Ny aftale styrker Socialtilsynet – men et profitforbud er droppet

Regeringen er sammen med sine støttepartier enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud. Men flere af partierne ærgrer sig over, at et loft over, hvad private kan trække ud af profit på sociale tilbud, ikke er en del af aftalen.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Cecilie Gormsen

Socialtilsynet får nu mulighed for at gribe hurtigere ind, når kvaliteten på sociale tilbud ikke er i orden.

Det står klart, efter regeringen sammen med SF, Radikale, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om en ny aftale, der også styrker tilsynet med tilbuddenes økonomi. 

Sociale tilbud dækker blandt andet over bo- og opholdssteder for udsatte børn og unge, og med den nye aftale vil der blandt andet blive holdt øje med tilbuddenes brug af vikarer, ligesom alle tilbud fremover skal offentliggøre flere regnskabsnøgletal.

For eksempel skal man fremover kunne se, hvor meget af tilbuddets overskud, der er udbetalt som udbytte, da kommunerne på den måde bedre kan holde øje med, hvad deres penge går til.

Krag: Historier skal ikke gentage sig
Socialminister Astrid Krag (S) glæder sig over aftalen:

”Når vi overlader det til sociale tilbud at tage sig af vores mest udsatte børn, unge og voksne, skal vi kunne være trygge ved, at de får en ordentlig hjælp,” siger Astrid Krag og fortsætter:

”Med aftalen giver vi socialtilsynet flere muskler til at gribe ind over for brodne kar. Så de historier, vi har set den senere tid, om tilbud, der bruger vikarer som store pengemaskiner eller bruger pengene til at renovere deres egen skovhytte i Sverige, forhåbentlig ikke gentager sig.”

Her er aftalens hovedpunkter

Socialtilsynet får bl.a. mulighed for at gribe hurtigere ind, når kvaliteten ikke er i orden, og tilsynet med tilbuddenes økonomi bliver mere effektivt.

  • Samarbejdet mellem forskellige tilsynsmyndigheder styrkes, så oplysninger ikke falder mellem to stole.
  • Aftalen styrker ensartetheden på tværs af de fem socialtilsyn via blandt andet en øget national styring af socialtilsynenes praksis.
  • Socialtilsynet kommer til at kigge nøje på tilbuddenes brug af vikarer, så det for eksempel sikres, at vikarer ikke bruges som pengemaskiner.
  • Det økonomiske tilsyn bliver styrket markant. Socialtilsynet får mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, hvis tilbuddets regnskab afviger væsentligt fra budgettet.
  • Kravene til revisor skærpes betragteligt.
  • Alle tilbud skal fremover offentliggøre flere regnskabsnøgletal, blandt andet om hvor meget af tilbuddets overskud, der er udbetalt som udbytte.
  • Socialtilsynet får bedre indsigt i virksomhedernes pengestrømme og kan opdage, hvis der internt i koncerner kanaliseres midler væk fra borgerne.
  • Der stilles skrappere krav til måden tilbuddene organiseres på. Det bliver fremover ikke længere muligt at drive et socialt tilbud som en personligt ejet virksomhed, da socialtilsynet ikke kan føre et effektivt tilsyn med økonomien i disse typer tilbud.
  • Et flertal af bestyrelsens medlemmer skal fremover være uafhængige af lederen af tilbuddet, og personer, der har været en del af bestyrelsen eller ledelsen af et tilbud, som er blevet lukket af socialtilsynet, får fem års karantæne.

Læs hele aftalen her. 


Kilde: Socialministeriet

Hun henviser til historier, der har været fremme i blandt andet Ekstra Bladet, og som har startet en heftig debat om, at private kan tjene penge på sociale tilbud til udsatte børn, unge og voksne.

Uenighed om profitforbud
I udspillet, der kom sidste efterår, lagde regeringen op til helt at fjerne muligheden for, at private skal kunne tjene penge på sociale tilbud til udsatte børn, unge og voksne, som hører under socialtilsynene. Men det er altså ikke en del af dagens aftale, og de ærgrer Astrid Krag:

”Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønskede at sætte en stopper for, at private tilbud kan trække en masse penge ud til private ejere. Det ønsker vi stadig, men det er der desværre ikke 90 mandater i Folketinget, som er enige med os i,” siger Astrid Krag og fortsætter:

”Det er utrolig ærgerligt, men jeg er glad for, at vi med aftalen fremover kommer til at følge tæt, hvor mange penge de private tilbud trækker ud i profit, og at de oplysninger bliver offentligt tilgængelige, så det bliver muligt for kommunerne at fravælge tilbud, der trækker store summer ud, ligesom Socialtilsynet kan gribe ind over for tilbud, hvor prisen ikke hænger sammen med kvaliteten, fordi der køres med store overskud.”

