Nu starter forhandlingerne om kommunernes økonomi: Her er deres ønskeliste

KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og næstformand Martin Damm (V) havde tre hovedkrav med, da de tirsdag klokken 10.30 gik ind til sættemøde for de årlige økonomiforhandlinger med regeringen.

Her skal KL over de kommende uger blive enige med finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) og innovationsminister Sophie Løhde (V) om, hvor mange penge kommunerne skal have at gøre godt med til næste år.

Krav 1: Flere penge til velfærd
Og KL møder op med en ønskeseddel, hvor der øverst står: Flere penge til at varetage den borgernære velfærd.

"Det er helt afgørende, at kommunerne får de nødvendige økonomiske rammer til at udvikle kernevelfærden til borgerne. Det kræver et løft af servicerammen i 2019. Det stigende antal borgere er en væsentlig faktor. Men det forstærker presset på kommunerne, at vi også skal varetage flere sundhedsopgaver, og antallet af borgere med diagnoser stiger kraftigt. Det betyder, at vi skal afsætte væsentligt flere ressourcer til at hjælpe borgere i hverdagen," siger Martin Damm i en pressemeddelelse.

Her skriver KL, at antallet af borgere over 80 år formentlig vil stige med, hvad der svarer til befolkningstallet i en gennemsnitlig kommune over de næste fem år.

Også på Twitter har KL varmet op til forhandlingerne.

Kære @regeringDK. Befolkningsvækst presser kommunernes økonomi. Husk det i økonomiforhandlingerne – ellers resulterer det i dårligere service til borgerne #dkpol #kompoldk #sundpol #dksocial pic.twitter.com/TRdjxRJxAt

— KL (@kommunerne) May 8, 2018

Krav 2: Mulighed for at bygge mere
Kommunernes andet hovedkrav er at få løftet niveauet for, hvor meget kommunerne må investere i nybyggeri eller renovering af eksisterende bygninger og anlæg, den såkaldte anlægsramme. Ifølge KL siger de kommunale økonomichefer i en rundspørge, at de har behov for at investere i anlæg for 21 milliarder kroner næste år – især skoler. Det vil betyde, at anlægsrammen skal hæves med fire milliarder i forhold til i år.

Formand Jacob Bundsgaard siger, at de nye byggerier er nødvendige, "så vi kan tilpasse os befolkningsudviklingen". Og han peger på, at investeringer også kan være nødvendige for at drive kommunerne mere effektivt.

"Dertil kommer, at vi må erkende, at vi har et efterslæb på vedligeholdelsen af ikke mindst vejene, som vi er nødt til at få rettet op på," siger han i en pressemeddelelse.

Krav 3: Vil beholde særligt tilskud
Endelig har kommunerne et tredje hovedkrav om at beholde et særligt tilskud. Det er det såkaldte finansieringstilskud, som i år er på 3,5 milliarder kroner og skal sikre, at alle kommuner har nok likviditet. Nogle lokalpolitikere har kaldt det "fattighjælp".

For nylig måtte Simon Emil Ammitzbøll-Bille opgive at lande en reform af det system, der fordeler penge fra rige til fattige kommuner. Og nu bruger KL-næstformand Martin Damm forliset som argument for at beholde det særlige tilskud til kommunerne.

"Det var med stor ærgrelse, at KL kunne konstatere, at de politiske forhandlinger på Christiansborg om en revision af udligningsændringen brød sammen. Og den økonomiske usikkerhed, som det betyder for mange kommuner, gør det helt nødvendigt at fastholde finansieringstilskuddet," siger han.