Ny analyse: Mød de vælgere der har givet S medvind under coronakrisen

VÆLGERPROFILER: Hvilke vælgergrupper er søgt mod Socialdemokratiet under coronakrisen? Altinget ser nærmere på, hvordan partiets vælgerkorps har udviklet sig.

Foto: Ditte Valente/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Mens coronakrisen rasede i foråret, blev en større andel af danskerne mellem 25 og 29 år tilhængere af Socialdemokratiet.

Det viser en ny analyse af vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Den nye analyse er baseret på data fra april, maj og juni, og ifølge den vil mere end hver fjerde i aldersgruppen stemme på regeringspartiet, mens tallet fra årets første tre måneder lød på 18,3 procent.

De nye S-vælgere kommer fra en gruppe, som blandt andet er kendetegnet ved at være i færd med at finde sig rette i både familielivet og arbejdslivet. Derfor har den især et ønske om stabilitet, fortæller Kasper Møller Hansen.

”Det er en gruppe, som ofte er blevet færdig med uddannelser, og gruppen er et sted i folks liv, hvor de er ved at etablere sig og så småt er begyndt på arbejdsmarkedet. De har en brug for stabilitet fra statslig side,” siger Kasper Møller Hansen.

De nye vælgere er vigtige for Socialdemokratiet, hvis partiet kan fastholde dem frem mod næste valg. Partiet har nemlig en stor andel af vælgere over 50 år, mens det halter med at få den nye generation med ombord.

”Det er vigtigt, fordi du i de unge år lægger kilen til, hvor du hører til politisk resten af livet,” siger Kasper Møller Hansen og tilføjer:

”Socialdemokratiet har stadig godt fat i 68’er-generationen. Partiet har tidligere haft udfordringer med dem under 30 år.”

Flere arbejdere, mens arbejdsløse er gået videre
Det er dog ikke kun alder, der kan beskrive Socialdemokratiets nye vælgere. Hvis man deler det samlede vælgerkorps op efter stillingsbetegnelser, er der også sket en udvikling.

Andelen af arbejdervælgerne, som vil sætte et kryds ved partiet, er steget fra 24,9 til 28,0. Ligeledes er der sket en stigning blandt de funktionæransatte, hvor hver tredje lavere funktionær er S-vælger.
Men samtidig har Socialdemokratiet tabt en markant procentdel af de vælgere, som ikke har et arbejde.

Hvis man i stedet anskuer vælgerne efter deres indkomst, har Socialdemokratiet især vundet større opbakning blandt danskerne, som tjener mellem 400.000 og 499.999 kroner om året. I første kvartal ville 26,1 procent i denne gruppe stemme på Socialdemokratiet. Det tal er nu nået op på 32 procent.

Derudover er partiets opbakning også steget med omtrent tre procentpoint hos dem, som tjener henholdsvis 300.000 til 399.999 kroner og 500.000 til 599.999. Blandt danskere, der tjener mere end 800.000 kroner om året, er opbakningen til regeringspartiet gået i en hel anden retning. Markant færre i denne gruppe vil nu stemme på Socialdemokratiet.

Coronakrisen brød for alvor ud i Danmark, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede store dele af danske samfund ned 11. marts.

Nedenfor kan du gå på opdagelse i tallene og se, hvor stor en del af vælgere, som vil stemme Socialdemokratiet, når de er delt op efter alder, stilling og indkomst. Se hele den nye vælgeranalyse på Altinget Christiansborg.

Dokumentation

Analysen er foretaget for Altinget af Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Analysen er baseret på i alt 9.968 interviews foretaget af Kantar Gallup i perioden 1/4-20 til 30/6-20 og foretaget af Epinion i perioden 10/4-20 til 16/4-20 og 22/5-20 til 29/5-20. Analysen er justeret for døde og nye vælgere og er desuden vægtet op mod valgresultatet ved FV19, demografi og seneste snit af for målingerne.

Artiklen må citeres frit efter reglerne om god presseskik og med tydelig angivelse af Altinget som kilde. Gengives enkelte tal fra artiklen, skal det være med kildeangivelsen "Professor Kasper Møller Hansen for Altinget.dk på baggrund af interviews gennemført af Kantar Gallup og Epinion".


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)