Hun peger samtidig på, at man kommer til at følge udviklingen med store udenlandske selskabers opkøb af sociale tilbud i Danmark, da Astrid Krag ikke ønsker en udvikling som i Sverige og Norge, hvor store kapitalselskaber sidder på størstedelen af markedet.

EL og SF ærgrer sig over manglende profitforbud
Også SF og Enhedslisten er ærgerlige over, at et loft over, hvor meget profit private kan trække ud, ikke blev en del af aftalen:

”Det er stærkt beklageligt, at det ikke har været muligt at indgå en aftale om at sætte en stopper for profit på sociale tilbud til udsatte borgere og mennesker med handicap. Det er helt urimeligt, at penge der afsættes til vores allermest sårbare borgere i stedet kan havne i private lommer,” siger Enhedslistens socialordfører Jakob Sølvhøj, og han bakkes op af SF:

”Vi kunne sagtens have fastsat en rimelig grænse, for når vi bruger skatteborgernes penge på velfærd, skal det selvfølgelig gå til at skabe en bedre hverdag for den unge med handicap eller det anbragte barn. Ikke så private kan trække profit ud til sig selv,” siger SF’s socialordfører, Trine Torp.

Hos Radikale glæder Henrik Vinther Olesen sig over, at der med den nye aftale kommer fokus på kvaliteten i de sociale tilbud:

”Tilsyn er i den forbindelse vores fælles sikkerhed for, at både offentlige og private tilbud lever op til den kvalitet, der bliver aftalt. Derfor er jeg særlig glad for, at aftalen ud over at skærpe det faglige tilsyn, også tager fat på økonomien og giver styrkede muligheder for at opdage og forhindre, hvis nogen snyder på vægten,” siger han.

Her er aftalens hovedpunkter

Socialtilsynet får bl.a. mulighed for at gribe hurtigere ind, når kvaliteten ikke er i orden, og tilsynet med tilbuddenes økonomi bliver mere effektivt.

  • Samarbejdet mellem forskellige tilsynsmyndigheder styrkes, så oplysninger ikke falder mellem to stole.
  • Aftalen styrker ensartetheden på tværs af de fem socialtilsyn via blandt andet en øget national styring af socialtilsynenes praksis.
  • Socialtilsynet kommer til at kigge nøje på tilbuddenes brug af vikarer, så det for eksempel sikres, at vikarer ikke bruges som pengemaskiner.
  • Det økonomiske tilsyn bliver styrket markant. Socialtilsynet får mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, hvis tilbuddets regnskab afviger væsentligt fra budgettet.
  • Kravene til revisor skærpes betragteligt.
  • Alle tilbud skal fremover offentliggøre flere regnskabsnøgletal, blandt andet om hvor meget af tilbuddets overskud, der er udbetalt som udbytte.
  • Socialtilsynet får bedre indsigt i virksomhedernes pengestrømme og kan opdage, hvis der internt i koncerner kanaliseres midler væk fra borgerne.
  • Der stilles skrappere krav til måden tilbuddene organiseres på. Det bliver fremover ikke længere muligt at drive et socialt tilbud som en personligt ejet virksomhed, da socialtilsynet ikke kan føre et effektivt tilsyn med økonomien i disse typer tilbud.
  • Et flertal af bestyrelsens medlemmer skal fremover være uafhængige af lederen af tilbuddet, og personer, der har været en del af bestyrelsen eller ledelsen af et tilbud, som er blevet lukket af socialtilsynet, får fem års karantæne.

Læs hele aftalen her. 


Kilde: Socialministeriet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Henrik Vinther Olesen

Kommunikations- og CSR-chef i Salling Group
Journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 1998), Master i Offentlig Ledelse (Aarhus Uni/SDU, 2018)

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

0:000:00