David Tranekær Klemmensen, der har været kontorchef i Minister- og Ledelsessekretariatet i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling siden 2012, bliver nu afdelingschef i samme ministerium. Den nyoprettede Afdeling for Stabsfunktioner og Internationale Forhold i Departementet har dermed en leder.
Tranekær har siden 1. maj været konstitueret i stillingen, hvor han nu bliver fastansat. I forbindelse med valget af David Tranekær Klemmensen siger departementschef Jesper Fisker:
”David Tranekær Klemmensen har gennem en årrække bevist sine evner som både leder og dygtig politisk strateg, og jeg er glad for, at vi har fundet en kompetent afdelingschef til den nyoprettede afdeling i departementet,” udtaler departementchefen i en pressemeddelelse fra ministeriet.
Som afdelingschef for departementets nye afdeling skal David Tranekær Klemmensen lede en afdeling med cirka 70 dygtige og dedikerede medarbejdere inden for tværgående rådgivning om blandt andet jura, presse og kommunikation, ministerbetjening, forenkling af sagsgange samt varetagelse af ministeriets internationale opgaver.
”Jeg glæder mig til at lede en ny afdeling, hvis fokus i høj grad er koncernens tværgående samarbejde. Og det bliver en stor og spændende opgave at bygge afdelingen op sammen med medarbejderne,” siger David Tranekær Klemmensen i pressemeddelelsen.
David Tranekær Klemmensen er 40 år og uddannet i statskundskab på Roskilde Universitet.
Indsigt
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen






































