Nu er også K klar til at lukke for omstridt partistøttemetode

PENGE I POLITIK: Regeringspartiet K er klar til at justere loven, så man ikke kan modtage større donationer anonymt på den måde, som to V-profiler har gjort. V og S står dermed tilbage som de eneste partier, der ikke ønsker at ændre reglerne om partistøtte.

Hvis en person giver mere end 20.900 kroner i støtte til en politiker eller et parti, skal man oplyse navnet på donoren. Sådan er reglen, og den skal sikre åbenhed og gennemsigtighed for vælgerne.

Men det skal som noget nyt gøres klart, at der også er pligt til at oplyse navnet, selv om personen giver pengene gennem flere selskaber, så hvert beløb bliver holdt under grænsen.

Det mener Konservative, som dermed også bekender kulør i debatten om den metode, som Venstre-profilerne Britt Bager og Marcus Knuth tidligere har brugt.

"Vi Konservative ønsker også en drøftelse af, hvordan vi kan få lovgivningen formuleret på en måde, hvor der er oplysningspligt hvis én person egenrådigt giver flere mindre donationer via forskellige selskaber, der tilsammen overstiger beløbsgrænsen på cirka 20.000 kroner," skriver politisk ordfører Mette Abildgaard i en sms.

Hun tager forbehold for, at det kan blive en svær øvelse.

"Dog er vi klar over, at det kan være komplekst i forhold til forskellige ejerformer, aktionærer, partnerskaber og så videre, hvilket der skal tages højde for," skriver Abildgaard. 

Fik 100.000 uden at opgive navnet
Som især Politiken har afdækket, modtog Britt Bager op til det seneste valg 100.000 kroner fra en person, som fordelte pengene i fem portioner à 20.000 kroner og donerede dem gennem fem forskellige selskaber. Dermed behøvede hun ikke oplyse identiteten på den reelle giver.

Ved samme valgkamp modtog Marcus Knuth ifølge Politiken cirka 40.000 kroner fra erhvervsmanden Fritz Schur uden at oplyse hans identitet. Det skyldes, at pengene kom fra to forskellige Schur-selskaber.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har slået fast, at metoden er lovlig, selv om der har været uenighed om dette blandt juraeksperter.

Det mener partierne
De nuværende regler om partistøtte blev vedtaget af VLAK-regeringen og Socialdemokratiet i 2017.

Alle andre partier i de såkaldte røde blok – SF, Alternativet, Radikale og Enhedslisten – ønsker mere åbenhed om partistøtte, og det gør Dansk Folkeparti og Liberal Alliance også.

Det gælder også den omstridte metode, hvor større beløb bliver givet gennem flere selskaber. 

"Jeg synes bestemt, at når man skal se på det næste gang, så kan det her være et af de spørgsmål, som er værd at tage op igen," sagde Ammizbøll-Bille i et interview med Politiken 10. april, hvor han dog også betonede, at det kan være teknisk svært at formulere reglen anderledes.

Og nu vil Venstres anden regeringspartner, K, altså også gøre op med det, juraprofessor Jørgen Albæk har kaldt "et hul i loven".

Venstre: Svært at ændre reglen i praksis
Venstres kommunalordfører, Jan E. Jørgensen, siger, at man i Venstre "er klar til at se på hvad som helst, men spørgsmålet er, om man kan strikke et regelsæt sammen, der kan fungere i praksis".

Han giver et par eksempler:

"Hvis et ægtepar hver især beslutter, at de vil støtte den samme kandidat, skal de så ikke have lov til det? Skal man så pludselig sige, at det er familien, der støtter med et samlet beløb? Det er lidt den samme situation med virksomheder. Hvis du har 100 procent af aktierne i én virksomhed og 20 procent af aktierne i en anden, hvordan skal de så regnes sammen? Det er ikke så ukompliceret, som man forsøger at gøre det," siger Jan E. Jørgensen.

Kan man ikke nøjes med at justere reglen for de tilfælde, hvor én enkelt person ejer flere selskaber alene – og hvor det er denne ene person, der træffer beslutningen om at donere alle pengene? Synes I i Venstre, at den metode er i orden?

"Ja, vi synes, det er i orden, at man overholder loven, og det er sådan, loven er."

Bør man så skrive ind i loven, at lige præcis denne måde at undgå at oplyse navnet på ikke er i orden?

"Vi har ingen planer om at ændre loven, men hvis andre synes, der er behov for at se på noget, så ser vi på det sammen og ser, hvor snittet skal ligge," siger Venstre-politikeren.

Vigtigt med mulighed for at støtte partier anonymt
Jan E. Jørgensen understreger, at det for Venstre "er et grundlæggende princip, at man skal have ret til at blande sig i den politiske debat ved at støtte politiske partier":

"Jeg kunne da sagtens forestille mig, at der var virksomhedsejere, der ville være bange for at blive udsat for chikane, hvis det for eksempel kom frem, at de støttede et parti som Nye Borgerlige. Derfor er det vigtigt, at man har mulighed for at støtte et parti, uden at der er offentlighed om det. Men det er klart, at hvis beløbet er stort, skal der være offentlighed om det, og der er vi så blevet enige om en grænse på omkring 20.000 kroner," siger han.

Så man skal oplyse navnet, hvis beløbet er over 20.000 kroner, medmindre man giver pengene gennem flere selskaber?

"Det er så en teknikalitet, som vi må se på. Men det er ikke så simpelt, som nogen forsøger at gøre det til," siger Jan E. Jørgensen.

Heller ikke Socialdemokratiet har taget afstand fra den omstridte partistøttemetode eller givet udtryk for, at de ønsker at stramme reglerne.

Kommunalordfører Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at svare på spørgsmål i forbindelse med denne artikel.

Forrige artikel Prøv quizzen: Har du fulgt med? Prøv quizzen: Har du fulgt med? Næste artikel Valgsteder i Danmark: Her er partiernes højborge Valgsteder i Danmark: Her er partiernes højborge
Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

Gyser i Strasbourg: EU's nye topchef risikerer stadig at snuble på målstregen

TOPJOB: Efter sidste uges møder i Europa-Parlamentet er utilfredsheden med Ursula von der Leyen så udbredt, at tyskeren ikke kan være sikker på at blive godkendt som EU-Kommissionens nye formand. Hun kan blive stemt snævert igennem eller vraget ved en afstemning tirsdag – eller det hele kan blive udskudt.