, hvor man vil skabe rene retningslinjer for skattebetaling i EU.

Tilsvarende pointerer han, at erhvervslivet overordnet bakker op om nye EU-krav til levering af en række oplysninger til de europæiske skattemyndigheder.

Jacob Bræstrup er dog skeptisk over for Joseph Stiglitz' anbefaling om, at disse oplysninger skal offentliggøres.

”Det kan give konkurrerende virksomheder adgang til, hvordan europæiske virksomheders set-up er bygget op i et givent land,” siger han og fortsætter:

”Man er bange for, at offentliggørelsen af nogle af disse oplysninger vil skade europæisk erhvervsliv.”

Jacob Bræstrup mener desuden, at konkurrence mellem lande i fordelagtig skattelovgivning for erhvervslivet er sundt. Så længe det foregår inden for lovens rammer, er det ifølge DI med til at fremme den globale vækst.

”Det man skal slå ned mod, er ulovligheder. Der er ikke noget odiøst i at tilbyde virksomheder gode vilkår. Man skal bare ikke hjælpe dem med at begå ulovligheder,” siger han og uddyber:

”Der er nogle af de ting, der virker lidt drakoniske i forhold til, at vi jo også generelt er tilhængere af øget frihandel og samhandel mellem lande. Fair and square konkurrence er noget, der driver god lovgivning frem. Og det skal foregå i det åbne,” siger Jacob Bræstrup.